Sommer-ribollita med hestebønner, grønne bønner, savoykål og grillet brød

Den toscanske ribollita er en enkel suppe med bønner og brød, der i sin klassiske form er et varmende efterårsmåltid. Her er en sommerlig, grøn udgave med hestebønner. De kan være svære at skaffe selv i sæsonen, men de er værd at kigge efter. Du kan også finde dem frosne i nogle specialbutikker, eller bruge edamamebønner, som også fungerer ganske fint.

Sommer-ribollita med hestebønner, grønne bønner, savoykål og grillet brød

Sådan gør du

Grøn salsa

Rist mandlerne på en tør pande, til de er let gyldne. Blend persilleblade, revet hvidløg, mandler, citronskal og revet ost med olivenolie. Smag til med salt og peber.

Suppe

Hvis du har fået fat i friske hestebønner i bælg, så start med at klargøre dem, da det tager lidt tid. Tag bønnerne ud af bælgen, og pil hinden af hver enkelt bønne med fingrene evt. med en urtekniv ved hånden. Sæt dem til side; de skal først i til sidst.

Hak løg og hvidløg groft, og skær blegsellerien i små tern. Rist løg, hvidløg og selleri glasklare i olivenolien i en gryde – det tager 4-5 minutter. Tilsæt timianblade, oregano, finthakket grøn chili og revet citronskal, og kog det hele op med bouillonen.

Skær de grønne bønner i mindre stykker, og snit savoykålen fint. Brug gerne de mørkegrønne blade også.

Kom de snittede grøntsager – ikke hestebønnerne – i suppen, og lad det koge i 2 minutter. Tilsæt hestebønner og kog i 2 minutter. Smag suppen til med salt og peber.

Grill eller rist brødene på en varm pande, og spis dem til suppen sammen med den grønne salsa.

Grønne proteiner

Missionen bag bogen har været at finde frem til og formidle ikke bare nogle få skudsikre grønne proteinrige hverdagsklassikere, men at vise spændevidden inden for feltet – herunder at tænke i måltider snarere end retter – med det formål, at du som læser ud over forhåbentlig at opdage en række nye livretter, finder inspiration til at træde uden for bogen og skabe nye helstøbte grønne måltider selv.

Med over 150 opskrifter til hele året tegnes et billede af et grønt hverdagskøkken, der ud over at være klimavenligt også er sundt for den enkelte og tilgængeligt for de fleste. De proteinrige fra planteriget som bælgfrugter, korn, frø, nødder og bladgrøntsager er i centrum for opskrifterne, der både trækker på hjemlige madtraditioner og visdommen fra kendte og mindre kendte køkkener fra hele verden.

Få et smugkig i bogen her

Køb bogen her


Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Skøn som forret på en varm sommerdag – eller som en let og lækker aftensmad.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.