Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.
Salater er en skøn måde at få indført en masse grønt i aftensmaden og frokosten. De kan være lette og sprøde, fyldige og mættende – eller bruges som farverigt tilbehør til resten af måltidet. Her finder du vores opskrifter på salater i alle afskygninger: fra simple grønne med vinaigrette til mere komplekse versioner med fx korn, ost eller grillede grøntsager. Alt sammen med fokus på sæsonens råvarer, god smag og den rette balance i hver bid. Her finder opskrifter på mere end 100 salater.

Sommer
Juli
Sæsonens
opskrifter
Vegansk
Vegetarisk
Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Forårsmad
Sommermad
Her tilberedes knoldsellerien direkte i grillkullene, eller du kan bruge gløderne fra et bål. Sellerien bliver helt mør og saftig, og der sniger sig en god røgsmag ind gennem folien. Ramsløgsknopperne kan plukkes i starten af juni måned, når de hvide blomsterblade falder af og blotlægger plantens små frugter; de kan også syltes til ramsløgskapers

Vegetarisk
Vegansk
Sommermad
Søde, solmodne tomater forenes med syrlige ribs og skarpe ringe af løg. Salaten smager bedst, når den har stuetemperatur, så tomaterne virkelig kan komme til sin ret.

Aftensmad
Frokost
Her indgår græskarret i to tilberedninger, der sammen med sprøde Sirius ærter og bagt kål gør den lune salat til et fuldt måltid. De fleste ingredienser tilberedes sammen i ovnen, inden du lige skal blende en hurtig hummus og samle salaten.

Aftensmad
Frokost
Opskriften her stammer fra et tema, vi kørte i vores kantiner, hvor vi fejrede de klassiske danske livretter i en lidt grønnere version.

Vegetarisk
Sommermad
Vores udgave af sommerens salat er inspireret af sommerens grønne toner. Her får du opskriften på en frisk salat med sommerkål og grønne ærter.

Vegetarisk
Dansk mad
Efterårsmad
Når tomathøsten er slut i det tidlige efterår, sidder der masser af grønne tomater tilbage på planterne. De fås hos vellassorterede grønthandlere og er skønne at sylte, grille eller bage, som i denne salat. Server den til en rød oksesteg eller som del af et måltid med flere små retter.

Vegetarisk
Vegansk
Asiatisk mad
Rødbeder er fantastiske til lange tilberedninger. De bliver ved med at have en delikat, fast struktur, mens smagen udvikler sig og bliver næsten lakridsagtig. Her får de modspil af sprød daikon og agurk og en fyldig misodressing. Tilsammen er miso og bagte rødbeder så fyldige i smagen, at dette sagtens kan fungere som et let måltid i sig selv.

Vegetarisk
Sommermad
Nakskov Brunært er en unik, bevaringsværdig markært med historisk tilknytning til den fede muld på Lolland. Nakskov Brunærter har en fyldig og delikat ærtesmag med god kogefasthed, der gør den meget velegnet i ærtesupper, i gryde- retter, som puré eller mos. Her bruger vi ærten i en mættende salat med de sprøde broccolini som er en hybrid af broccoli og kinesisk kål, og som både smager af broccoli og af asparges.

Vegetarisk
Jonas Astrup giver her sit bud på en nytænkende vegetarisk cæser-salat. Bælgfrugter er fyldt vitaminer, mineraler og kostfibre og så har de et højt proteinindhold. Jonas er vild med bælgfrugter og i denne opskrift bruger han gulärt. Hvis du ikke kan finde gulärt i supermarkedet kan andre bælgfrugter bruges, f.eks. kikærter, røde linser og kidneybønner.

Frokost
Vegetarisk
Forårsmad
Sommermad
Salaten her har det hele og er god at have med på farten i et glas eller en bøtte – men selvfølgelig også som et let grønt måltid derhjemme. Varier grøntsagerne med det, du har. Både hummus og citrondressing kan holde sig i en uges tid i køleskabet, hvis du laver en større portion.

