Sylte

En hjemmelavet, klassisk grisesylte, er nem at lave og smager fantastisk sammen med rødbeder, salat samt godt rugbrød og grov sennep. Sylten passer perfekt til julefrokosten og vil med garanti sprede glæde hos dine gæster.

Sylte

Sådan gør du

Kom skank og bov i en gryde, (skær evt. boven i mindre stykker, hvis det er nødvendigt). Hæld vand ved, så det kun lige dækker, og bring vandet i kog. Skum af for urenheder, og tilsæt så krydderierne til kogelagen. Lad det koge ved svag varme i 1½-2 timer, til kødet er så mørt, at det slipper benene. Tag kødet op af kogelagen, og lad det køle let af. Sigt suppen igennem en sigte og over i en ren gryde, og kog det ind til ca. halv mængde. Udblød husblassen i koldt vand i 5 minutter. Selvom suppen i sig selv er gelatineløs pga. stivelsen i ben og svær, bør den understøttes med lidt husblas, for at sikre at sylten er skærefast. Pil kødet af benene og kasser sværen. Prøv at plukke kødet af i så hele og store stykker som muligt. Pil skalotteløget, og hak det fint, og bland det i kødet sammen med resten af krydderblandingen. Smag kødet godt til, og kom det i en terrin- eller rugbrødsform, der forinden er foret med husholdningsfilm, så den færdige sylte er nem at få ud. Afdryp nu husblassen grundigt, og kom den i den varme kogelage, så den opløser sig. Hæld den varme suppe over kødet, så den netop dækker. Luk sylten til med film på toppen, og sæt den i køleskabet. Læg den evt. under let pres med en fyldt mælkekarton, og lad sylten hærde i ca. 12 timer i køleskabet. Skær herefter den gode sylte i skiver. Server med rødbeder, salat samt godt rugbrød og grov sennep.

Meyers Julemad

I 'Meyers Julemad' er de 50 bedste opskrifter samlet, så du kan få styr på julemaden, flæskestegen, risalamanden – og vi har heller ikke glemt nytårstorsken eller kransekagen.

Når vi i julemåneden sætter os til bords for at spise og drikke julens gode mad og øl, er det en tusind år gammel nordisk skik, vi holder i hævd. I vikingetiden fejrede vores forfædre hvert år ved midvinter, at halvdelen af den mørke tid var ovre, og at man gik mod lysere tider. Man samledes om bordet for at drikke for fred, men også for at spise godt. Da vi blev kristnet omkring år tusind flyttedes festen til december, og man fejrede nu i stedet Jesu fødsel.


Relaterede opskrifter

Frokost

Disse supersaftige snegle baseret på vores ølandshvededej er uhyre lækre, ungerne elsker dem og hvis jeg ikke har tid til en ordentlig frokost, snupper jeg en ølandssnegl og jeg gør det med glæde. Her er sneglene rullet med rå tomatsauce og comté, men du kan selvfølgelig variere fyldet.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Morgenmad

Frokost

En nem og mættende comfort food-klassiker i vegetarisk version.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.