Nyfortolket cæsarsalat med gulärter, høbagt knoldselleri, grillet løg og ristede nødder

Jonas Astrup giver her sit bud på en nytænkende vegetarisk cæser-salat. Bælgfrugter er fyldt vitaminer, mineraler og kostfibre og så har de et højt proteinindhold. Jonas er vild med bælgfrugter og i denne opskrift bruger han gulärt. Hvis du ikke kan finde gulärt i supermarkedet kan andre bælgfrugter bruges, f.eks. kikærter, røde linser og kidneybønner.

Nyfortolket cæsarsalat med gulärter, høbagt knoldselleri, grillet løg og ristede nødder

Sådan gør du

Alt det grønne

Udblød de gulärterne i rigeligt vand i minimum 5 timer.

Alternativt kan du bruge 2 dåser sirius ærter (ca. 480 g drænet vægt). Dræn og skyl dem grundigt, og brug dem direkte i opskriften.

Kog dem derefter i udblødningsvandet – det tager ca. 25-30 minutter – og vend dem efterfølgende i en smule olie, samt salt og peber.

Tænd ovnen på 175° og rengør knoldselleriet – bevar skrællen på. Fyld en passende gryde med hø og find plads til knoldselleriet, og dæk det så med hø. Bag det i ca. 1-1 1/2 time til selleriet er mørt men stadig har et let bid.

Fordel imens hasselnødder på en bageplade og sæt dem i samme ovn i ca. 25 minutter til de er blevet gyldne. Gnid dem fri for skaller i et rent viskestykke og hak dem groft med en brødkniv.

Rengør løgene, men bevar skallen, halver dem og steg dem på skærefladen til de opnår en intenst mørkebrun farve. Lad dem bage helt møre i ovnen sammen med knoldselleriet og del de forskellige lag af løget fra hinanden.

Skræl det bagte knoldselleri, skær det ud i gode store klodser og steg dem i en kombination af olie og smør på en varm pande til de bliver gyldne og tag dem så af varmen og lad dem køle lidt af.

Rens grønkålen og befri bladene fra stokken. Pluk dem i mindre mundrette stykker.

Skær æblerne i små tern.

Dressing

Bland æggeblomme, ost, sennep, hvidløg og eddike i en høj beholder og blend det sammen med en stavblender.

Tilsæt gradvist en smule olie imens du stavblender (på samme måde som når du laver mayo).

Blend dressingen helt glat og juster konsistensen med vand (under forsat blendning) og smag til med salt og peber.

Til sidst

Vend det hele sammen i en skål og fordel på tallerkner sammen med en lille håndfuld urter.

Server med godt brød - Velbekomme!

Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Skøn som forret på en varm sommerdag – eller som en let og lækker aftensmad.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Morgenmad

Frokost

En nem og mættende comfort food-klassiker i vegetarisk version.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.