Rådgivning og
Projekter

Meyers Madhus samarbejder med offentlige og private partnere om at udvikle vores fælles madkultur, skabe bæredygtige forretninger og igangsætte sociale forandringer med mad og måltider som middel.

Velsmag som forandringsmotor

Meyers Madhus har i mere end 25 år arbejdet for at identificere og indfri potentialer i vores madkultur og fødevarelandskab. Vores engagement spænder over blandt andet økologi- og klimomlægning, forskningsprojekter, produktudvikling og sociale indsatser med mad og måltider som middel.

Her kan du læse mere om vores arbejdsområder og de forandringer, vi har været med til at skabe. Kontakt os, hvis du vil drøfte muligheden for samarbejde.

Det tilbyder vi

Velsmag som forandringsmotor

Vi yder gastronomisk, konceptuel og strategisk rådgivning for store og små virksomheder i fødevare-, hotel-, catering- og restaurantsektoren samt for offentlige aktører som kommuner og uddannelsesinstitutioner.

Opkvalificering

Meyers Madhus tilbyder kurser, workshops og undervisning for madfaglige medarbejdere i f.eks. kantiner, restauranter, bagerier, skoler, institutioner, frivillige organisationer mm. inden for et bredt spektrum af faglige temaer.

Mad i ord og billeder

Vil I bruge madfilm, opskrifter, kogebøger, faglige oplæg eller events som led i jeres kommunikation, så kan Meyers Madhus hjælpe jer fra idé til færdigt produkt.

Forretningsudvikling

Meyers Madhus medvirker til koncept-, projekt- og produktudvikling for forskellige forretninger.

Strategi, politik og kodeks

Meyers Madhus hjælper med at løse konkrete samfundsudfordringer med mad og måltider som drivkraft.

Social forandring

Med mad og måltider som middel arbejder Meyers Madhus for at give børn, unge, voksne og ældre bedre muligheder i livet.

Fire grønne projekter med støtte fra Plantefonden

Plantefonden har givet tilsagn til hele fire projekter i Meyers. Det betyder, at vi nu kan sætte ekstra skub i den grønne omstilling, både i egne køkkener og sammen med stærke partnere. Projekterne løber frem til udgangen af 2027.

De fire projekter omfatter:

Plantefondsprojekter

Planterige offentlige indkøb

En national indsats for at støtte offentlige køkkener i at købe og tilberede flere økologiske plantefødevarer.

Grønt værtskab og lokale planter i Meyers kantiner

Et opkvalificeringsforløb i 20 udvalgte Meyers-kantiner med fokus på grønt værtskab og samarbejde med lokale producenter. Målet er at inspirere kantinegæsternes madvaner og dermed skabe reelle madadfærdsændringer.

Bælgfrugter på Menyen

Et nyt bælgfrugtkoncept i samarbejde med MENY Danmark med afprøvning i fem butikker med sigte på skalering til alle MENY-butikker i Danmark.

Mere grønt i tyske gryder

En styrket vidensudveksling med Tyskland gennem delegationer, oplæg og konkret samarbejde med ambassaden i Berlin om fremtidens mad i professionelle køkkener.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.