Baked beans på stegt brød

Baked beans på brød er britisk hyggemad, når den er enklest. Her løftet med lidt yoghurt og urter. Hjemmelavede baked beans kan være et grundstof i dit bælgfrugtarsenal, der vil fungere lige så godt til morgenmad som til en hurtig frokost eller aftensmad.

Baked beans på stegt brød

Sådan gør du

Hak løget fint, og kom det i en lille gryde sammen med en sjat olivenolie. Rist løget i et par minutter, uden det tager farve. Tilsæt røget paprika og chilipulver, tomat, tomatpuré og kogte bønner. Rør det godt sammen, og simrekog i 5 minutter, til bønnerne har en tæt, grov sauce omkring sig. Tilsæt Worcestershire sauce og eddike, og smag til med salt, peber og lidt sukker.

Rist brødene flot gyldne på en varm pande i olivenolie. Fordel bønnerne på de stegte brød, og top med yoghurt og grofthakket dild.

Meyers Hverdagsbønner

Dine bønner er blevet hørt! Vores nye kogebog, ‘Meyers Hverdagsbønner’, er spækket med en masse smagfulde grønne opskrifter til hele året. Bogen introducerer til, hvordan man arbejder med og tilbereder bælgfrugter korrekt. Hvornår er det bedst at koge bønnerne selv, og hvornår opnår du det bedste resultat med bønner fra glas eller dåse?

Spiselige bælgfrugter fås i mange afskygninger - røde, sorte og violette, afskallede, flækkede og hele – bittesmå og temmelig store. Ligeledes er deres egenskaber i køkkenet forskellige. Nogle koger let ud og bliver cremede, nogle skal simre længe for at blive dejligt møre, og andre kan ristes sprøde og knasende i ovnen. Bogen giver dig et overblik over nogle af de mest almindelige og tilgængelige bælgfrugter, som vil give dig flere strenge at spille på, når der skal bønner, linser og ærter på bordet.

Få et smugkig i bogen her

Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Skøn som forret på en varm sommerdag – eller som en let og lækker aftensmad.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Morgenmad

Frokost

En nem og mættende comfort food-klassiker i vegetarisk version.

Vegetarisk

Sprøde, saftige og spændstige kroketter med en intens og let spicy dip. Hvis du laver både kroketterne og dippen, så bag aubergine og peberfrugter sammen.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.