Fyldte auberginer med ris, gule ærter, safran og mynte

Gule ærter eller flækærter forbinder man især med dansk mad af ældre dato. Men i Iran bruger man også mange af de tørrede ærter. Her indgår de sammen med ris i et meget aromatisk fyld, der langsomt bages inde i auberginer. Der er virkelig tryk på den persiske smagspalet her. Server gerne brød til her, som man kan søbe saucen op med.

Fyldte auberginer med ris, gule ærter, safran og mynte

Sådan gør du

Advieh-krydderiblanding

Bland kanel, kardemomme, spidskommen og rosenblade. Opbevar i en lufttæt beholder.

Fyldte auberginer

Skær auberginerne igennem på langs, udhul dem med en skarp kniv, så der stadig er ca. 1½ cm af kødet tilbage på indersiden af skrællen – gem det, du skærer ud. Drys det indvendige af auberginerne med salt, og læg dem til at dræne med skrællen opad, mens du gør de andre ting klar.

Kog flækærterne i 25-30 minutter, og sigt vandet fra. Kog risene efter anvisning på pakken. Hak løgene groft, og rist dem i olie i ca. 10 minutter, så de får lidt farve. Tag løgene af panden, og gør det samme med indmaden af auberginerne.

Hak urterne persille, mynte og estragon groft, og tag en smule fra til topping. Kom nu ris, flækærter og de stegte løg i panden sammen med urterne, og rist videre et par minutter. Tilsæt chilipulver og tomatpuré, og smag til med salt og peber. Rør godt sammen.

Fordel fyldet i auberginerne, og pres det godt ned, til alt fyldet er brugt. Kom de flåede tomater i et ovnfast fad sammen med skiver af forårsløg og drys med 1 spsk. advieh. Krydr med salt og peber, og læg de fyldte auberginer ovenpå. Pensl de fyldte auberginer med olivenolie, og bag i ovnen ved 180° i ca. 60-70 minutter. Det er vigtigt, at auberginerne er helt møre. De skal ikke give modstand, hvis du prikker i dem med en urtekniv.

Server yoghurt rørt med lidt salt til – og spis gerne brød til.

Sirup

Kog limesaft, rørsukker, kanel, salt, safran og vand til en tynd sirup – det tager ca. 5 minutter. Dryp siruppen over auberginerne ved spisetid.

Grønne proteiner

Missionen bag bogen har været at finde frem til og formidle ikke bare nogle få skudsikre grønne proteinrige hverdagsklassikere, men at vise spændevidden inden for feltet – herunder at tænke i måltider snarere end retter – med det formål, at du som læser ud over forhåbentlig at opdage en række nye livretter, finder inspiration til at træde uden for bogen og skabe nye helstøbte grønne måltider selv.

Med over 150 opskrifter til hele året tegnes et billede af et grønt hverdagskøkken, der ud over at være klimavenligt også er sundt for den enkelte og tilgængeligt for de fleste. De proteinrige fra planteriget som bælgfrugter, korn, frø, nødder og bladgrøntsager er i centrum for opskrifterne, der både trækker på hjemlige madtraditioner og visdommen fra kendte og mindre kendte køkkener fra hele verden.

Få et smugkig i bogen her

Køb bogen her


Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Skøn som forret på en varm sommerdag – eller som en let og lækker aftensmad.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Morgenmad

Frokost

En nem og mættende comfort food-klassiker i vegetarisk version.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.