Chili con carne med merquezpølser, sorte bønner og ras el hanout

Mexico møder Marokko. De nordafrikanske merguezpølser fås efterhånden i mange supermarkeder – og i gode, frisklavede, billige og ofte temmelig spicy udgaver hos mange halalslagtere. Spis et stykke brød til, måske fladbrødene side 214, eller suppler med ris eller en god kartoffelmos. Yoghurt eller creme fraiche på toppen er også godt.

Chili con carne med merquezpølser, sorte bønner og ras el hanout

Sådan gør du

Varm en gryde op med en lille sjat olie. Brun først pølserne på begge sider, tag dem op af gryden, og brun derefter kødet grundigt på alle sider, så de får godt med farve.

Pil og hak løg og hvidløg, kom dem i gryden, og rist videre, til løgene er godt møre. Flæk peberfrugterne, fjern kerner og stilk, og skær peberfrugterne i tern. Kom dem i gryden med chili, flåede tomater, ras el hanout og revet citronskal.

Tilsæt cirka 8-10 dl vand, eller så kødet er godt dækket. Lad det koge op, skru ned, kom låg på gryden, og lad det simrekoge i 1½-2 timer, til kødet er helt mørt. Du kan også sætte gryden i ovnen ved 150°.

Når der mangler ca. 15 minutter af kogetiden, så kom pølserne og de sorte bønner i gryden, og lad dem simre færdig. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Meyers når du flytter hjemmefra

De fleste af bogens over 100 nye opskrifter er hverdagsmåltider med hovedvægt på de grønne råvarer, men der er også blevet plads til overdådig weekendmad, klassikere fra mormorkøkkenet, snacks, bagværk, drikke og desserter – alle skræddersyet til unge, der skal til at stå på egne ben i køkkenet.

Den nysgerrige begynderkok kan prøve sine evner på retter som blomkålssuppe med harissa, fyldt pasta med græskar og grønkål, aubergine-daal, vege-burgere, falafel, fish and chips, æblemost-braiseret gris og meget mere. I bogens afsluttende kapitel findes opskrifter på syltede sager, grundsaucer, croutoner, salsa, dips, kimchi og andet tilbehør, som ikke er obligatorisk stof, men kan give inspiration, når lysten til at bruge lidt længere tid i køkkenet melder sig.

Få et smugkig i bogen her

Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Skøn som forret på en varm sommerdag – eller som en let og lækker aftensmad.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Morgenmad

Frokost

En nem og mættende comfort food-klassiker i vegetarisk version.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.