Jul

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

En hjemmelavet, klassisk grisesylte, er nem at lave og smager fantastisk sammen med rødbeder, salat samt godt rugbrød og grov sennep. Sylten passer perfekt til julefrokosten og vil med garanti sprede glæde hos dine gæster.

Farsen kombinerer et godt bid fra sprøde hasselnødder og faste jordskokker med en virkelig fyldig smag, som krydringen med muskat, kanel og allehånde og ikke mindst fetaen står for – et grønt farsbrød med fuldt tryk på smagen! Det har saucen også, efter en lang kogning til en næsten sirupsagtig konsistens

Humlen ved denne uundværlige julesmåkage er de gode ingredienser (smør, vanilje, mandelmel), opmærksomhed på at forme dem runde og med hul i midten – så de lever op til navnet – og så må de for enhver pris ikke overbages. Følger du tre rettesnore, så rammer du vaniljekransene knivskarpt hver gang!

Hjemmelavet syltet appelsinskal overtrykket med god mørk chokolade. Med sin parfumerede orangesmag og intense sødme er det slik for voksne, som fx kan bruges som julekonfekt. Uden overtræk er de syltede skaller fabelagtige som fyld i kager eller desserter. Begynd en dag eller to i forvejen.

Dette er en opskrift på en standard sennep. Du kan smage senneppen til med stjerneanis, kanel og nellike for at få den julede smag frem. Sådan får du en krydret, sød og dog skarp sennep til julemaden.

At ”confitere” betyder ”at tilberede i eget fedt”, og det lyder måske makabert, men forsaltede andelår, simret sagte i andefedt er en udødelig kødklassiker – for mage til mørhed og smag skal man lede længe efter. Den kræver persille, hvidløg og masser af sprødstegte kartofler!

Med sit bløde indre og mørke smag af chokolade er trøflen en af de mest intense bidder på konfektfadet. Her med aromatisk citrontimian og cognac. Processen strækker sig over 2 dage.

Kirsebær og brændevin er et godt gammelt makkerpar. Her kan du nemt og enkelt lave din egen.

Lav en skøn, klassisk sovs med fonden fra din flæskesteg eller helstegt fjerkræ. Fonden giver sovsen masser af smager og er vanedannende god.

Gratin parmentier er fransk husmandskost, hvor et gratineret lag af kartoffelmos gemmer på en fyldig ragout. Her lavet med rester fra andestegen. Det er en solid sag til, når appetitten er fuldt tilbage efter julemiddagen. Servér en sprød og frisk salat med en god syrlig dressing til og gerne et godt hvedebrød.

Det behøves ikke være svært at lave det helt perfekt stegte andebryst. Her får du opskriften på, hvordan du når frem til et rosa resultat.

En fyldig julesteg, hvor svampe, tomat og løg sammen med julekrydderier lægger en god bund. Stegen bakkes op af en mørk og kraftig sauce og sprøde rodfrugter. Servér gerne retten sammen med klassisk juletilbehør som rødkål og brunede kartofler.

Specier er en meget enkel småkagetype, med et både sprødt og lidt porøst bid. De knasende hasselnødder og appelsinskallen er blot én måde at smagsætte specier på – chokolade er heller ikke nogen dårlig idé. Navnet kommer efter sigende fra ’speciedaleren’, en sølvmønt fra 1600-tallet, som småkagen har haft størrelse som.

En sprød salat med blade af rosenkål, saftige æbler og mandler anrettes på en blød rosenkålspuré. Hører du til rosenkålskeptikerne, vil du højst sandsynligt blive positivt overrasket over hvor frisk og delikat denne pure er. Husk at rosenkål har det bedst med at blive tilberedt kort.

Florentinere, der ligger et sted mellem kage og konfekt, har et fantastisk, næsten sejt bid. Vi har givet dem lidt bergamotte, men du kan bruge alle citrusfrugter.

