Grøn minestronesuppe

Et klassisk onepot-måltid med bønner, masser af friskt grønt, pasta og lidt røget bacon. Hvis du koger bønnerne selv, er de med til at lægge en smagsbund i suppen. Det kan du evt. gøre dagen i forvejen og så tilsætte alt det grønne, når du luner suppen på dagen. Alternativt kan du bruge dåsebønner og spare noget tid – se tippet nederst.

Grøn minestronesuppe

Sådan gør du

Hak løg og hvidløg groft. Varm olien op i en mellemstor gryde, og rist løg, hvidløg og bacon ved svag varme, til løgene er glasklare, men ikke har taget farve – ca. 4 minutter.

Bruger du tørrede bønner: Tilsæt udblødte, drænede bønner, bouillon, vand, laurbærblade og tomatpuré. Kog op, skru ned, læg låg på gryden, og lad suppen simre i cirka 1 time, til bønnerne er helt møre.

Bruger du bønner fra dåse: Tilsæt i stedet bouillon, vand, laurbærblade og tomatpuré først, og lad det simre i 30 minutter. Tilsæt så de skyllede dåsebønner de sidste 10-15 minutter af kogetiden.

Kom pastaen i suppen, og lad den simre med, til den er al dente – se kogetid på pakken – og tilsæt så edamamebønner, spinat, fintsnittede asparges og eddike. Kog op, og smag til med salt og peber.

Meyers Hverdag

Vores kogebog 'Meyers Hverdag' er til alle, der gerne selv vil lave mad til daglig – også når tiden er knap – og leder efter ny inspiration til aftensmaden derhjemme.

Spis godt, sundt og klimavenligt uden at gå på kompromis med velsmag. I Meyers Hverdag får du 100 opskrifter på enkle og velsmagende hverdagsretter, der passer til et travlt liv. Korte ingredienslister og enkle tilberedningsmetoder sikrer, at aftensmåltidet ikke bliver et projekt, der skal planlægges lang tid i forvejen.

Få et smugkig i bogen her

Køb bogen her


Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Skøn som forret på en varm sommerdag – eller som en let og lækker aftensmad.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Morgenmad

Frokost

En nem og mættende comfort food-klassiker i vegetarisk version.

Morgenmad

Vegetarisk

Baked beans på brød er britisk hyggemad, når den er enklest. Her løftet med lidt yoghurt og urter. Hjemmelavede baked beans kan være et grundstof i dit bælgfrugtarsenal, der vil fungere lige så godt til morgenmad som til en hurtig frokost eller aftensmad.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.