Julekage

Her får du en julekage spækket med tørrede frugter, nødder og julens varme krydderier. Denne julekage er ikke af den slags, der kan gemmes julen over, men den kan sagtens stå i 8-12 dage og holde samme kvalitet, hvis du pakker den godt ind i bagepapir og derpå gemmer den af vejen i en kagedåse.

Julekage

Sådan gør du

kær frugten, med undtagelse af rosiner, i mindre stykker på ca. 1x1 cm. Kom frugten (nu med rosiner) i en skål, og vend dem med most eller cider. Lad frugten stå på køkkenbordet og trække, imens du rører dejen sammen. Rør smør og sukker sammen i en skål, og pisk derpå æggene i dejen – et ad gangen. Kom mel i en anden skål. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud, og mas dem sammen med lidt af melet på skærebrættet, så kornene bliver skilt ad. Kom så vaniljen i skålen til melet sammen med resten af krydderierne samt salt. Kom nu melet i dejen, og rør godt rundt. Tilsæt frugt samt most/cider, og rør godt rundt igen, og vend også nødderne i dejen, der efterhånden er blevet godt tung af alt det gode fyld. Smør en springform (24-26 cm i diameter) med smør, eller dæk den med bagepapir, og kom dejen heri, og glat den pænt ud. Bag kagen midt i ovnen ved 150° i 2 timer. Sluk så for varmen, og lad kagen stå i den lukkede ovn, indtil den er helt kold, og gerne natten over. Løsn kagen fra formen, og kom den på et fad, og giv den et fint pudder flormelis. Server julekagen i små stykker – der bliver snildt 12-16 stykker af portionen her – og giv gerne skyr til. Det magre surmælksprodukt passer sjovt nok fint til den krydrede kage – lidt på samme måde som en flødeostcreme til en gulerodskage. Julekagen her er ikke af den slags, der kan gemmes julen over, men den kan sagtens stå i 8-12 dage og holde samme kvalitet, hvis du pakker den godt ind i bagepapir og derpå gemmer den af vejen i en kagedåse.

Relaterede opskrifter

Frokost

Disse supersaftige snegle baseret på vores ølandshvededej er uhyre lækre, ungerne elsker dem og hvis jeg ikke har tid til en ordentlig frokost, snupper jeg en ølandssnegl og jeg gør det med glæde. Her er sneglene rullet med rå tomatsauce og comté, men du kan selvfølgelig variere fyldet.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.