Honningkagehjerter

Ingen jul uden honningduftende, chokoladeovertrukne hjerter – så enkelt er det! Start fordejen op allerede først i november, så den kan nå at stå i køkkenskabet i en måned, inden du bager hjerterne. På den måde kan du allerede starte med at bage honninghjerter i begyndelsen af december som startskud på juleforberedelserne, for de kan sagtens holde sig lige til jul i køleskabet – hvis de får lov!

Honningkagehjerter

Sådan gør du

Fordej

Ælt honning og hvedemel godt sammen i en skål, og kom det i en bøtte med låg på. Gem fordejen på et ikke for lunt sted, fx i et køkkenskab, i minimum 1 måned. Bemærk, at fordejen bliver hård – og nogle gange stenhård – og det er der ikke noget galt i. Når potasken bliver tilsat, sker der en kemisk reaktion, som gør, at dejen langsomt bliver blød igen og til at håndtere.

Honningkagedej

Kom æggeblommerne i en skål, og rør hjortetaksaltet ud i dem, til der ikke er nogen klumper. Rør potasken ud i et par skefulde vand eller mælk (pas på, det kan godt blive varmt). Bland æggeblommerne og potasken i fordejen, tilsæt kanel, ingefær, nellike og ælt dejen godt sammen. Det tager ca. 6-8 minutter i hånden og 6 minutter på en røremaskine – først 3 minutter ved lav hastighed og så 3 minutter på fuld hastighed - stop røremaskinen hvis den lyder anstrengt). Er dejen meget tør, når du ælter den, kan du lige prøve at gi den et par ekstra skefulde vand lidt af gangen. Rul dejen ud på et meldrysset bord, til den er ca. 4 mm tyk, og stik eller skær den ud som hjerter. Rul dejresterne ud igen, og stik flere hjerter ud. Sæt hjerterne på en bageplade, som du har smurt med lidt olie og drysset med mel, og bag dem i 8–10 minutter ved 180°. Mærk, om hjerterne er bagt færdige, ved forsigtigt at presse en finger ned på toppen – hvis din finger efterlader et aftryk, skal de bage lidt længere. Flyt honninghjerterne over på en bagerist, og lad dem køle af. De er stenhårde, lige når de er bagt, men en tur i køleskabet efter afkøling gør dem lækre og bløde. Så læg hjerterne i en bøtte med et fugtigt klæde over, og lad dem stå i køleskabet i 3–4 dage.

Overtræk

Tag honninghjerterne ud af køleskabet, og pensl dem med mørk chokolade, som du har smeltet over et vandbad. Når chokoladen er stivnet, er honninghjerterne klar til at blive spist.

Fordejens modning

Vi anbefaler, at du laver fordejen cirka en måned i forvejen. Når mel og honning får lov at modne sammen, sker der en naturlig fermentering, som giver honninghjerterne deres svampede konsistens og karakteristiske smag.

Du kan dog bage med kortere modningstid, men forvent en mere afdæmpet aroma og en fastere krumme.

Jo længere tid fordejen får lov at stå, desto mere aromatisk og dyb bliver smagen. En fordej kan uden problemer modne i op til et år, hvis den opbevares køligt og i en tætsluttende beholder.

Meyers Bageri

Meyers Bageri er skrevet til dig, som ønsker at bage bedre brød, end du gjorde sidst og bedre brød end de fleste andre.

Du bliver introduceret til korn og meltyper, du muligvis ikke kender, og som ikke fås overalt. Du får forklaret, hvordan du kan variere og forbedre dine ælte-, hæve- og afbagningsmetoder, og hvad din indsats betyder for dit brød. Start med at læse det indledende afsnit, juster dine metoder, bag herefter så meget du kan, og så vil du hurtigt blive en endnu bedre bager.

Bogens opskrifter har Claus Meyer udviklet i samarbejde med bager Nicolai Halken Skytte.

Relaterede opskrifter

Frokost

Disse supersaftige snegle baseret på vores ølandshvededej er uhyre lækre, ungerne elsker dem og hvis jeg ikke har tid til en ordentlig frokost, snupper jeg en ølandssnegl og jeg gør det med glæde. Her er sneglene rullet med rå tomatsauce og comté, men du kan selvfølgelig variere fyldet.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.