Julekage med mirabellekompot, korender og kardemomme

Duften og smagen af kardemomme, de saftige små korender, den ægte smørsmag og en overflade, der er så blank, at man kan spejle sig i den – så er der dømt julelys i øjnene på både store og små. Har du ikke fået lavet mirabellekompot i tide, kan du bruges Meyers Mirabellemarmelade eller fx en appelsinmarmelade rørt lind med lidt vand.

Julekage med mirabellekompot, korender og kardemomme

Sådan gør du

Remonce

Rør ingredienserne sammen i en skål til en ensartet masse. Kom remoncen i en beholder med låg, og lad den stå på køkkenbordet, indtil du skal bruge den.

Mirabellekompot

Vask og tør mirabellerne, og tag stenene ud. Kom alle ingredienserne i en gryde, og kog det hele til en tyk kompot. Det tager ca. 30 minutter.

Hæld kompotten i en fin sigte over en skål, og lad den stå ca. 10 minutter, så siruppen kan dryppe af. Den skal du bruge til at pensle med, når kagen er bagt.

Kom kompotten i en beholder med låg, og sæt den i køleskabet, så kompotten er helt kold, når du skal bruge den. Lad siruppen stå og køle af på køkkenbordet.

Dej del 1 - med maskine

Kom mælk og gær i røreskålen, og rør, til gæren er helt opløst. Slå æggene i ud i skålen, og rør dem sammen med vandet.

Kom melet i skålen, og ælt dejen godt ved lav hastighed, til den er glat og blank og slipper skålen. Det er tegn på, at der er dannet gluten strenge, og at dejen er klar. Det tager ca. 6-8 minutter, afhængigt af motorkraften på din maskine.

Skær smørret i små terninger, og kom det hele i skålen på én gang. Ælt smørret godt ind i dejen, til den igen er glat og blank og slipper skålen, og stop så med at ælte. Når smørret lægger sig på glutenstrengene og gør dem mere elastiske og glatte, bliver de også mere sårbare, og så vil de knække på et tidspunkt, hvis du ælter videre.

Lad dejen hvile koldt i 1 time.

Dej del 1 - i hånden

Start med at blande alle ingredienserne i en røreskål – også smørret.

Ælt dejen energisk med hånden. Det tager lidt længere tid at ælte smørret ind i dejen, når man ælter i hånden. Start med at ælte dejen sammen i skålen, og ælt så dejen godt igennem på bordet i ca. 6-8 minutter.

Lad dejen hvile i skålen i 5 minutter, og ælt den derefter yderligere i 2 minutter.

Lad dejen hvile koldt i 1 time.

Dej del 2

Når dejen har hvilet, deler du den i to lige store dele. Rul hver del ud til et kvadrat på 25 × 25 cm. Fordel remoncen midt på de to stykker, og fordel mirabellekompotten ovenpå. Drys til sidst med kardemomme og korender.

Luk julekagerne ved først at folde hvert hjørne ind over midten. Buk derefter de nye hjørner 1 cm ind over sig selv for at lukke fyldet helt inde i kagerne. Vend kagerne om, og læg dem på to bageplader med bagepapir. Tryk forsigtigt kagerne jævne med fingrene. Lav til sidst et par snit i midten af kagerne igennem det øverste lag dej.

Lad kagerne hæve i ca. 2 timer.

Pensl kagerne med sammenpisket æg, og bag dem i 10 minutter ved 220°, skru ned til 200° og bag videre, til de er fint gyldne. Det tager ca. 10 minutter.

Tag kagerne ud af ovnen, og pensl dem med siruppen fra mirabellekompotten. Flyt dem over på en rist, og lad dem køle af.

Meyers Bageskole

I Meyers Bageskole kan både nybegynderen og den mere øvede hjemmebager være med.

Bogen tager udgangspunkt i få grunddeje, der danner basis for de ca. 70 opskrifter, der spænder fra blåbærsnurrer over rugbrød til saftige hvedebrød. Bogen henvender sig til dem, der bare gerne vil hurtigt i gang med at bage, men der er også masser af ekstra at hente for bagenørderne, der gerne vil vide, hvorfor surdejen skal have mindst lige så meget opmærksomhed som en krævende elskerinde og hvor lange glutenstrenge egentlig kan blive.

Opskrifterne er udviklet i tæt samarbejde med de dygtige fagfolk i Meyers bagerier og Meyers Madhus, der hver dag beskæftiger sig med dej og bagning og svarer på spørgsmål fra folk, der har kvaler med surdejen derhjemme eller ikke kan få brødet til at hæve, som det skal.


Relaterede opskrifter

Frokost

Disse supersaftige snegle baseret på vores ølandshvededej er uhyre lækre, ungerne elsker dem og hvis jeg ikke har tid til en ordentlig frokost, snupper jeg en ølandssnegl og jeg gør det med glæde. Her er sneglene rullet med rå tomatsauce og comté, men du kan selvfølgelig variere fyldet.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Dansk mad

Frokost

En hjemmelavet, klassisk grisesylte, er nem at lave og smager fantastisk sammen med rødbeder, salat samt godt rugbrød og grov sennep. Sylten passer perfekt til julefrokosten og vil med garanti sprede glæde hos dine gæster.

Dessert

Glutenfri mad

Hindbær- og jordbærtærten er indbegrebet af sommer i Danmark. At byde på en hjemmelavet udgave frem for den fra konditoren er temmelig overskudsagtigt og et dejligt lille projekt til en sommerdag. Lav den, når du kan få danske jordbær eller hindbær med masser af smag.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.