Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.
Her finder du alle vores opskrifter på glutenfri kager, tærter, brød og meget andet. Opskrifterne er udviklet til at yde maksimalt på smag og konsistens, så du kan nyde alle dine yndlingsretter helt uden gluten.
Forår
Marts
Sæsonens
opskrifter

Dessert
Glutenfri mad
Hindbær- og jordbærtærten er indbegrebet af sommer i Danmark. At byde på en hjemmelavet udgave frem for den fra konditoren er temmelig overskudsagtigt og et dejligt lille projekt til en sommerdag. Lav den, når du kan få danske jordbær eller hindbær med masser af smag.
Aftensmad
Glutenfri mad
Vegetarisk
Vegansk
Her får du opskriften på vores økologiske linsedaal, som kan købes i Coops butikker landet over. Det er Claus Meyers livret, og det er ham som har givet input til denne opskrift. Den er lavet på Mung Dahl også kaldet gule linser, det er halve afskallede mungbønner, som er let sødlig. Linserne koger nemt ud og gør retten cremet. Denne udgave er lidt mere læskende og ikke så tæt i det. Der er fedme fra kokosmælk, syre fra æblecidereddike, varme og parfume fra garam masala, gurkemeje og ingefær.
Frokost
Morgenmad
Glutenfri mad
Vegetarisk
Sommermad
Efterårsmad
Vintermad
Denne ret egner sig godt til en god start på dagen. Server æggene, mens de er lune, som en rigtig god brunchret eller til en lidt anderledes frokostservering.
Aftensmad
Glutenfri mad
Vegetarisk
Dansk mad
I opskriften her er indbygget vores køreplan til den perfekte kartoffelmos. Et par enkle tricks gør hele forskellen – og du vil kunne lave den luftigste og mest velsmagende mos. Vi har drysset med ramsløgsblomster, fordi de blomstrede i en park i nærheden, da vi tog billedet. Et drys purløg, persille eller andre urter er også godt.
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegetarisk
Dansk mad
Efterårsmad
Når græskarret bages helt, holder det på al smagen og kraften. Her er det vigtigt at balancere med friske aromaer fra urter og syrlighed fra citron eller eddike. Server græskarret med f.eks. en frisk grønkålsalat med syrlige æbler.
Morgenmad
Glutenfri mad
Frokost
Bagt efter bardomsmindet af en blød men stadig luftig bolle med en let kardemommesmag og en porøs, smøragtig skorpe. Det er et af de stykker bagværk i bogen, vi har testet flest gange, men også en af vores absolutte favoritter i sin endelige udgave. Fødselsdagsbollerne er bedst friskbagte og et par timer frem, og ellers på risteren.
Morgenmad
Frokost
Glutenfri mad
Dansk mad
Omeletten er altid en sikker vinder, for det er både nemt og særdeles velsmagende mad. Og så kan den varieres og tilsmages præcis, som du bedst kan lide det og er god både til brunchen og frokostbordet.
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegansk
Vegetarisk
Sprød chips af rødbeder. Perfekt som snack eller tilbehør til alverdens retter.
Dessert
Glutenfri mad
Dansk mad
Her spejler kokossmagen fra toppen sig ned i sandkagebasen, som vi bager med kokosmælk, mandelmel og rismel. Drømmekagen har aner i den nordvestjyske by Brovst, hvorfra den i 1960’erne bredte sig og blev allemandseje. Denne version får en skøn luftig konsistens og et mørkt karamelliseret og sprødt kokostag.
Dessert
Glutenfri mad
Vegetarisk
Det fantastiske ved hjemmelavet is er, at der ingen grænser er for, hvordan du kan smagsgive dine is-eksperimenter. Her er et bud med brown ale, som giver isen en dyb sødmefuld smag med en let bitterhed fra humlen og en smag af karamel fra malten i øllen.
Morgenmad
Glutenfri mad
Den firkantede, birkespyntede håndværker er et af de klassiske stykker morgenbagværk. Fuldkornsmelet giver lidt karakter, men krummen er stadig let og luftig. Den lidt omstændelige proces med at pensle håndværkerne to gange under bagning giver en flot finish men kan undlades en travl morgen.
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegansk
Vegetarisk
Italiensk mad
Prøv denne nemme og lækre opskrift på klassisk pizzadej, dog helt fri for gluten. Opskriften giver en dejlig blød og luftig dej, som bliver sprød når den bages.
