Ristede persillerødder med misosauce, ærter, spinat og bladbeder

Sprødstegte rodfrugter med en god misosmagende sauce og masser af urter. Det er frisk og samtidig solid efterårsmad. Sellerisaltet er med til at binde hele smagsoplevelsen sammen.

Ristede persillerødder med misosauce, ærter, spinat  og bladbeder

Sådan gør du

Ristede persillerødder

Udblød ærterne i rigeligt koldt vand natten over. Kog dem i 50-60 minutter under låg i rigeligt, letsaltet vand. Hæld vandet fra.

Skræl persillerødderne, og kog dem i 10 minutter. Dryp dem godt af, og skær dem igennem på langs.

Hak løget, og rist det glasklart i lidt af smørret sammen med timianblade i en bredbundet gryde. Riv skallen af citronen, og sæt den til side. Kom citronsaft, grøntsagsbouillon, fintsnittede bladbeder og spinat i gryden med løgene, og varm det hele igennem. Hvis saucen er lidt tynd, så pisk 2 spsk. mel rørt med samme mængde vand i, og lad det koge igennem i et par minutter. Rør resten af smørret i saucen, og tilsæt de kogte ærter

Rist persillerødderne på skærefladerne i lidt olie, til de er flot gyldne – ca. 3-4 minutter.

Hak persillen og skalotteløget fint, og bland begge dele med sellerisalt og citronskal.

Anret saucen med bladbeder, spinat og ærterne, og top med de stegte persillerødder og til sidst det grønne drys.

Misoboullion

Kog bouillonen med miso og citronskal – revet eller i strimler – i 10 minutter, og hæld bouillonen gennem en sigte, så citronskallen sies fra.

Basis-grøntsagsboullion

Skær ordnede og grundigt rensede grøntsager i grove stykker. Kom dem i en stor gryde med vandet sammen med peber, salt, koriander- og fennikelfrø, laurbærblade, eddike og timian, og bring gryden i kog. Fjern det skum, der danner sig, med en ske.

Lad bouillonen koge ved svag varme i 30 minutter. Tag gryden af blusset, kom krydderurterester i, og sørg for, de kommer under vand, og lad så bouillonen trække i 30 minutter.

Hæld bouillonen over i en beholder gennem et dørslag, og dernæst en sigte, så du får den siet. Brug de kogte grøntsager som fyld i farser, tærter og blendede supper.

TIP: Lad gerne noget af vandet være kogevand fra bønner.

Grønne proteiner

Missionen bag bogen har været at finde frem til og formidle ikke bare nogle få skudsikre grønne proteinrige hverdagsklassikere, men at vise spændevidden inden for feltet – herunder at tænke i måltider snarere end retter – med det formål, at du som læser ud over forhåbentlig at opdage en række nye livretter, finder inspiration til at træde uden for bogen og skabe nye helstøbte grønne måltider selv.

Med over 150 opskrifter til hele året tegnes et billede af et grønt hverdagskøkken, der ud over at være klimavenligt også er sundt for den enkelte og tilgængeligt for de fleste. De proteinrige fra planteriget som bælgfrugter, korn, frø, nødder og bladgrøntsager er i centrum for opskrifterne, der både trækker på hjemlige madtraditioner og visdommen fra kendte og mindre kendte køkkener fra hele verden.

Få et smugkig i bogen her

Køb bogen her


Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Skøn som forret på en varm sommerdag – eller som en let og lækker aftensmad.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Morgenmad

Frokost

En nem og mættende comfort food-klassiker i vegetarisk version.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.