Kalla channa med mynteraita

De sorte kikærter har en dejlig nøddeagtig smag og bliver perfekt akkompagneret af en afdæmpet krydring.

Kalla channa med mynteraita

Sådan gør du

Kalla channa

Udblød kikærterne i 2 liter vand i mindst 5 timer.

Snit løgene fint, og kom dem i en gryde sammen med kikærterne og udblødningsvandet fra dem. Kog, til kikærterne er helt møre – ca. 30-35 minutter. Gem 2 dl af kogevandet fra kikærterne, og hæld resten fra. Kom de kogte kikærter og løg tilbage til gryden, tilsæt olien, og lad det stege ved mellem varme i nogle minutter, rør rundt undervejs. Tilsæt revet hvidløg, revet ingefær, grofthakkede tomater, og chilierne, som kun skal flækkes. Steg et par minutter, og tilsæt så ca. ½ dl af kogevandet fra kikærterne. Lad det tykne lidt, og fortsæt på samme måde, til al den gemte kogevæske er tilsat og har jævnet sig omkring kikærterne – det tager ca. 10 minutter. Skru ned på lav varme, og tilsæt spidskommen, degi mirchi, gurkemeje, koriander og garam masala, og rør godt rundt. Læg låg på gryden, og lad det småsimre i yderligere 5 minutter. Rør smørret i, og smag til med salt.

Mynteraita

Blend urterne sammen med yoghurten, chilien, hvidløgsfeddene og spidskommen i en foodprocessor. Smag til med citronsaft og salt.

Servér kalla channa med fladbrød, frisk koriander og raita.

Grønne proteiner

Missionen bag bogen har været at finde frem til og formidle ikke bare nogle få skudsikre grønne proteinrige hverdagsklassikere, men at vise spændevidden inden for feltet – herunder at tænke i måltider snarere end retter – med det formål, at du som læser ud over forhåbentlig at opdage en række nye livretter, finder inspiration til at træde uden for bogen og skabe nye helstøbte grønne måltider selv.

Med over 150 opskrifter til hele året tegnes et billede af et grønt hverdagskøkken, der ud over at være klimavenligt også er sundt for den enkelte og tilgængeligt for de fleste. De proteinrige fra planteriget som bælgfrugter, korn, frø, nødder og bladgrøntsager er i centrum for opskrifterne, der både trækker på hjemlige madtraditioner og visdommen fra kendte og mindre kendte køkkener fra hele verden.

Få et smugkig i bogen her

Køb bogen her


Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Skøn som forret på en varm sommerdag – eller som en let og lækker aftensmad.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Morgenmad

Frokost

En nem og mættende comfort food-klassiker i vegetarisk version.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.