Honningkagesnitter

En florlet honningkagedej med en intens smag af honning. Det tykke lag chokolade og de duftende krydderier i selskab med en syrlig, grov æblekompot og en blød smørcreme går op i en højere enhed. Husk, at fordejen skal stå mindst 1 måned i køkkenskabet for at udvikle smag og danne grobund for, at snitterne får den rette saftighed og blødhed.

Honningkagesnitter

Sådan gør du

Fordej (laves 1 måned i forvejen)

Ælt honning og hvedemel godt sammen i en skål, og kom det i en bøtte med låg på. Gem fordejen på et ikke for lunt sted, f.eks. i et køkkenskab, i minimum 1 måned, før du går videre med den. Bemærk! Fordejen bliver hård og nogle gange stenhård – det er der ikke noget galt i. Der sker en kemisk reaktion, når de sidste ingredienser (potasken) bliver tilsat som gør, at dejen langsomt bliver blød igen og til at håndtere.

Honningkagedej

Kom æggeblommerne i en skål, og rør hjortetaksalten ud heri indtil massen er lind. Rør potasken ud i et par skefulde vand eller mælk (pas på, det kan godt blive varmt). Bland æggeblommer og potaske i fordejen, tilsæt kanel, ingefær, nellike og ælt dejen godt sammen, ca. 6-8 minutter hvis det gøres i hånden og 6 minutter med røremaskinen (først 3 minutter ved lav hastighed og dernæst 3 minutter på fuld hastighed - stop røremaskinen hvis den lyder anstrengt). Er dejen meget tør, når du ælter den, kan du tilsætte et par ekstra skefulde vand. Kom dejen på et meldrysset bord. Del den i 4 stykker af ca. 270 g, og tril dem ud til aflange stykker i samme længde som din bageplade (ca. 30-35 cm). Beklæd to bageplader med bagepapir, kom en stang honningkage på hver plade og tryk dem lidt ned - de flyder ud når de bliver bagt og bliver ca. 10 cm brede. Bag en plade ad gangen ved 180° i ca. 12 minutter. Mærk, om honningkagestængerne er bagt færdige, ved forsigtigt at presse en finger ned på toppen – hvis din finger efterlader et aftryk, skal stængerne bages længere. Lad stængerne køle af på bagepladerne, og sæt dem på køl med et fugtigt klæde over i 3-4 dage.

Æblekompot

Skræl og udkern æblerne, og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en gryde sammen med sukkeret, og kog dem møre ved lav varme. Blend til en grov kompot, og smag til med æbleeddike. Kom kompotten i en plastikbøtte med låg, og sæt den i køleskabet – her kan den holde sig 1 måned.

Smørcreme

Pisk smør og flormelis hvidt og luftigt med en håndmikser. Pisk kun det, du skal bruge, for cremen bliver hurtigt harsk.

Samling af snitten

Tag 1 honningkagestang ud af køleskabet ad gangen, og flæk den på langs. Løft låget af, og smør et lag æblekompot på bunden og et lag smørcreme på indersiden af låget. Læg honningkagen sammen igen, og smør låget med mørk chokolade, som du har smeltet over vandbad. Lad chokoladen størkne, og skær honningkagen i 5 snitter. Så er der serveret!

Relaterede opskrifter

Frokost

Disse supersaftige snegle baseret på vores ølandshvededej er uhyre lækre, ungerne elsker dem og hvis jeg ikke har tid til en ordentlig frokost, snupper jeg en ølandssnegl og jeg gør det med glæde. Her er sneglene rullet med rå tomatsauce og comté, men du kan selvfølgelig variere fyldet.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.