Bælgfrugter

Vi vil gerne slå et grønt slag for, at bønner og bælgfrugter i højere grad finder vej til dine livretter, så her har vi samlet opskrifter fra det grønne univers, der anvender bælgfrugter som protein frem for kød. Prøv for eksempel vores boller i karry lavet på linser, en burger med quinoabøf eller ærtefrikadeller.

Filtrér

Viser 12 ud af 28

Planteriget er fyldt med gode kilder til protein i alle former og farver. Bælgfrugterne, der tæller underkategorierne bønner, kikærter, ærter, linser og jordnødder, fylder mest i det landskab, men også et væld af nødder, korn, frø, tang, svampe og mørkegrønne grøntsager kan bidrage betydeligt til vores daglige proteinbehov.

Flækærter, hestebønner og grønne ærter repræsenterer bælgfrugterne i vores egen baghave, men også proteinrige kornsorter, nødder og kål giver mange dejlige muligheder. Når du arbejder med bælgfrugter er det en fordel at kigge ud i hele verden, hvor brugen af planteproteiner er dybt rodfæstet og udviklet gennem årtusinder og har været livgivende basiskost for store befolkningsgrupper.