Kanelsmåkager

Denne småkage er af den type, du sprøjter direkte fra en sprøjtepose eller en bollesprøjte, enten med en stjernetylle eller bare med en rund ditto. Det er en rigtig skør og smeltende småkage, der oser af kanel. Så det er ikke den slags, du skal sende til slægtningene i New Zealand!

Kanelsmåkager

Sådan gør du

Rør smør, rørsukker, mandelmel, mel, kanel og salt sammen i en skål. Kom æggeblommen i, og saml dejen. Kom dejen i en sprøjtepose med en rund eller stjerneformet tylle.

Lad dejen hvile i køleskabet i minimum 1 time. Tag dejen ud af køleskabet, og lad den temperere på køkkenbordet i 20–25 minutter, til den er blød og sprøjtbar.

Forvarm ovnen til 175º ved varmluft. Beklæd nogle bageplader med bagepapir, og sprøjt dejen ud til småkager. Hold sprøjteposen tæt på bagepapiret, så kagen bliver flad og ikke for høj. Husk afstand mellem kagerne, så de ikke smelter sammen under bagningen.

Bag småkagerne i ca. 15 minutter, eller indtil de er gyldne. Afkøl kanelsmåkagerne på en rist, og opbevar dem i en tætsluttende beholder, til du har spist dem alle sammen.

Meyers Kager

I bogen bliver du med fagligt overskud og stor indlevelse taget ved hånden og får fortalt alt, hvad der er værd at vide, denne gang om kagebagningens råvarer, redskaber og grundprincipper.

Glæd dig til at læse kagernes dragende historie, inden du kaster dig over bogens overvældende opbud af knasende sprøde, lokkende søde, behageligt bløde og ikke mindst fuldfede og smørgode opskrifter fra Meyers eget kageværksted.

Bogens opskrifter er udviklet i samarbejde med kagekammeraten og chokoladeelskeren Morten Borup. Morten er til daglig tilknyttet Meyers Madhus som underviser, han er medstifter af Chokoladeselskabet og i det hele taget et ikon inden for kage- og dessertfremstilling.



Relaterede opskrifter

Frokost

Disse supersaftige snegle baseret på vores ølandshvededej er uhyre lækre, ungerne elsker dem og hvis jeg ikke har tid til en ordentlig frokost, snupper jeg en ølandssnegl og jeg gør det med glæde. Her er sneglene rullet med rå tomatsauce og comté, men du kan selvfølgelig variere fyldet.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.