Julesmåkager

En julet peberkagedej, der kan udstikkes og pyntes med glasur i forskellige farver og alt det krymmel og drys, du kan få fat i.

Julesmåkager

Sådan gør du

Tag smørret ud af køleskabet, og lad det stå et par minutter på køkkenbordet. Find de andre ingredienser frem, og bland mel, krydderier og bagepulver sammen.

Rør smør og sukker godt sammen i en stor skål.

Tilsæt ægget og siruppen. Rør det sammen med hænderne – det bliver til en meget fast masse.

Ælt mel og krydderiblanding sammen med smør-ægge-blandingen med hænderne. Ælt det sammen, til alt er godt blandet – men ikke længere end det.

Tryk dejen lidt ned, så den er cirka 2 cm tyk. Dæk den grundigt med køkkenfilm, eller pak den ind i en frysepose, og læg den i køleskabet i mindst en time.

Drys rigeligt med mel på bordet. Del dejen i to stykker, og rul det ene dejstykke ud med en kagerulle. Det skal være ca. 3 mm tykt.

Udstik småkagerne, og løft dem forsigtigt over på en bageplade med bagepapir. Rul det andet stykke dej ud, stik også det ud, og rul også resterne af dejen ud, så du får brugt det hele. Bag peberkagerne i ca. 8-10 minutter ved 200°, til de er flot gyldne. Hold et vågent øje med dem – pludselig bliver de for mørke.

Rør flormelis og vand sammen. Del glasuren i flere portioner, alt efter hvor mange farver du har. Farv hver portion glasur med en enkelt dråbe farve. Pynt kagerne, når de er kølet af.

Meyers bageskole for børn

'Meyers bageskole for børn' sprudler af bageglæde og energi. Alle kan være med, også selvom om man endnu ikke er en rutineret læser.

Opskrifterne er udviklet og afprøvet sammen med bageglade børn, der på mere end 300 trin-for trin-billeder viser, hvordan bagværket skal lave.

I ‘Meyers Bageskole’ handler det om at have det sjovt og kaste sig ud i at bage uden støttehjul. Du får de bedste tips og tricks, så du hurtigt bliver en dygtig bager.

Få et smugkig i bogen her
Køb bogen her

Relaterede opskrifter

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Dansk mad

Frokost

En hjemmelavet, klassisk grisesylte, er nem at lave og smager fantastisk sammen med rødbeder, salat samt godt rugbrød og grov sennep. Sylten passer perfekt til julefrokosten og vil med garanti sprede glæde hos dine gæster.

Dessert

Glutenfri mad

Hindbær- og jordbærtærten er indbegrebet af sommer i Danmark. At byde på en hjemmelavet udgave frem for den fra konditoren er temmelig overskudsagtigt og et dejligt lille projekt til en sommerdag. Lav den, når du kan få danske jordbær eller hindbær med masser af smag.

Dessert

Dansk mad

En simpel æblekage, der også kan bages med pærer, rabarber eller ferskener.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.