Efterårsmad
Dessert
Glutenfri mad
En skøn æblekage med en bund af hasselnøddemasse. Kagen er bedst dagen efter, serveret med letpisket flødeskum, vaniljeis eller cremefraiche.
Dessert
Dansk mad
Glutenfri mad
Bagt efter bardomsmindet af en blød men stadig luftig bolle med en let kardemommesmag og en porøs, smøragtig skorpe. De glutenfrie boller er bedst friskbagte og et par timer frem. Fyld dem med vaniljecreme.
Efterårsmad
Vegetarisk
Vegansk
Glutenfri mad
Denne græskarhummus er et lækkert alternativ til den klassiske hummus med sin orange farve, søde smag fra græskaret, bid fra chilien og sprødhed fra de ristede græskarkerner. Brug den som sundt pålæg eller dip til forskellige retter.
Morgenmad
Frokost
Glutenfri mad
Teffmelet giver brødet en behagelig, rund, lidt græsagtig og let karamelliseret smag. Brødene her skal som alle de andre større brød her i bogen hæves i hævekurve, så dejen ikke skal håndteres så meget efter hævning. Hævekurve kan du få i velassorterede køkkenbutikker.
Laktosefri mad
Glutenfri mad
Efterårsmad
Vintermad
Det behøves ikke være svært at lave det helt perfekt stegte andebryst. Her får du opskriften på, hvordan du når frem til et rosa resultat.
Dessert
Dansk mad
Glutenfri mad
Nogle honningkageopskrifter, f.eks. den i vores bagebog Meyers Bageri , foreskriver, at man laver en fordej, der hviler i mindst en måned. Her har vi fundet en kortere vej. Den bagte honningkage skal dog hvile i køleskabet 3-4 dage, før du kan lægge den sammen med kompot, smørcreme og chokolade.
Glutenfri mad
En solid og saftig snack med masser af frø, kerner, nødder og ikke mindst chokolade.
Glutenfri mad
Vegetarisk
Nøglen til gode røræg er at stoppe i tide, mens røræggene er cremede og virker som om, de har fået lidt for lidt. Man kan blive afhængig af røræg – i tacos, i sandwiches, til morgenmad, frokost og aftensmad. Her bliver de bakket op af en salsa, der steges i panden, inden æggene kommer i.
Morgenmad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegansk
Surdejen giver en behagelig syrlighed til denne enkle bolle. Surdejen er smagsgiver og ikke et obligatorisk hævemiddel, men du kan sagtens bage bollerne uden surdej. Skift bare surdejen ud med den samme mængde vand.
Aftensmad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegetarisk
Vegansk
Chili sin carne med masser af grøntsager, varme krydderier, chokolade og brune bønner. Retten er velegnet til vegetarer, veganere og alle andre, der kan lide en drøngod chili.
Glutenfri mad
Vegetarisk
En sprød salat med blade af rosenkål, saftige æbler og mandler anrettes på en blød rosenkålspuré. Hører du til rosenkålskeptikerne, vil du højst sandsynligt blive positivt overrasket over hvor frisk og delikat denne pure er. Husk at rosenkål har det bedst med at blive tilberedt kort.
Glutenfri mad
Opskriften her har islandske aner og er et bidrag fra Maria Astudottir, der er bager i Meyers Bageri i Jægersborggade i København. I Island kaldes disse salte og umamimættede snacks for ’ostaslaufur’ – ostesløjfer.
Dessert
Glutenfri mad
Dansk mad
Sommermad
Koldskål er et tegn på sommer! En hjemmelavet koldskål smager fortrinligt, og når den toppes med sommerlige bær og kornknas på en solskinsdag, fås det ikke bedre.
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegansk
Vegetarisk
Sprød chips af grønkål og palmekål. Perfekt som snack eller tilbehør til alverdens retter.
Aftensmad
Vegetarisk
Glutenfri mad
Kikærtemelet giver de her meget enkle pandekager en virkelig god smag. De kan fungere som madpandekager i alle sammenhænge – her som tilbehør til en enkel indisk inspireret curry med kartofler og kokos.
Morgenmad
Glutenfri mad
Chokoladesmørepålæg lavet af ristede nødder og mandler, mælkechokolade og mørk chokolade. Det er fabelagtigt på både ristet og uristet hvedebrød, men kan også sagtens spises med en ske. Smørepålægget kræver, at du har en foodprocessor. Du kan enten køre nødder og mandler til en mellemfin 'pasta', eller i lidt kortere tid således der er større stykker tilbage for at få chokoladepålæg med mere bid og struktur. Ønsker du en helt fin creme, kan du sigte den, før den fyldes på glas.