Brød og kager med tørret og kandiseret frugt hører julen til i flere europæiske lande. De engelske udgaver, Christmas pudding og plum cake, er temmeligt tunge i udtrykket, mens det her tysk-inspirerede brød er noget lettere i det. I Tyskland ville man kalde det ”Weinachtsstollen”. Det skal forberedes en måned før og vil være perfekt om eftermiddagen med et glas portvin.

Confiture betyder syltetøj på fransk – og ’confit de canard’ kan bedst beskrives som fedtsyltet and. Det er et oplagt valg til dig, der synes, at saftigt, smagfuldt lårkød er det ypperste.

Brunede kartofler er for mange lidt af en stressfaktor før julemiddagen. Karamel er en lunefuld størrelse, der er sensitiv over for faktorer som temperatur og fugtighedsgrad, og som overreagerer kraftigt, hvis man rører i den på det forkerte tidspunkt. Her får du opskriften på vores opskrift på de skønne brunede kartofler.

Den klassiske julesmåkage, uden dikkedarer. Lav gerne en dobbelt portion, og frys halvdelen af dejen i en 'pølse' pakket ind i plastfolie. Opbevar kagerne i en lufttæt beholder.

Saftige, faste og sprøde persillerødder i en servering, der iscenesætter persilleroden som et grønt alternativt til fiskefileten. Den er bestemt værd at prøve, uanset om man også spiser fisk.

Fyldte, fanske svesker fyldt op med en skøn masse af daggamle chokoladebaserede tørkager, marcipan og paliné bundet sammen med armagnac-udblødte svesker. Sveskerne overtrækkes med en god mørk chokolade. Und dig selv at prøve dem, og begynd dagen før med at lade sveskerne til fyldet trække i armagnac.

Havre- og kastanjemelet giver en dyb nøddeagtig smag til de her vafler, der desuden er glutenfri. Hvis du serverer dem med æblekompot og luftigt, letpisket flødeskum, er oplevelsen ikke så langt fra en god trifli.

Havregrynskugler stammer fra besættelsestidens mangelsamfund, hvor havre var en af de ting, der var til at få. Den er værd at holde i hævd, særligt i en udgave som den her med portvin og vanilje.

Sunde og lækre daddelkugler med kakao, nødder og tranebær. Kan bruges både som snack og dessert.

En juleklassiker i Meyers Bageri, hvor den gode croissant har fået selskab af en dejlig mandelmasse og smag af appelsin.

Rødkålen her er stadig genkendelig som en julerødkål med syre, let sødme og groftskåret, mør kål. Men den har et lidt mere rundt og markant udtryk med rødvinsdybde, rosmarinaroma og syrlige æbler. Den egner sig godt til flæskesteg i den magre ende eller stegt andebryst. Den er også et godt valg, hvis man vil undgå, at julemaden bliver for sød i det.

Kejserhattene har et godt fast bid, og i forening med misoen, vinen, kålen og tempeh gør de det her til en fyldig og umamirig ret. Kålen kan laves i god tid og fryses.

Vaniljen og et lille touch af varme fra chilien klæder de aromatiske kvæder. Safran giver både farve og sin karakteristiske aroma.

En skøn æblegløgg uden alkohol og derfor også en børnevenlig én af slagsen. Men den kan selvfølgelig opgraderes med lidt lys rom eller snaps lige inden servering.

Denne opskrift tager udgangspunkt i en honningkagedej, som er peppet op med knap et halvt kilo marcipan, appelsinmarmelade og godt med tørret frugt. Deraf tilnavnet bombe. Er du til honningkage vil du helt sikkert komme til at elske denne kages konfektagtige tekstur. Du kan droppe chokoladen, og i stedet flække bomberne og smøre dem med smør.

De her flormelisdækkede snekugler med mandler og tørret frugt har noget dekadent og næsten middelalderligt over sig. De har ikke den knasende skal fra købeversionen, men er saftige og fulde af smag. Kvaliteten af marcipanen spiller en stor rolle i et så enkelt stykke konfekt.

Paradisæbler bliver ofte reduceret til en pyntegenstand – men de er gode at sylte. De færdigsyltede æbler har kernerne i behold, men dem får man nemt spist udenom.

