Fettuccine med squash, ærter og bønner

En hurtig, cremet og frisk hverdagspasta, der ikke tager længere end pastaens kogetid – hvis du altså bruger bønner, du har kogt på forhånd eller snupper fra dåse, brik eller glas. Bønnerne er med til at gøre retten til et fuldgyldigt måltid.

Fettuccine med squash, ærter og bønner

Sådan gør du

Hvis du kender dit eget tempo i køkkenet og ikke falder for meget i staver, kan du lave alt fyldet klar, mens pastaen koger. Hvis du har brug for mere tid, så tyvstarter du bare på grøntsagerne.

Kog pastaen efter anvisning på pakken – den skal være godt al dente, når du hælder vandet fra, da den får 1-2 minutter mere i saucen.

Mens pastaen koger, så hak løg og hvidløg fint og rist dem i en gryde i olie i 1-2 minutter, til de er glasklare. Flæk imens courgetterne på langs, skær dem i tynde skiver, og kom dem i gryden med løgene sammen med chilipulveret, og rist et par minutter. Tilsæt bouillon, de hvide bønner og fløden. Kog 3-4 minutter mere, og tilsæt da den drænede pasta og ærterne. Kog videre ved svag varme i 1-2 minut, til retten er tyknet en smule, og pastaen har taget smag til sig. Vend revet parmesan i retten, og smag til med citronskal og -saft, salt og godt med friskkværnet peber.

Meyers Hverdagsbønner

Dine bønner er blevet hørt! Vores nye kogebog, ‘Meyers Hverdagsbønner’, er spækket med en masse smagfulde grønne opskrifter til hele året. Bogen introducerer til, hvordan man arbejder med og tilbereder bælgfrugter korrekt. Hvornår er det bedst at koge bønnerne selv, og hvornår opnår du det bedste resultat med bønner fra glas eller dåse?

Spiselige bælgfrugter fås i mange afskygninger - røde, sorte og violette, afskallede, flækkede og hele – bittesmå og temmelig store. Ligeledes er deres egenskaber i køkkenet forskellige. Nogle koger let ud og bliver cremede, nogle skal simre længe for at blive dejligt møre, og andre kan ristes sprøde og knasende i ovnen. Bogen giver dig et overblik over nogle af de mest almindelige og tilgængelige bælgfrugter, som vil give dig flere strenge at spille på, når der skal bønner, linser og ærter på bordet.

Få et smugkig i bogen her

Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Skøn som forret på en varm sommerdag – eller som en let og lækker aftensmad.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Morgenmad

Frokost

En nem og mættende comfort food-klassiker i vegetarisk version.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.