Kalvefrikasse
Frikassé er mormormad, når det er bedst. Her er den lavet på kalvekød med noter af hyldeblomst, timian og citron og spæde forårsgrøntsager. Tilpas saucen efter grøntsager i sæson.

Sådan gør du
Kalv
Skær kalvetykkam i 2x2 cm. Pocher den mør i vand og kyllingebouillon. Det tager ca. en times tid. Køl den ned i lagen og hæld det fra – gem lagen til saucen.
Roux
Smelt smørret i en gryde og afbag den med mel.
Sauce
Varm olien op og sauter løg og hvidløg i et par minutter, men uden at det tager farve. Tilsæt 400 g bouillon fra kalvetykkam til roux´en lidt efter lidt under omrøring, så du får en lind og glat sauce. Tilsæt den resterende væske, salt, peber, laurbærblade og timian. Kog det hele igennem i 5-10 minutter. Tilsæt citronsaft, citronskal og dijonsennep.
Grøntsagsfyld
Blancher spidskål og ærter i saltet vand. Kog gulerødder og knoldselleri møre i saltet vand. Afkøl begge dele i koldt vand og dræn det.
Servering
Varm saucen op og tilsæt kødet. Tilsæt grøntsagsfyld og varme det hele igennem.