Aftensmad
Glutenfri mad
Dansk mad
Sommermad
Mørt, grillet kalvemørbrad serveres med grove fritter og nem bearnaise sauce. Opskriften på bearnaise er ikke den klassiske måde at lave bearnaise på, men den er lidt mere enkel og hurtig at gå til.
Glutenfri mad
Vegetarisk
Vegansk
Udsat for en halv time i en meget varm ovn får et blomkålshoved en lækker fast og saftig karakter, og let brændte kanter, der er fulde af smag. Det kalder på et friskt pift fra f.eks. koriander og granatæble og en god syrlig dressing. Den her er god som én deleret blandt flere.
Glutenfri mad
Dansk mad
Forårsmad
Sommermad
Asparges er en sand forårsbebuder og er en yndlingsspise hos de fleste. De grønne skud er nem og hurtig mad, der kun behøver en kort og nænsom tilberedning og går godt både dampede, grillede og i salater. Den danske sæson er kort, så det er om at nyde dem, mens de er her.
Laktosefri mad
Glutenfri mad
Sunde og lækre daddelkugler med kakao, nødder og tranebær. Kan bruges både som snack og dessert.
Glutenfri mad
Dessert
I disse saftige og delikat klistrede kanelsnegle forener vi en meget våd bløddej med en kanelremonce med marcipan. Derfor fryser vi remoncen først, så den kan formes til en fast snegleform. Det er altså lidt den omvendte verden, hvor remoncen og ikke dejen giver sneglen sin form. Gider du ikke al konditorpusleriet, kan du blot komme den frosne remonce i sneglen i små stave.
Laktosefri mad
Glutenfri mad
Asiatisk mad
Grøn mango, som er den umodne variant af mangofrugten, smager nærmest som et surt æble, så kan du ikke få mangoer, kan du erstatte dem med syrlige, grønne æbler.
Dessert
Dansk mad
Glutenfri mad
Den berømte kogebogsforfatter Madam Mangor introducerede i 1842 denne oprindeligt franske dessert til det københavnske borgerskab og gav den navnet fromage. Fromagen, som består af en gelatinestivnet frugtsaft eller creme, der elegant er gjort luftig med flødeskum erstattede de mere bastante dessertbuddinger. Alle kan lave citronfromage, og vi kender ingen, der ikke elsker denne dessert.
Dessert
Glutenfri mad
Det er Nina Aastrup, konditor i Meyers Bageri, der har udviklet årets udgave af rouladen i tæt samarbejde med Isam og Claus. Den tredje af sin slags. Resultatet er en kage, der smager af her og nu, men som med sine varme krydderier, granatæble og daddelpuré refererer til fremmede himmelstrøg. Rouladen er rullet af en sprød fragilité-bund af marcipan og sesam og fyldt med mælkechokoladesmørcreme.
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegetarisk
Vegansk
Pitabrød hører til kategorien af brød, man sjældent spiser bare som det er, men i stedet bruger som ’håndtag’ til alskens lækkert fyld. Et klassisk pitabrød får en luftlomme i midten under bagning. Det gør de her også, hvis du sørger for at bage dem ved rigtig høj temperatur og på en forvarmet bagesten eller bageplade.
Morgenmad
Dessert
Glutenfri mad
Dansk mad
Boghveden er med sin milde nøddeagtige smag rigtig god i pande- kager. Opskriften her er en ekstra simpel madpandekage, som du kan spise med det fyld, du har lyst til. I tippet viser vi, hvordan du kan strække dette udgangspunkt til en luftig blinis eller en dessert- pandekage.
Aftensmad
Glutenfri mad
Vintermad
Efterårsmad
En simpel og cremet suppe fuld af smag fra gode krydderier som karry, koriander, ingefær og appelsin. Nyd den varm med brød eller croutoner til.
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegansk
Vegetarisk
Nye kartofler kræver ikke de store krumspring for at smage fantastisk. Men lidt mild røgsmag giver dem en ekstra dimension. Ud over kantarellerne er vårmusseroner og morkler nogle af de bedste forårs- og sommersvampe. De kommer i maj og topper i juni. De er dog ikke så nemme at komme i nærheden af, medmindre du kender et godt sted.
