And i valnøddesauce

And i valnøddesauce

Sådan gør du

Sauce

Blend valnødderne fint i en foodprocessor.

Hak løget fint og steg det gyldent i olivenolie i en tykbundet gryde.

Tilføj valnødderne, rør konstant og rist dem på medium blus, indtil de får en mørkere karamelliseret farve. Ca. 10 minutter. Hold øje med, at de ikke brænder på!

Hæld derefter 7 dl koldt vand i gryden og bring til kogepunktet ved medium varme.

Pres juicen af 1 granatæble og kom den i gryden og tilføj 1 tsk. salt. Læg låget på og lad det simre i 30 minutter.

Flæk det andet granatæble og pil kernerne ud. Stil dem til side til pynt.

Tilføj 3 spsk. sukker og 5 spsk. granatæblemelasse til gryden. Rør og bland det hele godt sammen og lad det simre 1 time til. Rør langsomt i gryden med jævne mellemrum.

And

Når gryderetten er ved at være færdig, tændes for ovnen på 230°

Andebrysterne krydres med salt og peber på både over- og undersiden. Læg dem med skindsiden nedad på en kold pande og tænd godt op for varmen. Steg indtil skindet er gyldenbrunt og vend så brysterne og steg den anden side til den ligeledes er brunet godt af.

Kom kødet i et ovnfast fad og tilbered det færdigt i ovnen – det tager ca.10 minutter. Lad andebrysterne hvile i 5 minutter. Udnyt kødsaften og det eventuelle fedt og rør det i saucen.

Servering

Skær kødet i skiver. Kom saucen i en skål og anret kødet oven på saucen. Drys med knuste valnødder og granatæblekerner.

Relaterede opskrifter

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Dansk mad

Frokost

En hjemmelavet, klassisk grisesylte, er nem at lave og smager fantastisk sammen med rødbeder, salat samt godt rugbrød og grov sennep. Sylten passer perfekt til julefrokosten og vil med garanti sprede glæde hos dine gæster.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.