Tilgængelighedserklæring

Tilgængelighedserklæring

Hos Meyers bestræber vi os på at give alle en god oplevelse. Vi
arbejder derfor kontinuerligt på at forbedre tilgængeligheden og
brugervenligheden af vores website for at tilbyde en inkluderende
digital oplevelse, der tilgodeser alle brugere.


Oplever du problemer med tilgængeligheden?
Oplever du problemer med tilgængeligheden på meyers.dk, eller har du
spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på:
- Telefon: +45 28 29 82 92
- E-mail: [email protected]
- Besøgsadresse: Dampfærgevej 10, 1. tv.
- Postadresse: 2100 København Ø
- CVR-nr. 41810556
Vi bestræber os på at besvare henvendelser inden for 1-2 arbejdsdage.

Status på tilgængelighed
Vores arbejde med tilgængelighed er styret af kravene i lov nr. 801
af 07/06/2022 om tilgængelighed for produkter og tjenester, som
implementerer EU's tilgængelighedsdirektiv (direktiv 2019/882) i
Danmark.
Den tekniske implementering følger som udgangspunkt de
internationalt anerkendte Web Content Accessibility Guidelines
(WCAG) 2.1 niveau A og AA.
Vi vurderer, at meyers.dk overholder standarden delvist.
Vi har vurderet tilgængeligheden af meyers.dk ved selvevaluering og
anvender formaliserede metoder til kvalitetssikring af
tilgængelighed.

Kompatibilitet med browsere og hjælpeteknologi
meyers.dk er designet til at være kompatibelt med følgende
hjælpeteknologier:
- Safari med VoiceOver på macOS Tahoe 26.3
- Safari med tilgængelighedsfunktioner på iOS 26.3
- Chrome 145 med NVDA 2025.3.2 på Windows
De nævnte teknologier er eksempler på de mest almindelige
kombinationer af browsere og hjælpeteknologi, som vi har testet for
at sikre tilgængeligheden af meyers.dk. Vi bestræber os på at sikre
kompatibilitet med en bred vifte af teknologier for at imødekomme
forskellige brugerbehov og tester generelt med de nyeste versioner
af populære browsere og hjælpeteknologier.

Begrænsninger og alternativer
Trods vores bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af meyers.dk
kan der forekomme begrænsninger. Nedenfor beskrives kendte
begrænsninger og mulige løsninger. Kontakt os venligst, hvis du
oplever et problem, der ikke er anført nedenfor.
Kendte begrænsninger for meyers.dk:
1. Log ud: Det er pt. vanskeligt at logge ud, da funktionen er
placeret i en undermenu, der benyttes til at rette
profiloplysninger. Vi reviderer designet, så log ud-funktionen
placeres tydeligt på forsiden af medlemsuniverset. Indtil da kan du
logge ud via menuen til at rette profiloplysninger.
2. Formularer mangler fejlmeddelelser for skærmlæsere: Forsøger
man at færdiggøre en formular med fejl i de indtastede data,
præsenteres fejlmeddelelser ikke for skærmlæsere. Vi arbejder på at
implementere korrekt fejlhåndtering, så valideringsfejl annonceres
tydeligt. Indtil da: Hvis du ikke kan færdiggøre en formular, så
forsøg at gå input-felterne igennem, da felter med ugyldige data vil
blive benævnt i skærmlæseren.
3. Bevægeligt indhold kan ikke sættes på pause: Animerede
overskrifter, autoafspillende videoer og karruseller kan ikke sættes
på pause. Vi arbejder på at tilføje automatisk pausefunktionalitet
på baggrund af brugerens præferencer for reduceret bevægelse.
4. Enkelte links mangler tilstrækkeligt beskrivende tekst: Det
tilgængelige navn for visse links mangler kontekst, mens det for
andre links er unødvendigt langt. Vi arbejder på at optimere disse,
så de er både beskrivende og præcise.
5. Manglende skip-link: Der er pt. intet skip-link, som gør det
muligt at springe direkte til hovedindholdet. Det betyder, at
tastaturbrugere skal navigere gennem hele menuen på hver side. Vi
arbejder på at tilføje et skip-link.
6. Overskriftshierarki: Overskriftsniveauer er flere steder ikke
korrekt struktureret – f.eks. springer hierarkiet i grid-visninger
og på opskriftssider. Vi arbejder på at rette overskriftshierarkiet,
så det indikerer det ønskede indholdsmæssige hierarki og gør det
lettere for skærmlæsere at navigere.
7. Manglende fokusindikator på afkrydsningsfelter:
Afkrydsningsfelter har pt. ingen synlig fokusindikator, hvilket gør
det vanskeligt for tastaturbrugere at se, hvilket afkrydsningsfelt
der er aktivt. Vi arbejder på at tilføje en tydelig fokusindikator.

Denne erklæring er senest revideret den 2. marts 2026.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.