Couscous med græskar, rosiner og krydderier

Denne ret indeholder blandingskrydderiet ras el Hanout, som bruges i Marokko og nabolande, og som ofte indeholder mindst ti forskellige krydderier. Retten her er ikke en suppe, men dampet couscous med kogte grøntsager. Suppen er beregnet til at give smag til grøntsagerne og kornene, men smager dejligt og er fin at spise sammen med det grønne. Du kan lave retten helt vegetarisk, men det giver en bedre fylde, hvis du bruger fjerkræbouillon.

Couscous med græskar, rosiner og krydderier

Sådan gør du

Sæt de tørrede kikærter i blød i en skål med masser af koldt vand dagen før. Læg et låg eller en tallerken over, og lad kikærterne stå på køkkenbordet natten over.

Hæld udblødningsvandet fra kikærterne, og skyl dem godt igennem i rent vand. Kom kikærterne i en gryde, dæk dem med vand, og bring det i kog. Lad kikærterne koge stille og roligt i 35-45 minutter, til de er møre. Dræn vandet fra dem.

Pil og hak løg og hvidløg fint, sauter dem i en gryde med smørret og olien sammen med de tørre krydderier. Snit bladselleri og tomater i tern, og kom dem ned i gryden til løgene sammen med bouillonen. Kog suppen op, og smag til med havsalt og friskkværnet peber.

Skræl gulerødder, majroer og bagekartofler, og skær dem i store grove stykker. Snit også auberginen i grove stykker. Kog de fire slags grønsager godt møre i suppen – giv dem 30-35 minutter, og pas på, at kartoflerne ikke koger ud.

Snit de resterende grøntsager – spidskål, græskar og squash – i grove lange stykker. Kog dem i suppen i ca. 10 minutter, før du skal spise, sammen med rosiner og kogte kikærter.

Skyl og hak de grønne urter. Skyl couscoussen i koldt vand, og sigt vandet fra. Kom couscoussen i en gryde med låg. Kog ca. 1⁄2 liter saltet vand op i en elkoger eller gryde, og tilsæt lidt af det kogende vand til couscoussen. Rør rundt, og læg låget på gryden, så dampen ikke trænger ud. Gentag, indtil couscoussen er mør og varm – hvis du har en gryde med dampindsats, er den oplagt at bruge her.

Spis couscoussen toppet med grøntsagerne, rosinerne og kikærterne og de grønne urter. Suppler løbende med skvæt af suppen.

Meyers Simremad

En særlig måde at lave mad på, der knytter sig til en særlig måde at være sammen på. Det er de dage, hvor man går til og fra køkkenet, mens duftene intensiveres. Hvor man laver alt muligt andet, og hygger med familie og venner, mens tiden langsomt, men sikkert tikker frem mod et fælles aftensmåltid.

Meyers Simremad er en grundbog, der lærer dig alt om, hvordan du får det bedste ud af en simreret. Du får masser af opskrifter og de basale teknikker, der er nøglen til succes i simregryden. De 90 opskrifter er bearbejdninger af klassiske simreretter og helt nye fortolkninger af simremåltidet. Bogen er således også en indgang til de klassiske opskrifter, der hører til simremaden som kategori, herunder frikassé, ragout, labskovs, daube, confit, surkål, gullasch og tagine.


Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Skøn som forret på en varm sommerdag – eller som en let og lækker aftensmad.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Morgenmad

Frokost

En nem og mættende comfort food-klassiker i vegetarisk version.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.