Gnocchi med sort bønnesauce, bagte tomater, timian og trompetsvampe

Gnocchi er små spændstige puder af pasta lavet på kartoffelmos. De er nemme at lykkes med, og kartoffelstivelsen giver dem en helt særlig konsistens. Gnocchi er italiensk, men de findes i lokale varianter i mange europæiske lande fra Polen til Kroatien. Her bliver de serveret i en fyldig og intens sort bønnesauce. Sammen med de sorte trompetsvampe giver det retten er flot sortviolet farve.

Gnocchi med sort bønnesauce, bagte tomater, timian og trompetsvampe

Sådan gør du

Bønnesauce

Hvis du bruger tørrede bønner: Udblød bønnerne i koldt vand i mindst 6 timer. Hæld vandet fra. Kog dem møre i rigeligt letsaltet vand i ca. 60–70 minutter. Hæld kogevandet fra.

Hvis du bruger dåsebønner: Brug 2 dåser hvide bønner (ca. 240 g drænet vægt). Skyl dem grundigt i koldt vand, og lad dem dryppe af.

Hak løg og hvidløg groft – de skal blendes senere – og steg dem i olien i en god størrelse gryde, til de er glasklare. Tilsæt hakket chili og lad den stege med et par minutter.

Kom bønnerne i gryden sammen med tomater skåret i grove stykker, miso, sorte hvidløg og timiankviste (gem én kvist til servering), og hæld bouillon på.

Lad retten simrekoge uden låg: – Ca. 20–25 minutter hvis du bruger dåsebønner – Ca. 70–80 minutter hvis du bruger kogte tørrede bønner

Fjern timiankvistene, og blend det hele til en fin puré. Justér konsistensen med lidt ekstra bouillon eller vand, hvis den er for tæt. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Gnocchi

Skrub kartoflerne, og kog dem i rigeligt letsaltet vand i ca. 20-25 minutter, til de er møre. Når kartoflerne er kølet så meget af, at de kan holdes i hånden, så pil skrællen af dem, og pres kartoflen igennem en purépresser/kartoffelmoser direkte ud på en ren bordplade – eller mos dem med et piskeris. Tilføj æggeblomme, mel og salt, og ælt det hele med hænderne, til dejen har samlet sig, og der ikke sidder mere tilbage på bordet.

Drys køkkenbordet let med mel og skær så dejen ud i fire lige store stykker. Rul hvert stykke til en lang pølse, og sørg for, at der hele tiden er et tyndt lag mel på bordet. Når pølsen er ca. 2 cm i diameter, så skær den på tværs til små gnocchi på ca. 2-3 cm. Hvis de skal have et flot riflet look, så pres en gnocchi ad gangen med tommelfingeren mod rillerne på en gaffel.

Kog gnoccierne i små portioner i rigeligt og spilkogende saltet vand, til de flyder ovenpå, og derefter i yderligere 1-2 minutter.

Svampe

Udblød de tørrede svampe i 20-30 minutter, og si vandet fra. Dup svampene tørre i et rent viskestykke. Varm en pande godt op med olien. Tilsæt svampene, lad dem stege et par minutter, og kom så smørret i. Når det er smeltet og bruset op, så tilsæt gnocchierne, og steg til de har fået lidt farve. Tag panden af varmen, og smag til med salt og peber.

Ved servering

Rist pinjekernerne på en tør pande eller i ovnen, til de er blevet gyldne. Anret en god portion varm bønnesauce i en skål og top med gnocchi og svampe. Fordel en lille håndfuld bagte tomater og ristede pinjekerner ovenpå og slut af med timianblade.

Grønne proteiner

Missionen bag bogen har været at finde frem til og formidle ikke bare nogle få skudsikre grønne proteinrige hverdagsklassikere, men at vise spændevidden inden for feltet – herunder at tænke i måltider snarere end retter – med det formål, at du som læser ud over forhåbentlig at opdage en række nye livretter, finder inspiration til at træde uden for bogen og skabe nye helstøbte grønne måltider selv.

Med over 150 opskrifter til hele året tegnes et billede af et grønt hverdagskøkken, der ud over at være klimavenligt også er sundt for den enkelte og tilgængeligt for de fleste. De proteinrige fra planteriget som bælgfrugter, korn, frø, nødder og bladgrøntsager er i centrum for opskrifterne, der både trækker på hjemlige madtraditioner og visdommen fra kendte og mindre kendte køkkener fra hele verden.

Få et smugkig i bogen her

Køb bogen her


Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Skøn som forret på en varm sommerdag – eller som en let og lækker aftensmad.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Morgenmad

Frokost

En nem og mættende comfort food-klassiker i vegetarisk version.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.