Ristede auberginer med bønne-tomatfyld, bagte løg, chili og basilikumpesto

Her er tricket at lade auberginerne blive let forkullede på ydersiden, så der trænger en mild røgsmag ind i dem. Man kommer let til at stoppe for hurtigt, især da auberginer i forvejen er mørke i farven. Sammen med modne tomater, en god pesto og kødfulde kidneybønner bliver det til et skønt måltid med smage fra det østlige middelhavsområde.

Ristede auberginer med bønne-tomatfyld, bagte løg, chili og basilikumpesto

Sådan gør du

Auberginer og fyld

Hvis du bruger tørrede bønner: Udblød bønnerne i koldt vand natten over eller i mindst 6 timer. Hæld vandet fra, og kog bønnerne i rigeligt letsaltet vand i 60-70 minutter, til de er møre. Hæld vandet fra, og lad bønnerne køle af. Hak dem groft med en køkkenkniv, og sæt dem til side.

Hvis du bruger bønner fra dåse: Dræn og skyl bønnerne grundigt, og lad dem dryppe af. Hak dem groft, og brug direkte i opskriften.

Læg auberginerne på en bageplade. Prik små huller i dem med en gaffel, pensl dem med olivenolie, og giv dem et drys salt. Læg dem på en bageplade, og rist dem i ovnen ved 200° i 45 minutter, til de er møre og let forkullede på ydersiden. Tag pladen ud, og skær forsigtigt auberginerne igennem på langs med en skarp kniv. Læg dem på pladen med skærefladerne opad, og læg også de to løg, skåret i kvarter på pladen. Pensl løgene med lidt olie, og drys med lidt salt. Giv løg og auberginer 15 minutter mere i ovnen. Det gør, at auberginekødet bliver fast, saften fordamper, og løgene bliver let tilberedte.

Skær tomaterne i mindre stykker, vend dem med de grofthakkede bønner, de bagte løg, chiliflager, nogle dråber olivenolie og citronsaft. Krydr med salt og peber

Basilikumspesto

Kom basilikumblade en i foodprocessor sammen med parmesanost, pinjekerner, olivenolie og hakket hvidløg. Blend i 2 minutter til en grov pesto, og smag til med salt og peber.

Ved servering

Kom auberginerne på et fad eller individuelle tallerkener, og fordel tomater og bønner på dem. Sørg for, at alle safter kommer med. Slut af med en stor skefuld basilikumpesto.

Grønne proteiner

Missionen bag bogen har været at finde frem til og formidle ikke bare nogle få skudsikre grønne proteinrige hverdagsklassikere, men at vise spændevidden inden for feltet – herunder at tænke i måltider snarere end retter – med det formål, at du som læser ud over forhåbentlig at opdage en række nye livretter, finder inspiration til at træde uden for bogen og skabe nye helstøbte grønne måltider selv.

Med over 150 opskrifter til hele året tegnes et billede af et grønt hverdagskøkken, der ud over at være klimavenligt også er sundt for den enkelte og tilgængeligt for de fleste. De proteinrige fra planteriget som bælgfrugter, korn, frø, nødder og bladgrøntsager er i centrum for opskrifterne, der både trækker på hjemlige madtraditioner og visdommen fra kendte og mindre kendte køkkener fra hele verden.

Få et smugkig i bogen her

Køb bogen her


Relaterede opskrifter

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.