Linsesalat med stegte porrer, valnødder og fetacreme

En fyldig salat, der kan stå alene som et måltid, men også passer godt som en del af en menu med flere mindre retter. Du kan variere med de grøntsager, du har, og skifte linserne ud med bønner eller kogte korn.

Linsesalat med stegte porrer, valnødder og fetacreme

Sådan gør du

Skær roden af porrerne, pil det yderste lag af, og skær den mest mørkegrønne del af toppen af. Skær et lille krydssnit ned i toppen, så du kan skylle dem fri for jord mellem lagene. Skær porrerne i aflange stykker, og rist dem på en pande ved mellemvarme i 2 spsk. olie. Giv dem først 4-5 minutter på den ene side, til de har fået godt med farve. Vend porrerne, og tilsæt valnødderne. Steg i 4-5 minutter mere, til porrerne er mørkebrune og møre og valnødderne har fået lidt farve. Brug gerne et låg, hvis du har, så porrerne samtidig dampes lidt. Tilsæt linserne, og lad dem varme med i et minuts tid. Krydr med salt og peber.

Blend feta og yoghurt i et glas med en stavblender til en cremet og glat dressing. Smag til med salt og peber.

Rør citronsaft, revet citronskal og 4. spsk. olie sammen. Vend blade af julesalat og æblebåde i marinaden.

Fordel det meste af æbler og julesalat på et fad. Anret porrer, linser og valnødder ovenpå, top med de sidste salatblade og æblebåde og til sidst med fetadressingen.

Meyers Hverdag

Vores kogebog 'Meyers Hverdag' er til alle, der gerne selv vil lave mad til daglig – også når tiden er knap – og leder efter ny inspiration til aftensmaden derhjemme.

Spis godt, sundt og klimavenligt uden at gå på kompromis med velsmag. I Meyers Hverdag får du 100 opskrifter på enkle og velsmagende hverdagsretter, der passer til et travlt liv. Korte ingredienslister og enkle tilberedningsmetoder sikrer, at aftensmåltidet ikke bliver et projekt, der skal planlægges lang tid i forvejen.

Få et smugkig i bogen her

Køb bogen her


Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Skøn som forret på en varm sommerdag – eller som en let og lækker aftensmad.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.