Vegetarisk
Vegansk
En dejlig bønnesalat med soltørrede tomater og forårsløg. Spis som en let frokost eller servér som tilbehør på middagsbordet.

Aftensmad
Frokost
Forårsmad
Sommermad

Vegetarisk

Aftensmad
Vegetarisk
Vintermad
Gulerødder sous vide er den perfekte måde at tilberede gulerødder på. De beholder både smag og næringsindhold, og samtidig bliver de møre uden at koge ud. Kombinationen af disse fantastiske sous vide gulerødder, den cremede hummus og friske grønkål er velegnet som forret, grøntret eller som tilbehør til f.eks. stegt fjerkræ eller fisk.

Asiatisk mad
Sommermad
Forårsmad
En fortolkning af den thailanske klassiker larp moo isan i en version med ananas og spidskål, som giver ekstra sødme, fylde og karakter. Den rigelige mængde citrongræs gør kødet meget aromatisk, og i denne version er der også godt tryk på chilivarmen. Du kan selv skrue op eller ned for chilimængde eller type. Server salaten lun.

Glutenfri
Vegetarisk
En sprød salat med blade af rosenkål, saftige æbler og mandler anrettes på en blød rosenkålspuré. Hører du til rosenkålskeptikerne, vil du højst sandsynligt blive positivt overrasket over hvor frisk og delikat denne pure er. Husk at rosenkål har det bedst med at blive tilberedt kort.

Dansk mad
Sommermad
En skøn frokostsalat eller en let aftensmad, som smager af sommer - af røg, hyben, roser og sødskærm. Hyben er frugterne fra hyben-rosen, og de er nemme at komme til langs de danske strande i juli og august, hvor de er bedst. De kræver lidt tålmodighed, når frøene skal ud, men fryseteknikken, som bruges her i opskriften, hjælper på det. Hvis du samler hyben alligevel, så kog nogle af dem med sukker og lidt vand, så har du en skøn hybenmarmelade.

Vegetarisk
Vegansk
Et lille stykke spansk grundkøkken, nærmere bestemt fra Sevilla. Den meget enkle ”garbancos con espinacas” her finder man på tapasbarer. Og så spiser man den til påske i Sevilla. Spis den som en let frokost eller som en del af et måltid med flere løsdele.

Aftensmad
Vegansk
Vegetarisk
Mellemøstlig mad
Velsmagende krydret couscous salat med agurk, mynte og rosiner. En passende sommersalat, som vil gøre sig godt, som tilbehør eller som hovedelementet i aftensmaden.

Sommerens spidskål er en stjerne på grillen. Med lidt brændte kanter, et strejf af røgsmag og en saftig, fast struktur. Hestebønner er desværre sjældne hos grønthandlerne, selv i sæsonen som er i august og starten af september. De skal pilles ad to gange, men det er al umagen værd! Alternativt kan du bruge frosne edamamebønner, som du blancherer kort og piller.

Asiatisk mad
En mættende salat som denne er dejlig aftensmad på dage, hvor man har lyst til at spise let. Lav evt. dobbeltportion af de vaniljesyltede løg, og brug dem som tilbehør til riletter og patéer eller som surt til en stor steg.

Vegetarisk
Asiatisk mad
En poke bowl er et let og meget fleksibelt måltid – brug opskriften her som inspiration, og tag så udgangspunkt i de grøntsager, du har i køleskabet. Brug også gerne rester af kogte eller stegte grøntsager. Er der noget af fyldet her, du mangler, så lav salaten alligevel. Den er god at have med i et glas til både frokost, mellemmåltid og aftensmad.

Aftensmad
Vegetarisk
Vegansk
Tofu og sprøde bønner, der trækker masser af smag til sig fra krydderier, eddike, fermenteret bønnepasta og peanutbutter, inspireret af køkkenet fra Sichuan-provinsen i Kina. Der bruger man ofte den såkaldte tofu gan, nogle gange skrevet dougan, som er en særlig fast og mere tør variant af tofu, der er god at stege i wok. Men du kan bruge al tofu, så længe det ikke er den bløde suppevariant.

97 opskrifter venter på at blive udforsket.
Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.