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegetarisk
Vegansk
Brug den som et friskt alternativ eller supplement til den klassiske julerødkål, eller blot som en lækker sprød salat som tilbehør til f.eks. fjerkræ eller bagt fisk.
Dansk mad
Glutenfri mad
Vegetarisk
En skøn efterårssuppe der luner på kolde dage.
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegansk
Den helt basale grøntsagsfond, der kan bruges til det meste, og er et godt fundament for mange gode simreretter.
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegansk
Forårsmad
Kom blomsterknopperne fra den afblomstrede ramsløgsplante i eddikesylte og lav en skøn kapers, du kan bruge til alverdens ting i køkkenet.
Dansk mad
Sommermad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Bisque er en cremet suppe, som oprindeligt stammer fra Frankrig. Du kan lave en bisque på alt fra hummer, rejer til strandkrabber, som denne bisque er lavet på.
Vegetarisk
Glutenfri mad
Denne løgkompot er smagt til med kapers, peberod og persille for at balancere sødmen fra de bagte løg. Server lun til klassiske hakkebøffer eller som tilbehør til salater eller andet protein.
Aftensmad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Dansk mad
Sommermad
Hvis du er vild med fisk, bør du uden tvivl prøve kræfter med fjæsing, som er i sæson i højsommeren fra juli - august. Server dem med bagte, karamelliserede gulerødder med havtorn.
Dessert
Glutenfri mad
Sommermad
Pavlova er en helt enkelt dessertkage, men efter min smag en af de skønneste i verden. Sådan en anretning af knasende, hvinende sød marengs med et marshmallow-agtigt indre, fløjlsblødt flødeskum og bjerge af blåbær, hindbær og jordbær er et af højdepunkterne på vores sommerferier i Småland. Bærrene skal endelig ikke sukres. Pavlovaen er navngivet efter en russisk ballerina og har været årsag til årelange disputter mellem Australien og New Zealand, der begge hævder at have ophavsretten til den dejlige pavlova kage.
Dansk mad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegetarisk
Du kender sikkert beef jerkey, men her har vi skiftet F'et ud med et T, så det bliver en vegetarisk snack tilberedt med rødbede, der får en dyb, aromatisk og umamifyldt smag efter en lang tur i ovnen.
Glutenfri mad
Vegetarisk
Efterårsmad
Pæresalaten er en oplagt mellemret, der skiller hovedretten fra desserten på mundvandsfremkaldende vis. Kombinationen af kål, pærer, blå ost og valnødder er efterårs-skøn i al sin enkelhed.
Aftensmad
Glutenfri mad
Vegetarisk
Prøv denne lækre opskrift, der giver den klassiske kartoffelmos kamp til stregen.
Sommermad
Dansk mad
Aftensmad
Glutenfri mad
Server en iskold agurkesuppe med frisk mynte og rimmet multe. Helt perfekt som forret til en god middag på en varm sommeraften.
Aftensmad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegansk
Vegetarisk
En grøn fortolkning af æbleflæsk, hvor jordskokker agerer sprødt flæsk, og gremolata giver karakter og friskhed – masser af smag uden julegris. Tilberedningen af jordskokker i tre stadier giver en både saftig, sprød og behageligt sej konsistens.
Laktosefri mad
Glutenfri mad
Vegetarisk
Vegansk
En velsmagende linsesuppe med masser af smag og frisk kokos. Når du bruger frisk, revet kokos i dine retter, giver det en skøn cremet og mild smag, og sammen med ingefær, lime og koriander smager det himmelsk.
Dessert
Glutenfri mad
Dansk mad
Rosmarinen er nerven i denne ellers klassiske æbletærte. Her er det værd at gøre sig umage med at lave et flot mønster af lige store æblebåde. Du kan nyde tærten, som den er, da den har masser af blød cremethed i sig selv. Den er også god med cremefraiche, drænet tykmælk, skyr eller sødmælksyoghurt. Flødeskum nærmer sig overkill.
Laktosefri mad
Glutenfri mad
Vegetarisk
Vegansk
Mellemøstlig mad
Med en god grundopskrift på falafel kan du eksperimentere med smag og udseende. Prøv f.eks. at tilføje lidt fintrevet rødbede og få flotte røde falafler. Eller lav en urteudgave med finthakket mynte og koriander. Eller en spicy version med finthakket grøn chili. Tilbehøret er variationer over klassisk tilbehør fra Mellemøsten. Den fermenterede rødkål får en delikat konsistens og smag, men frisksnittet frisk rødkål med lidt citronsaft er også fint i en håndevending.
