Boller i karry med linser og æbler

Forlægget her er vores klassiske opskrift på boller i karry, hvor karrysaucen laves med æbler og fløde og så friskes lidt op med friskrevet ingefær og æblecideredikke - men med boller baseret på korn og bælgfrugter. Hvis du gør dig umage med konsistensen på bollerne, vil selv inkarnerede kødspisere nikke anerkendende. Servér med kogte ris eller korn.

Boller i karry med linser og æbler

Sådan gør du

Linseboller

Udblød linserne i rigeligt koldt vand natten over. Hæld vandet fra. Kog perlebyggen i rigeligt letsaltet vand i ca. 20 minutter. Pil løg og hvidløg, og riv dem fint. Blend løg, hvidløg, brune linser, rismel, timian, allehånde, muskat, citronsaft, ingefær, 1 tsk. salt, 1/2 tsk. peber og persille i 2-3 minutter. Blend de kogte korn med de sidste 30 sekunder. Form farsen til kugler i valnøddestørrelse, læg dem på en bageplade, og bag dem i ovnen ved 150° i 15 minutter.

Karrysauce

Hak løg og æble groft. Kom begge dele i en pæn størrelse gryde sammen med smørret, og rist dem glasklare – det tager 4-5 minutter. Tilsæt karry og mel, og rist et par minutter mere. Hæld æblemost, grøntsagsbouillon og fløde i sammen med sukkeret og eddiken, og rør godt igennem. Lad det simre i 10-12 minutter uden låg, til æblerne er helt møre. Riv ingefæren fint, og kom den i saucen. Smag til med salt og peber, og justér sødmen med lidt æbleeddike. Varm linsebollerne i karrysaucen, og servér.

Meyers Hverdagsbønner

Dine bønner er blevet hørt! Vores nye kogebog, ‘Meyers Hverdagsbønner’, er spækket med en masse smagfulde grønne opskrifter til hele året. Bogen introducerer til, hvordan man arbejder med og tilbereder bælgfrugter korrekt. Hvornår er det bedst at koge bønnerne selv, og hvornår opnår du det bedste resultat med bønner fra glas eller dåse?

Spiselige bælgfrugter fås i mange afskygninger - røde, sorte og violette, afskallede, flækkede og hele – bittesmå og temmelig store. Ligeledes er deres egenskaber i køkkenet forskellige. Nogle koger let ud og bliver cremede, nogle skal simre længe for at blive dejligt møre, og andre kan ristes sprøde og knasende i ovnen. Bogen giver dig et overblik over nogle af de mest almindelige og tilgængelige bælgfrugter, som vil give dig flere strenge at spille på, når der skal bønner, linser og ærter på bordet.

Få et smugkig i bogen her

Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Skøn som forret på en varm sommerdag – eller som en let og lækker aftensmad.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Morgenmad

Frokost

En nem og mættende comfort food-klassiker i vegetarisk version.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.