Flæskestegssandwichen er blevet en Meyers-klassiker. Her kan du begive dig ud i din egen hjemmelavede version med sprøde boller, mør flæskesteg og sprøde svær.

Kæmpegran har en citrusagtig aroma, der klæder kvæden. Rosinerne er med for sødmen, som trækker ud i snapsen gennem den relativt lange trækketid. Ingen af smagene er påtrængende, og snapsen her vil være rigtig god til det store julefrokostbord. Den kan lige nå at trække længe nok, hvis du laver den tidligt i kvædesæsonen.

En grøn fortolkning af æbleflæsk, hvor jordskokker agerer sprødt flæsk, og gremolata giver karakter og friskhed – masser af smag uden julegris. Tilberedningen af jordskokker i tre stadier giver en både saftig, sprød og behageligt sej konsistens.

Risalamanden med kirsebærsovs smager væsenligt anderledes end den færdigkøbte fra supermarkedet. Portionsanret den i små skåle, så den er lige til at hive ud af køleskabet og server med den lune eller kolde kirsebærsovs. Top den eventuelt af med karamelliserede mandelsplitter for lidt ekstra knas.

Høns i asparges fyldt i tarteletter – klassisk og altid godt! Det er en sand vinder på påskebordet og til julefrokosten, men tarteletter er også perfekt som en enkel og traditionel aftensmad. Tarteletter er også oplagt som restemad, efter man har tilberedt en hel kylling eller suppehøne. Fyldet kan tilberedes dagen i forvejen og lunes inden servering.

De her ingefærsmåkager er knasende sprøde og smeltende. Det er nok det tætteste, jeg har været på en småkage, jeg kunne blive afhængig af.

Opskriften på den perfekte grundsovs til dig, der gerne vil lave en smagfuld sovs fra bunden. Det tager ikke mange øjeblikke og er bestemt det hele værd, når det rammer tallerkenen

Traditionelt helsteger man gåsen til jul, men kulinarisk er der store fordele ved at skære den ferske fugl ud i bryster, lår og vinger, og så stege og servere dem hver for sig. Det giver brystkød, der er saftigt og rosa og lår og vinger, der er helt møre – og en god sovs, du kan koge på skroget!

Andelårene her bliver helt 'confit-agtige' og får mere dybde af metoden forsaltning.

Her får du en julekage spækket med tørrede frugter, nødder og julens varme krydderier. Denne julekage er ikke af den slags, der kan gemmes julen over, men den kan sagtens stå i 8-12 dage og holde samme kvalitet, hvis du pakker den godt ind i bagepapir og derpå gemmer den af vejen i en kagedåse.

Denne servering med røræg og grønkål passer til alle slags røget fisk. Fra koldrøget laks eller hellefisk til – hvis du kan få det – røget helt fra de vestjyske fjorde. Det er selvfølgelig også klassisk tilbehør til ål, som dog desværre er stærkt truet. Nøglen til gode røræg er at stoppe i tide, mens æggene er cremede og virker, som om de har fået for lidt. Røræggene og den let bitre kål med en smule muskat passer virkelig godt sammen.

Denne småkage er af den type, du sprøjter direkte fra en sprøjtepose eller en bollesprøjte, enten med en stjernetylle eller bare med en rund ditto. Det er en rigtig skør og smeltende småkage, der oser af kanel. Så det er ikke den slags, du skal sende til slægtningene i New Zealand!

Den høje, hvælvede kamsteg med sprøde svær er den klassiske flæskesteg til juleaften. Den er også dejlig i en flæskestegssandwich, hvor ribbenstegen dog er vores førstevalg, eller på julefrokostbordet. Opskriften her bør give sprøde svær hver gang.

Nålene fra kæmpegran giver en fin citrusagtig aroma til olien, som f.eks. kan bruges i dressinger eller til at dryppe på råmarineret fisk.

