Rødvinsbraiserede kejserhatte med pomerans, sort miso, ristet tempeh og cremet vinterkål

Kejserhattene har et godt fast bid, og i forening med misoen, vinen, kålen og tempeh gør de det her til en fyldig og umamirig ret. Kålen kan laves i god tid og fryses.

Rødvinsbraiserede kejserhatte med pomerans, sort miso, ristet tempeh  og cremet vinterkål

Sådan gør du

Rens svampene med en lille børste. Skær rødløgene i kvarter. Kom svampe og løg i et ovnfast fad, vend dem med smeltet smør eller olivenolie, og krydr med salt og peber. Bag ved 225° i 15 minutter. Hæld imens rødvinen i en gryde, og kog den ind til det halve. Tilsæt honning, balsamicoeddike, grøntsagsbouillon, timian, miso, laurbærblade og pomerans. Kog det hele op, og kog i ca. 5 minutter. Rør mel og vand sammen, og pisk jævningen i rødvinsskyen. Kog i 2-3 minutter ved svag varme. Hæld rødvinsskyen over svampene, og sæt fadet tilbage i ovnen ved 175° i 35-40 minutter, indtil svampe og løg er møre. Skær tempehen i 12 store tern, og rist dem gyldne på en mellemvarm pande i lidt olie. Krydr dem med salt og peber, og kom dem i fadet til svampene, og lad dem bage med i et par minutter. Krydr med salt og peber.

Cremet vinterkål

Snit kålen i grove stykker, og kog den i letsaltet vand, til den er helt mør – det tager ca. 30 minutter. Sigt vandet fra, afkøl kålen, og blend den til en grov, fintsnittet masse i en foodprocessor. Kom kålen i en trådsigte i en times tid, så væsken kan dryppe af. Varm kålen op i en gryde sammen med piskefløden, og kog den godt igennem, indtil den er cremet. Smag til med salt og peber, og krydr med muskatnød.

Anret svampene oven på den cremede kål, og dryp rødvinsskyen over sammen med lidt ekstra timian.

Meyers jul

Bogen 'Meyers Jul' tager over 568 sider og gennem mere end 270 opskrifter denne elskede højtids traditioner, smage og madhåndværk under kærlig behandling. Alt det klassiske fra and, gås og flæskesteg til rødkålen og de brunede kartofler formidles med stor præcision og indlevelse.

I bogen præsenterer vi lokale klenodier som vendsysselsk grønlangkål og sønderjysk surrib side om side med julemad fra andre lande og vores fælles livretter i december. Også den grønne julemad, der fylder mere og mere på danske juleborde, bliver undersøgt med stor appetit.

Få et smugkig i bogen her

Køb bogen her


Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.