Morgenmad
Dansk mad
Glutenfri mad
En mild grød som denne er en god og tryg base til at introducere forskellige frugter og grøntsager, som man kan spise som drys på grøden. Der er ikke de tørrede eller friske frugter, nødder eller fintsnittede/revne grøntsager, man ikke kan spise oven på grød.
Glutenfri mad
Sprøde på overfladen og let 'chewy' indeni er den konsistens, vi går efter med disse knasende glutenfri havrecookies med chokoladestykker. De har en skøn smag af havre og chokolade og et lidt salt touch.
Aftensmad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Dansk mad
Andelårene her bliver helt 'confit-agtige' og får mere dybde af metoden forsaltning.
Dansk mad
Glutenfri mad
Vegetarisk
Denne sprøde blomkålssalat er mægtig godt tilbehør til mange fiskeretter eller til en stegt kylling fyldt med estragon. Den er super på en buffet, ligesom den med sin mildhed egner sig fortrinligt som tilbehør til spegede sager.
Glutenfri mad
Dette sprøde stykke bagværk ligger et sted mellem knækbrød og kiks og er perfekt til f.eks. ost eller til at dyppe i pureer som en snack. Tilpas kerner og frø til det, du har i skabet.
Aftensmad
Forårsmad
Sommermad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Dette er vores ’rugbrød’ – men altså selvfølgelig uden den glutenholdige rug. Brødet er saftigt og syrligt, og kernerne og frøene kan du variere, som du har lyst. Brødet er godt koldt eller på risteren. Brug det, som du ville bruge et rugbrød.
Aftensmad
Glutenfri mad
Vegetarisk
Dansk mad
En skøn tærte med karamelliserede løg, timianaroma og en god allround tærtedej. Vi bruger en forbagningsteknik, der gør det muligt at bage med en smørmættet og saftig dej og samtidig få en flot finish.
Aftensmad
Glutenfri mad
Vegetarisk
Sommermad
Brændenældesuppe er en utrolig velsmagende og sjov måde at lave suppe på. Pluk selv brændenælderne og blancher dem før de bruges i suppen.
Dansk mad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Porrer tager et helt nyt niveau når de koges og forenes med en skøn vinaigrette af persille, ansjoser og æbleeddike.
Aftensmad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegansk
Vegetarisk
En silkeblød, cremet vintersuppe med sprød, marineret selleri og vintersvampe på toppen. Den fungerer også godt med blomkål i stedet for selleri.
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegansk
Sommermad
Den sidste, ulmende – men stadig stærke – varme fra et bål, kan bruges til alt muligt. F.eks. til at lave popcorn over på denne smarte måde. Majskernerne popper i fuldt udsyn, og så er der noget "Ole-opfinder" over teknikken, som gør det rigtig sjovt for børnene at være med. For at lave popcornene over bål skal du bruge 2 metalsigter, ståltråd og en kraftig pind på ca. 1–1½ meter så du ikke brænder fingrene.
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegansk
Sommermad
En skøn sirup lavet på rosenhoveder. Siruppen kan holde sig i 3-4 måneder i køleskabet. Brug den på yoghurt, tykmælk, i pandekager, over lagkager, til fløderand, vaniljeis eller som marinade i en frugtsalat.
Aftensmad
Glutenfri mad
Vegetarisk
Dansk mad
En grøn udgave af barndomsklassikeren "brændende kærlighed". Syltede, brændte løg og de bagte jordskokker giver ekstra fylde, og de råmarinerede jordskokker giver knas på toppen. Med denne metode til at lave mos reduceres kogevandet og bliver en del af retten. Det giver en mere intens smag. Server den som et måltid i sig selv.
Dessert
Glutenfri mad
Den italienske polenta kendes bedst som en cremet grød eller i grillet form i det salte køkken. Traditionelt laves polenta af majsmel, der koges længe, men de fleste bruger i dag den forkogte minutversion. Det er også den, der her bliver til en flot gul kage med en mild majsaroma toppet med en urtegrøn glasur.
Glutenfri mad
Vegansk
Vegetarisk
Mellemøstlig mad
Garam masala er en af de mest brugte og mest alsidige indiske krydderiblandinger, der indgår i et væld af curryopskrifter. Du kan købe garam masala færdigblandet i mange supermarkeder. Den allerbedste smag får du ved selv at støde de hele krydderier.