Her får du opskriften på den klassiske slåen snaps. Slåen danner op til 2 meter høje krat i skovbryn og hegn, på tørre overdrev og strandvolde, hvor jorden er kalkrig. Buskene er rigt forgrenede og tæt besat med spidse torne. I april-maj dækkes buskene med små hvide blomster, senere kommer de 2-4 centimeter lange, fint savtakkede blade, og sidst på sommeren kommer de små kuglerunde og blåduggede frugter, der modner i løbet af oktober. Pluk slåen, når de er modne omkring oktober og november, og kom dem i fryseren for at mildne den beske smag.

En julet peberkagedej, der kan udstikkes og pyntes med glasur i forskellige farver og alt det krymmel og drys, du kan få fat i.

Surrib med æblesennep og syltede rødbeder er en smuk balance mellem det fede, det søde og det syrlige. Den bløde rib får nyt liv af den friske sennep med æble og de sprøde, røde skiver af rødbede – en ret med både varme og friskhed, som hører vinteren til.

Saucen her bliver jævnet med svesker og æbler fra den stegte and, og serveret med små svesketern. Den kræver derfor, at du steger anden i god tid, så den kan køle lidt af, og du kan fiske indmaden ud.

En juleklassiker uden lige! Her med en skøn smag af kardemomme og appelsin. Server æbleskiverne med et let drys flormelis, og spis dem med hjemmelavet syltetøj eller frugtmos.

Her finder du opskriften på en næsten-klassisk sauce til fjerkræene. Den er nem at følge og kræver ikke den halve dag. Afkog på kræets vingestykker, hals og kråse eller hvor du nu ellers får en bouillon fra.

Mangler du inspiration til tilbehøret, kan du med fordel prøve at sylte dine egne rødbeder. Opskriften forbinder det sure, stærke og søde i en komplementær sammensætning.

Svesker fortjener langt større respekt end kun at blive fyldt i en and en gang om året. Her kommer de til deres ret sammen med brændevin, valnødder og julekrydderier i en kage for voksne. Hvis du ikke har valnøddesnaps, kan du bruge f.eks. cognac, pærebrændevin eller æblebrændevin.

Stegning af svampe ved lav varme under pres er en virkelig god teknik, der både får den maksimale smag frem og giver svampene et fast og let sprødt bid. Du kan bruge metoden med alle kødfulde svampe, små som store. Her får svampene selskab af faste syrlige æbler, sprød kål og en intens svampecreme. Et let og friskt grønt vintermåltid.

Vi spiser for få af de, i øvrigt bæredygtige, små bløddyr, når man tænker på, hvor gode de bliver på vores breddegrader. De kan også fås til en rimelig pris, hvis man holder lidt øje, og her skal du ikke bruge ret mange. Bag rødbederne dagen i forvejen.

Risalamande er de fleste danskeres foretrukne dessert juleaften – og kamppladsen for dysten om mandelgaven. Opskriften her er med letristede mandler. Servér med en kirsebærsauce.

Klejner efter norsk forbillede, hvor man bager dem med gær og får nogle lidt mere luftige og typisk større klejner end de danske. I Norge pynter man dem ofte med citronglasur, men her er de helt simpelt vendt i sukker.

Marcipan er ikke svært at lave, hvis du har en foodprocessor. Og den får en helt ren mandelsmag. Du kan også eksperimentere med at parfumere med rosenvand eller citrusskal.

En klassisk ret med tarteletter lavet helt fra bunden. De sprøde tarteletter fyldes med forårets bedste grøntsager, som stadig bevarer en del sprødhed, når de stuves let.

Denne krydrede, langtidsholdbare julekage er pakket med tørret og kandiseret frugt, som der er tradition for i f.eks. England og New Zealand. Kagen serveres i al sin fine enkelhed, men kan også pyntes med et pudder flormelis.

Medister lavet helt fra bunden - så bliver det ikke bedre. Hvis du endnu ikke har prøvet at lave din egen medister, bliver du overrasket over, hvor godt det kan smage. Denne opskrift på medister har masser af smag fra nelliker, muskatnød og allehånde. Perfekt at servere til jul eller andre højtider.

