Kyllingefrikassé med asparges og edamamebønner

En sommerklassiker, hvor de sprøde grøntsager er i centrum, og kødmængden ikke behøver være ret stor. Metoden her er en let forenklet udgave af en traditionel frikassé, hvor legering med æggeblommer er udeladt. Sovsen bliver alligevel god og cremet. Brug de grøntsager og krydderurter, du har lyst til (se tip).

Kyllingefrikassé med asparges og edamamebønner

Sådan gør du

Frikassé

Kom kyllingestykkerne i en gryde, og hæld bouillon ved sammen med et halvt løg, laurbærblade og knuste peberkorn. Bring gryden i kog, og skru ned, så det simrer. Hvis der danner sig skum på overfladen, så fjern det med en ske. Lad kyllingen simre i 35 minutter. Skær imens gulerødderne i skiver. Kom dem i gryden, og lad dem og kyllingen koge i 5 minutter til. Fisk nu gulerødder og kylling op af gryden, og lad bouillonen koge videre, indtil næsten halvdelen er fordampet (der skal være ca. 3 dl tilbage).

I en anden gryde eller kasserolle, smelt smørret og rør dernæst melet i, til det er helt blandet. Tag gryden med bouillon af blusset, så den ikke koger, og pisk så smørbollen i, indtil der ikke er nogen klumper. Tilsæt fløden, sæt gryden tilbage på blusset, og kog sovsen ved svag varme i 10 minutter.

Skær eller bræk de nederste par cm af aspargesene. Skær hver asparges i 3-4 stykker. Kom kyllingen tilbage i sovsen sammen med gulerødder, grofthakket dild, asparges og edamamebønner. Lad det simre i 1-2 minutter, smag til med salt, peber og lidt citronsaft, og server med kogte kartofler.

Kartofler

Hvis kartoflerne er nye, så skrub dem – skræl dem ikke. Kom dem i en gryde, dæk med vand, og kom et ordentligt drys salt i, og gerne en håndfuld krydderurter. Bring gryden i kog, skru ned, læg låg på, og lad kartoflerne koge i 10-12 minutter, alt efter størrelse. Lad dem trække i vandet i ca. 10 minutter, til de er møre, men stadig har lidt bid. Du kan teste ved at prikke i dem med spidsen af en urtekniv – den skal slippe let. Hæld vandet fra

Meyers når du flytter hjemmefra

De fleste af bogens over 100 nye opskrifter er hverdagsmåltider med hovedvægt på de grønne råvarer, men der er også blevet plads til overdådig weekendmad, klassikere fra mormorkøkkenet, snacks, bagværk, drikke og desserter – alle skræddersyet til unge, der skal til at stå på egne ben i køkkenet.

Den nysgerrige begynderkok kan prøve sine evner på retter som blomkålssuppe med harissa, fyldt pasta med græskar og grønkål, aubergine-daal, vege-burgere, falafel, fish and chips, æblemost-braiseret gris og meget mere. I bogens afsluttende kapitel findes opskrifter på syltede sager, grundsaucer, croutoner, salsa, dips, kimchi og andet tilbehør, som ikke er obligatorisk stof, men kan give inspiration, når lysten til at bruge lidt længere tid i køkkenet melder sig.

Få et smugkig i bogen her

Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Skøn som forret på en varm sommerdag – eller som en let og lækker aftensmad.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.