Fransk mad

Frankrig er landet over dem alle, når det kommer til klassikere. Her finder du de bedste opskrifter fra det franske køkken, der byder på f.eks. coq au vin, og fast inventar hos bageren, nemlig croissanten og pain au chocolat.

Forår

Marts

Sæsonens
opskrifter

Fransk mad30

Aftensmad

Fransk mad

Vintermad

Bøf Stroganoff er egentlig en gryderet med rosastegte mørbradstrimler i paprika, tomat og syrnet fløde, men her bruges en billigere udskæring som simres til mørhed i den samme sovs – fordi den bare er så pokkers god.

Aftensmad

Fransk mad

En brioche er et fantastisk stykke bagværk med franske rødder, som lever en spændende tilværelse midt mellem det søde og det salte køkken. Her med vilde urter og røget laks. Spis briocherne med det samme som en del af en brunch eller som frokostsandwiches – eller pak dem i en skovturskurv, og tag dem med ud i det spirende grønne.

Aftensmad

Fransk mad

Onglet kalder vi oksenyretapper på dansk. Her i en klassisk fransk tilberedning med en fyldig sauce på en god hønsefond, og hvor de bitre salater får modspil fra de søde æbler og de knasende valnødder. Opskriften her er en favorit på vores franske madkursus.

Dessert

Fransk mad

Dette eksotiske take på den klassiske Tarte au Cirton, forener sprød mandelbund med syrlig passion creme og blød, sød marengs, i en herlig smagssymfoni. Vores Tarte au Passion kaldes også for Amalies vindertærte, da vores egen konditorelev Amalie Hansen fra Meyers Konditori løb med sejren for denne fine Tarte au Passion til årets talentpris for bagt tærte i 2016. Her har du opskriften, så du kan se, om du kan gøre hende kunsten efter.

Dessert

Fransk mad

Forårsmad

Sommermad

En dessertklassiker fra det franske køkken er Clafoutis med forårets eller sommerens syrlige rabarber. Kagen kan eventuelt laves dagen før og så lunes på serveringsdagen.

Dessert

Fransk mad

Opskriften på denne lækre sag med pralinésmørcreme og luftige succesbunde stammer fra Guy Sverzut, bager- og konditormester i Agen i Gasgogne og Claus Meyers første kulinariske læremester. Det er en uovertruffen klassiker af den franske skole, som stadig holder 100%.

Fransk mad

En juleklassiker i Meyers Bageri, hvor den gode croissant har fået selskab af en dejlig mandelmasse og smag af appelsin.

Fransk mad

Sommermad

Vegetarisk

Skal der blomkålsgratin på bordet, så er denne her opskrift en skøn version. Server den som tilbehør eller en selvstændig ret med en sprød salat med syrlig vinaigrette, som komplementerer det bløde og milde i gratinen.

Fransk mad

En af de ting, jeg aldrig tidligere har hæftet mig ved, og som fylder godt i det parisiske landskab, er de såkaldte 'Brioche au sucre'. En brioche hvor dejen er rullet ud, penslet med smør, strøet med sukker, rullet sammen og skåret i rouladeagtige skiver, der karameliseres let i bunden under bagningen, så den får en knasende gyldenbrun bund. En brioche fra himlen.

Dessert

Fransk mad

Disse chokolademakroner fremstilles med en varm sirup der omdanner æggehviderne til en såkaldt italiensk marengs, der giver en blød, saftig, let sej makron.

Aftensmad

Vegetarisk

Fransk mad

Efterårsmad

Vintermad

Løg får sjældent lov at spille hovedrollen. Det er synd, for de giver masser af smag for næsten ingen penge, og de er sunde. En klassisk fransk løgsuppe er en meget velsmagende undtagelse.

Fransk mad

Sommermad

Forårsmad

Salade Lyonnaise er en klassiker. Med sine fede, sprøde og salte elementer og samtidig den grønne salats friskhed, er den genial tømmermændsmad, som slår alverdens grillsnask med længder.

Dessert

Fransk mad

Cremeux er en meget let, saftig og letsmeltende chokoladecreme, der smager fantastisk oven på en bagt chokoladekage eller i en tærte. Finessen er, at den smelter ved 37º, samme temperatur, som vi har i munden. Cremen er i øvrigt en fornøjelse at arbejde med, for samtidig med at den er letsmeltende, er den sej, så du kan sprøjte den ud i sjove mønstre, uden at den skvatter sammen. Du skal lave cremen dagen før, du skal bruge den – den skal bruge 12 timer til at sætte sig.

Morgenmad

Fransk mad

Der er ganske enkelt stil over at kunne lave sine egne, smørbagte croissanter, men det kan være en kunst at nå frem til et luftigt resultat med de helt rigtig lag. Vi guider dig igennem, hvordan du laver vidunderlige croissanter, som imponerer. Husk at sæt tiden af til det, da det kræver mange foldninger og hævning over flere omgange. Men det er uden tvivl arbejdet værd!

Frokost

Morgenmad

Fransk mad

Croque Madame er en legendarisk fransk sag, hvor et spejlæg møder en sprød og saftig toast med dijonsennep. En helt klassisk croque er med bechamelsauce – men det her er en lidt mere hverdagsagtig en af slagsen. Den let bitre raddichiosalat giver det perfekte modspil til den mættende toast.