Udover en generøs dosering af mørk chokolade og tilsætningen af både vanilje og piskefløde, er det, der gør forskellen, at drikken får lov at trække. Den skal gerne laves dagen før servering, så mælkesyrebakterierne har tid til at arbejde og udvikle smagen. Ikke så chokolademælken syrnes – den skal bare opnå en dybere og mere koncentreret chokoladesmag. Har du ikke tid til at lade drikken trække, får du stadigvæk en meget dejlig varm chokolade ud af det. Du kan evt. fortynde med mere mælk til børn og barnlige sjæle eller andre med sarte ganer.

Duften og smagen af kardemomme, de saftige små korender, den ægte smørsmag og en overflade, der er så blank, at man kan spejle sig i den – så er der dømt julelys i øjnene på både store og små. Har du ikke fået lavet mirabellekompot i tide, kan du bruges Meyers Mirabellemarmelade eller fx en appelsinmarmelade rørt lind med lidt vand.

Malurt er for mange snapseurten over dem alle. Malurt er en besk og bitter krydderurt. I denne opskrift på snaps bruges en strandmalurt, som kan plukkes nær stranden, som navnet antyder.

Et mørkt og groft rugbrød med frugtige toner, fennikelaroma og en dyb smag fra hasselnødder. Alkoholen fra brændevinen er fordampet i det færdige brød, men smagen kan fornemmes. Du kan sagtens bruge det som allroundrugbrød, og det er også rigtigt godt ristet.

En klassisk opskrift på risengrød til jul lavet på letmælk. Top risengrøden med kanelsukker og en smørklat. Husk vanilje, hvis grøden skal bruges til risalamande.

En frisk og let salat med flere af decembers dejligste råvarer. Den har samtidig nok substans til at udgøre et let måltid med et stykke brød på siden – som en pause fra julens tungere mad. Salaten vil også være god sammen med andre grønne serveringer eller sammen med lidt stegt kød eller fjerkræ.

Asparges er en forårsråvare, men det er netop smagen af syltede asparges – købte eller hjemmesyltede – der giver den helt rigtige smag fra mormorkøkkenet. Tarteletter passer smukt ind i den lune del af en julefrokost eller påskefrokost, måske med frisk trøffel som overdådigt indslag. Trøffel kan selvfølgelig undværes.

En lækker sprød rødkålssalat som passer perfekt som tilbehør til f.eks. fjerkræ eller bagt fisk. Du kan også bruge dem som et alternativ eller supplement til den klassiske julerødkål.

En af julens trofaste følgesvende – der ikke kun behøver købes fra store, dampende tromler på julemarkeder, men også kan laves derhjemme med et meget velsmagende og knasende resultat.

Om den skal laves med røget eller saltet flæsk, og om stegte løg hører til eller ej, er et spørgsmål om smag og familietraditioner. Men sikkert er det, at æbleflæsk er en del af det klassiske danske vinter- og julekøkken. Med udgaven her stemmer vi på saltet flæsk, løg sammen med cox orangeæbler, og så stegning på én pande, så æblerne suger stegesafterne til sig.

Lav to store postejer eller flere i mindre forme. På den måde kan du nemt fryse dem ned, og tage en form ud og bage den, når du har lyst til nybagt leverpostej. Blandingen af persillerod og æbler gør postejen mildere, lettere i teksturen og lidt mere delikat i smagen.

Her får du opskriften på den bedste kirsebærsovs til din risalamande. Du kan i den grad smage forskel på den købte og hjemmelavede kirsebærsauce, som her har en skøn smag af appelsinskal, kanel og stjerneanis.

Risalamande er de fleste danskeres foretrukne dessert juleaften – og kamppladsen for dysten om mandelgaven. Trods det lidt fransklydende navn er risalamande pæredansk. Opskriften her er uden særlige dikkedarer. Det mest afgørende er en velkogt risengrød. Servér med en kirsebærsauce.

Gløgg hører de kolde måneder til og er fantastisk at lune sig på. Der findes mange forskellige udgaver, men denne her slår de fleste, da den er fyldt med krydderier, ingefær, appelsinsaft og -skal.