Aftensmad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegansk
Vegetarisk
Sommermad
Her krydres saftige sommersquash med vadouvan, en krydderiblandning, der er opstået i en udveksling mellem det franske og indiske køkken i kolonitiden.
Vegetarisk
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Langtidsbagte tomater er små umamibomber. Server dem lune som tilbehør til fisk, fjerkræ eller bælgfrugter eller brug dem kolde i salater, sandwiches eller som grønt i madpakken.
Aftensmad
Glutenfri mad
Dansk mad
Læg de tyndt skårne grøntsager lag på lag som en lasagne i denne grøntsagsret, som samles af en fyldig sellerisovs, der giver retten dét ekstra. De mange forskellige smage, sødlige selleri, bitre kål og friske squash, gør retten meget delikat. En rest er perfekt som tilbehør dagen efter til både kød og fisk.
Glutenfri mad
Vegetarisk
Mellemøstlig mad
Gule ærter eller flækærter forbinder man især med dansk mad af ældre dato. Men i Iran bruger man også mange af de tørrede ærter. Her indgår de sammen med ris i et meget aromatisk fyld, der langsomt bages inde i auberginer. Der er virkelig tryk på den persiske smagspalet her. Server gerne brød til her, som man kan søbe saucen op med.
Glutenfri mad
Dansk mad
Dessert
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Dansk mad
Hjemmebagte kransekager smager skønt, og er ikke så svært at bage, som det måske kan syne. Hvad enten det er til nytår, bryllup eller en anden festlig anledning, vil de her klassiske kransekager være helt perfekte at servere.
Dessert
Glutenfri mad
I denne udgave af vores hindbærsnitte føjer vi smagen af havre til det lykkelige møde mellem mandelsmørdej, hindbæraroma og rørsukkerknas. Vi har vores opskrift på hindbærmarmelade med, men du kan også bruge et indkøbt glas af god kvalitet.
Dansk mad
Sommermad
Glutenfri mad
Vegetarisk
Du skal bruge fine rabarberstængler til denne dessert. Alle slags kan bruges, men jordbær- og vinrabarber giver den smukkeste farve og den fineste smag. Når du bager rabarberne i ovnen, undgår du, at de koger ud, og du får samtidig den mest vidunderlige, koncentrerede rabarbersirup, som kan bruges til alt mellem himmel og jord.
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Italiensk mad
Farinata er en klassisk Ligurian ret. Det er egentligt en tyk pandekage lavet ud af kikærtemel, normalt bliver den tilberedt i en metalbakke, men den kan sagtens laves i en flad pande derhjemme.
Efterårsmad
Dansk mad
Glutenfri mad
Vegetarisk
Efterårssalaten er en tidskræver med en mangfoldighed af skønne ingredienser. Den er fornem på en fest-buffet, hvor den blandt andet vil klæde en dyresteg eller såmænd en svinemørbrad barderet med bacon.
Aftensmad
Glutenfri mad
Dansk mad
Sommermad
Sommersalat er smuk og dejlig frokostmad, men passer også fint som fiskeindslag på et buffetbord. Du kan sagtens erstatte den røgede makrel med røget sild.
Frokost
Glutenfri mad
Vintermad
Begrebet fermentering dækker over et sæt ældgamle konserveringsteknikker, der har fået den helt store renæssance i de senere år – med god grund, da det er vejen til en masse spændende smagsoplevelser. Her møder syrligheden fra den fermenterede hvidkål – eller surkål – den bløde delikate smag fra hjemmekogt torskerogn. Og salaten får knas og varme fra dukkah; et blandingskrydderi, som er udbredt i det meste af Mellemøsten. Salaten er skøn til frokost med ristet rugbrød.
Glutenfri mad
Dansk mad
Forårsmad
Frisk og let anretning med stenbiderrogn, kartoffelrøsti og tykmælksdressing. Fin forret velegnet til at imponere selskabet.
Italiensk mad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Mortadella er en mild og blød pølse kendt for sine smukke stykker af hvidt spæk og grønne pistacienødder. Den kommer oprindeligt fra Bologna og er en utrolig velsmagende pålægspølse, der er skøn i sandwiches. Traditionelt stoppes den i bundender (se side 25), men den fungerer også fint i svinetarm. Denne version bliver ikke lyserød som en klassisk mortadella, da der ikke bruges nitritsalt. Termometer og foodprocessor er nyttige redskaber i mortadella-fremstilling, som hører til i det ambitiøse hjørne af pølsemageriet. Mortadellaen kan holde sig 10 dage i køleskabet.
