BLOMKÅLS-SIRIUSÆRTEGRATIN MED ÆRTEMASH OG PEBERROD

Med både blomkål, grønne ærter og Sirius ærter som dele af fyldet og toppingen, er den saftige og fyldige gratin et måltid i sig selv. Måske sammen med en frisk salat med flere ærter og resterne af blomkålen, inklusive dens grønne blade, som du kan snitte fint og vende med lidt citronsaft og olivenolie.

BLOMKÅLS-SIRIUSÆRTEGRATIN MED ÆRTEMASH OG PEBERROD

Sådan gør du

Gratin

Skær blomkålen i grove skiver, og fordel dem i et smurt ovnfast fad – ca. 25 x 25 cm. Krydr med salt og peber, og bag blomkålen ved 200° i 12-15 minutter.

Kog imens bouillonen op med ærterne, og stavblend det til en jævn masse. Rør friskosten i sammen med revet citronskal og muskat. Pisk æggene i et ad gangen, og krydr massen med salt og peber. Hæld saucen over blomkålen i fadet, og drys med rasp og revet parmesan.

Skru ned til 180°, og bag gratinen i 20-25 minutter, til blomkålen er helt mør og gratinen er flot sprød og gylden. Du kan evt. prikke med en urtekniv, hvor du kan se et stort stykke blomkål. Der må gerne være en lille smule bid tilbage, men kniven skal gå let igennem.

Topping

Kom ærter, olivenolie, revet hvidløg, grofthakket dild og citronsaft i et glas, der passer til en stavblender, og blend det til en meget grov puré. Juster evt. med et par skefulde vand, hvis ærtepuréen er lidt for tæt i det. Smag til med salt og peber, og riv frisk peberrod over. Servér til den varme gratin.

Meyers Hverdag

Vores kogebog 'Meyers Hverdag' er til alle, der gerne selv vil lave mad til daglig – også når tiden er knap – og leder efter ny inspiration til aftensmaden derhjemme.

Spis godt, sundt og klimavenligt uden at gå på kompromis med velsmag. I Meyers Hverdag får du 100 opskrifter på enkle og velsmagende hverdagsretter, der passer til et travlt liv. Korte ingredienslister og enkle tilberedningsmetoder sikrer, at aftensmåltidet ikke bliver et projekt, der skal planlægges lang tid i forvejen.

Få et smugkig i bogen her

Køb bogen her


Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Skøn som forret på en varm sommerdag – eller som en let og lækker aftensmad.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Morgenmad

Frokost

En nem og mættende comfort food-klassiker i vegetarisk version.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.