Retten her føjer sig til en stolt tradition for at bruge fjerne egnes krydderier i det danske julekøkken. Den nordafrikanske krydring og den syltede citron fra samme hjørne af verden går overraskende godt sammen med den røgede fisk og den bitre salat.

Honningsnitter i hjerteform. Hvor dejen selvfølgelig også kan bruges til at lave almindelige honninghjerter. Denne hjørnesten i den søde jul skal påbegyndes mindst fem uger

Denne opskrift holder vi helt enkelt, hvor vi sætter liden til en god hjemmelavet karryblanding. Det er vigtigt, at cremen er godt karrystærk, og at sildene ikke svømmer i mayo. Denne karrysild salat vil med garanti sprede madglæde ved påskebordet eller til julefrokosten.

Der går muligvis en dag eller to efter julemiddagen, før appetitten er til solide måltider som det her – men så vil rester fra andesteg og flæskesteg kunne gøre lykke i en lasagne, hvor de næsten fungerer endnu bedre end det klassiske hakkede kød. Har du ikke den mængde kød, opskriften foreskriver, så supplér med kogte, grofthakkede røde bønner.

Peberrodsrelishen, der fungerer som marinade, er den store smagsgiver her. Og der er nok af den, til at du kan servere lidt ekstra ved siden af. Laksen skal marinere i to dage, før den er klar, og den syltede fennikel kan også med fordel laves en dag eller to i forvejen.

En florlet honningkagedej med en intens smag af honning. Det tykke lag chokolade og de duftende krydderier i selskab med en syrlig, grov æblekompot og en blød smørcreme går op i en højere enhed. Husk, at fordejen skal stå mindst 1 måned i køkkenskabet for at udvikle smag og danne grobund for, at snitterne får den rette saftighed og blødhed.

Der findes næsten ikke noget mere dansk, end en god skive rugbrød med pålæg. Det her rugbrød er nemt at bage, da opskriften er uden surdej, men bages på gær, øl og kærnemælk. Brødet indeholder masser af kerner, som sagtens kan skiftes ud med andre typer eller nødder. Da rugbrødsdejen er flydende, skal du bruge 2 rugbrødsforme for at bage brødene.

En skøn grov salat, med masser af smag, konsistens samt et tvist fra ingefær. Den er glimrende, til når du vil skifte rødkåls- eller grønkålssalaten ud.

Kagen her er nordafrikansk inspireret og får en ekstra intens smag og en dejlig saftighed, når den suger en aromatisk citrusmarinade til sig efter bagning. Den vil være rigtig god med et glas hvid gløgg til.

Den her risengrød er doseret til at blive brugt til risalamande, så risengrøden er mere lind og ikke så tung. Det betyder, at du ikke behøver at røre så meget fløde i den - og derfor er den lettere og smager bedre.

Gastrik bruges til justering af saucer og gryderetter, og franskmændene har igennem århundreder brugt denne karamelliserede vineddike-sirup til at få saucer eller sovs til at smage af mere. Gastrikken indeholder smagstoner der er svære at tilføre enkeltvis til maden; bitterhed, tøjlet sødme fra karameliseringen af sukkeret, og restsyre, frugtighed og friskhed fra eddiken. Når man står med en sauce, der har fået hvad den kan trække, men stadig mangler helhed og smagsmæssig ensretning, er et par spiseskefulde gastrik som regel det, der skal til. Gastrik er af samme grund uhyre velegnet, når du laver mad med et minimum af fedt. Du kan tilsmage saucer, supper og sammenkogte retter som netop nævnt, og få stor smagfylde uden ekstra fedt fra fx fløde. Gastrikken er relativ let at lave, og den holder sig for evigt, hvis du opbevarer den på køl eller bare på køkkenhylden i en lukket beholder.

En god romkugle får man gerne ved at mixe daggammelt winerbrød og kagerester med syltetøj og kakao. Karisma og skønhed kommer fra variationen i hovedingredienserne – ikke to gode romkugler er ens.

Denne alternative karrysild har lige så meget smag som sin cremede slægtning, men er noget lettere i det. Marinaden giver selve silden en flot gul farve, og marinaden er aromatisk, let syrlig og frisk. Bemærk, at sildene skal marinere i tre døgn for at få den flotte gule farve.