Fransk mad

Aftensmad

Vintermad

Der er noget særligt ved at sætte tænderne i et stykke hanekylling, som har fået farve fra rødvinen og en smag af både frugt og garvesyre. Champignoner, perleløg og lufttørret fransk svinebryst eller en god dansk bacon skal der selvfølgelig også i braiseregryden, når der er hanekylling i rødvin på menuen. Og når den færdige ret drysses med sprødt kyllingeskind, er det som at sidde på en fortovscafé i Paris.

Dessert

Fransk mad

Denne creme bruges som basis til visse chokoladecremer og mousser. Den smager også formidabelt godt som dessertsauce til syltet frugt eller en chokoladekage. Vanilje er dessertkøkkenets salt, men du kan godt vælge at lave cremen uden.

Dessert

Glutenfri mad

Fransk mad

Kagen med det uudgrundelige navn "Financiers" (finansmand) stammer fra Provence, hvor de store mandellunde producerer nogle af de mest fantastiske mandler i verden. Mandler er netop hovedingrediensen i denne franske klassiker.

Dessert

Vegetarisk

Fransk mad

Den franske kirsebær-klassiker clafoutis er en let, saftig kage, der er en skøn afslutning på et stort måltid, eller en lækkerbisken til eftermiddagskaffen. For at bage kagen har du brug for et ovnfast fad eller seks små ramekiner.

Aftensmad

Fransk mad

Dampede limfjordsmuslinger overhældt med sauce blanquette og masser af friske krydderurter. Sauce blanquette er i familie med franske klassikere såsom bearnaise og hollandaise Saucens natur, gør den dog lidt mere brugervenlig, når det kommer til risiko for, at saucen skiller, den kan nemlig hurtigt blendes fin og glat igen. Server den som et dejligt weekendmåltid eller som forret i en større middag.

Aftensmad

Fransk mad

Denne opskrift kombinerer klassisk tatar med den spændende crunch fra lotusrod og den cremede smag af hjemmelavet mayo. Serveret på rugbrød får retten et rustikt twist, der både er smagfuldt og fyldt med tekstur. Perfekt til en lækker forret eller som en del af en festlig middag.

Morgenmad

Fransk mad

De franske 'chokoladebrød' kan fryses rå og tages op, efterhånden som du ønsker at bage dem. Sæt de frosne pain au chocolat'er i køleskabet, aftenen før de skal bages, og lad dem tø op og samtidig hæve stille og roligt natten over. Næste morgen tages de ud på køkkenbordet hvor de skal stå 1 time og få stuetemperatur, inden de bages som normalt. Ubagte pain au chocolat'er kan holde sig i fryseren i maksimum 1 måned.

Aftensmad

Vegetarisk

Fransk mad

Vintermad

En lækker løgsuppe med lune ostebrød, er en ægte fransk bistroklassiker. Løgsuppen er fuld af smag, og kan laves på ingen tid. Ostebrødene hører sig til, når der skal løgsuppe på menuen, og med denne opskrift, bliver brødene ekstra delikate, når de toppes med en smagsfuld Vesterhavsost.

Fransk mad

Den fine smag af østers kommer virkelig til sin ret i denne suppe, baseret på hønsebouillon og skalotteløg. For skarphed og syre er der tilføjet en smule cremefraiche og æbleeddike, udover spinat og persille.

Aftensmad

Fransk mad

Sommermad

Efterårsmad

Vegetarisk

Fransk mad

De cremefyldte vandbakkelser fås overalt i Frankrig, ofte i en kaffe- eller chokoladeversion. Har du ingen espressomaskine, må du ikke bare erstatte med neskaffe. Bryg hellere en stærk kop stempelkaffe. Kaffens kvalitet er afgørende for om resultatet bliver okay eller uforglemmeligt god. Bagningen af disse vandbakkelser er i øvrigt anderledes, end de fleste vandbakkelses-opskrifter. Ved at begynde med høj varme sikres en maksimal hævning og derefter en perfekt tørring.

Aftensmad

Fransk mad

Fransk mad

Dessert

Den klassiske franske pæredessert får barndomsminderne frem. Her trækker pærerne i en sukkersirup og serveres med en blød vaniljeparfait, chokoladesovs og sprøde pæreflager. Pærerne skal helst pocheres, så de kan nå at trække smag i lagen, og pæreflagerne kan du med fordel lave flere dage i forvejen, bare du opbevarer dem tørt i en tætsluttende beholder.

Aftensmad

Glutenfri mad

Laktosefri mad

Fransk mad

Oksenyretapper er det, der på fransk hedder 'onglet', spidsen af mørbraden, som sidder lige over nyrerne. Du kan bestille oksenyretapperne hos slagteren, og ellers kan du erstatte med flanksteak. Server retten som en selvstændig ret med sprød frisée salat. Du kan også servere den som en forret - opskriften rækker til 6 personer.

Fransk mad

Det kan nemt gå galt, men med øvelse og ved at følge denne fremgangsmåde på en skudsikker hjemmelavet bearnaise, så er vi sikre på, at du får taget på den. Bearnaisesaucen er lavet på smør, æggeblommer og frisk estragon og passer til både grønne retter og kød.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.