En enkel salat, der vil gøre sig godt som en blandt flere små retter. Den escabeche-inspirerede tilberedning af løgene har en god smagsbalance i sig selv, og er velegnet til alskens rå, dampede og stegte grøntsager.

En skøn grov salat, med masser af smag, konsistens og tyngde. Den er glimrende til når du har brug for et lille afbræk fra den traditionelle julemad.

Spændstige hjemmesyltede drueagurker passer ind overalt, hvor der skal surt til. De er også gode at hakke og komme i remoulade eller tartarsauce. De her har et lille ekstra spark fra peberrod.

Her er julesaucen fra mormorkøkkenet. Der bliver ikke sparet på smagsgiverne, hverken de syrlige, de søde eller de fede. Der er samtidig rige muligheder for variation. Du kan lade friske timiankviste koge med i starten eller smage til med portvin. Eller du kan undlade fløden, hvis du vil have et lidt mere rent udtryk.

En sød, syrlig salat med rødbeder i kirsebærglace. Rødbederne får selskab af grønkål og ristede solsikkekerner. Et skønt tilbehør til alskens retter i den kolde tid.

At sylte svampe i olie giver dobbeltgevinst: Du konserverer din svampehøst, og du infuserer olien med svampearoma. Olien kan du bruge til svampemayo, som f.eks. gør sig godt i hønsesalat.

Den særlige kanelsnurre er gået i julestemning. Her er den søde bløddej snoet om en dejlig remonce af marcipan og karamelliseret appelsin. På toppen er der drysset let med kridhvid flormelis.

Waldorfsalat er ægte mormormad. Det er virkelig godt tilbehør til vildt og simreretter med en kraftig sauce. Du kan også give waldorfsalaten hovedrollen ved at tilføje tynde skiver stegt fasan-, ande- eller kyllingebryst. Her får du to varianter af den populære salat.

Den hele, langtidsstegte and med det gyldenbrune skind er et af de mest klare billeder på dansk julemad. Her er grundopskriften på en god, mør og saftig and til juleaften. Brug skyen til at lave saucen og servér fuglen med klassisk tilbehør som hvide og brune kartofler, rødkål og ribsgelé.

Her er udgangspunktet en bygotto, der bliver formet og stegt sprød. Det giver en skøn konsistens og en god stegt smag. Sammen med rosenkål i to tilberedninger, appelsinsødme og friskhed fra syltet ingefær bliver det til et smukt julemåltid – der også går godt sammen med klassisk juletilbehør som rødkål og kartofler.

Julepostej med julens bedste krydderier - perfekt til julefrokosten på et stykke godt rugbrød og med hjemmesyltede rødbeder til.

Her finder du opskriften på en klassisk frokostret med en helt ny topping: Meyers kryddersild med marinerede kartofler, rødbeder i tern, cremet rygeost og frisk persille.

Slagter bolcher, som disse sprøde flæskesvær også går under, skal netop være sprøde og smage af salt.

Duften af hjemmebagt rugbrød er svær at slå. Her er et enkelt og solidt et med kerner og kærnemælk. Kærnemælk giver den syrlighed, du ellers ville få fra surdej, som du selvfølgelig også kan vælge at bruge. Rugbrød skal planlægges, da kernerne skal udblødes natten over, og dejen hæves enten den efterfølgende nat eller 3-4 timer på køkkenbordet.

En af julens klassikere, som det i den grad kan betale sig at lave selv. Krydderierne er de klassiske julekrydderier og æblemosten giver sammen med en god æblecidereddike, en frisk sødme og syrlighed.

Det er ikke noget problem at lave en velsmagende brun sovs uden at tilsætte fond fra flæskesteg eller and. I vores vegetariske brune sovs giver bl.a. miso den helt rigtige smag af brun sovs.

De bløde, safrankrydrede brød med de fine, svungne former stammer fra Sverige og spises ved juletid, nærmere bestemt på Lucia-dag d. 13. december. De sødlige gule brød smager barnligt godt, som de er, og er syndigt gode med smør på.

Brunede kartofler er for mange lidt af en stressfaktor før julemiddagen. Karamel er en lunefuld størrelse, der er sensitiv over for faktorer som temperatur og fugtighedsgrad, og som overreagerer kraftigt, hvis man rører i den på det forkerte tidspunkt. Her får du opskriften på vores opskrift på de skønne brunede kartofler.

Pebernødder – eller peberkager, som man tidligere kaldte dem – er blandt de danske kager, der kan spores længst tilbage i tiden. De er blevet bagt siden middelalderen. Og først fra engang i 1700-tallet har de forvandlet sig til et særligt juletidsbagværk, ellers har man smidt dem i ovnen året rundt. Ordet ’peberkager’ dækker ikke bare over kager med peber i, men over kager med alskens krydderier i, fordi ’at pebre’ forstås som at krydre i det hele taget.

En fyldig og sødlig julesnaps. Det her er ikke en ’ægte’ valnøddesnaps. Sådan en laves med grønne valnødder og tager mellem 9 og 18 måneder at få gjort drikkeklar alt efter temperament. Her giver de ristede valnødder en let aroma, der klæder de andre julede smage og kaffens bitterhed.

Opskriften her sikrer dig saftigt kød ved at anvende forsaltning. Svinet er desuden tilberedt med en generøs mængde hvidløg for masser af smag.

Prøv denne opskrift på juleversionen af de klassiske teboller. Når du alligevel er i gang med appelsinmosen, kan du evt. lave nok til, at du også kan komme den på glas og bruge den som marmelade.

I julen er den tilberedte kål fast gæst i f.eks. syltet rødkål og stuvet grønlangkål. Men der er god grund til også at sætte kål på bordet i rå, sprød og saftig tilstand som i denne salat.

Retten her kræver noget køkkentid og omhu, men resultatet er en virkelig flot og festlig grøn servering. Den smager lige så godt, som den ser ud, med en dyb rødbede- og svampesmag og et sprødt, smørbagt ydre. Klassisk juletilbehør kan sagtens supplere eller evt. gøre det ud for glaskålen og gedeostcremen.

Når selleri bages i en lage af salt, bliver den helt mør og saftig, og du vil opleve en sellerismag så sødmefuld, mild og intens, som du aldrig har smagt det før. Her tilføjer vi et 'juledrys' så den eksempelvis passer til julemiddagen.

Ingen jul uden honningduftende, chokoladeovertrukne hjerter – så enkelt er det! Start fordejen op allerede først i november, så den kan nå at stå i køkkenskabet i en måned, inden du bager hjerterne. På den måde kan du allerede starte med at bage honninghjerter i begyndelsen af december som startskud på juleforberedelserne, for de kan sagtens holde sig lige til jul i køleskabet – hvis de får lov!

Ambrosia var navnet på de antikke guders mad, som gav dem udødelighed og evig ungdom. Det tør vi ikke love dig, men mindre kan også gøre det – du bør unde dig selv at bruge kanelsnurredejen til denne skønne julekage med appelsin og marcipan.

Den intense citronaroma fra skallen går godt sammen med løgene, der får en hel del sødme under tilberedningen. Confiten her er en god måde at bruge skallen fra citroner, som du måske ellers ville kassere. Brug confiten i salater eller som topping i sandwiches.

Hvidkål bør ikke stå i skyggen af sine grønne eller røde slægtninge. Her får den en intens og fyldig smag ved langsom tilberedning, som misoen lægger en ekstra bund under. Rosinerne giver lidt julesødme, og klementinerne gør retten let og frisk. Spis friskbagt brød til, så har du et let måltid, eller lad det her være én ud af et par grønne serveringer.

Kan du temperere mørk chokolade, kan du også temperere lys – temperaturerne er blot lidt lavere. Den lyse chokolade smelter i munden omkring den let saltede og virkelig smagsfyldte citronpraliné.

Har du en rest risengrød i overskud er det helt oplagt at lave klatkager. Det bringer stor glæde for både store og små.