Glutenfri mad
Vegetarisk
En dejlig sommerlig ret, der med en god fyldig salat kan gøre det ud for en hovedret. Du kan også servere dem som tilbehør til en hovedret, gerne med lam.
Dessert
Glutenfri mad
Fransk mad
Kagen med det uudgrundelige navn "Financiers" (finansmand) stammer fra Provence, hvor de store mandellunde producerer nogle af de mest fantastiske mandler i verden. Mandler er netop hovedingrediensen i denne franske klassiker.
Morgenmad
Frokost
Glutenfri mad
Brød i brødstørrelse er en af de større udfordringer, når man arbejder med meget saftige deje uden gluten. Hirsebrødet her er et af de første brød, hvor vi synes, det for alvor lykkedes. Det kræver nogle lidt finurlige skridt i hæveprocessen, men det er umagen værd. Teknikken med at beklæde overfladen tæt med sesam giver en god mørk smag, der matcher hirsens karakteristiske lidt couscousagtige aroma.
Dessert
Glutenfri mad
Vegansk
En både sød og saftig opskrift på chokolademousse – helt uden mælk og æg. Den bløde chokolademousse toppes med en skøn kirsebærsauce lavet helt fra bunden med en dejlig kant af Amaretto og appelsinsaft.
Aftensmad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegetarisk
Vegansk
Italiensk mad
Gnocchi – eller knödel for de tysksindede – er tæt beslægtet med pasta rent kulinarisk, men laves med kartofler, som her er blevet til jordskokker. Traditionelt samles de med æg, men denne æggeløse opskrift fungerer fint. Jordskokkerne og ris- melet giver rigeligt med sammenhængskraft.
Dessert
Glutenfri mad
Ledetråden ligger i farven – havtorn og gulerod er et skønt match. Guleroden med dens sødme og milde smag og havtornen med kraftig syre og en næsten tropisk aromaprofil. Kagen er saftig uden at være bastant, og den er fyldt med alle de gode ting, vi kender fra en gulerodskage, inklusiv varme krydderier, tørret frugt og nødder. Du kan også lave cremen uden havtorn, hvis du ikke har dem ved hånden.
Morgenmad
Glutenfri mad
Tag børnene med i køkkenet, og lad dem være med til at forberede morgenmaden. Den bløde grød vil med garanti være en succes. Du kan med fordel forberede toppings aftenen forinden, så er morgenmaden klar på ingen tid. Hver opmærksom på, at portionerne er afmålt til børnestørrelse.
Aftensmad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegansk
Vegetarisk
Sommermad
Efterårsmad
Et solidt måltid, der ikke kan undgå at sende tankerne i retning af spaghetti med kødboller, bare uden kød eller pasta. De små frikadeller af linser og byg vil selvfølgelig også gå godt til almindelig pasta, ligesom squashpastaen kan serveres med kødboller i tomatsauce.
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Efterårsmad
Vintermad
Glutenfri mad
Vegetarisk
Mellemøstlig mad
En snack lige ud af en nordafrikansk basar – som også er en god restesalat, hvis du har ris til overs. Den er skøn som et let måltid sammen med fladbrød og en yoghurtdressing med mynte. Den tager også godt imod lynstegt spinat eller en rest kylling, hvis du vil gøre salaten endnu mere fyldig.
Glutenfri mad
Dessert
Kokos og banan giver denne kage en næsten konfektagtig karakter. Du kan servere den lun eller afkølet.
Glutenfri mad
Dansk mad
Prøv denne opskrift på grove fritter - de er perfekt tilbehør til en god grillaften.
Aftensmad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Sommermad
Forårsmad
Blåmuslinger fås i mange supermarkeder, og der er masser af god smag i et par håndfulde af dem. De er også nemme at håndtere og tilberede – som i denne enkle pastaret. Vi har brugt hvidvin, fordi det klæder muslingerne godt. Lidt æblemost sammen med et dryp eddike eller citronsaft kan også gøre det.
Glutenfri mad
Dansk mad
Forårsmad
Når brændenælder er helt spæde i marts og april, er de virkelig delikate. Topskuddene kan plukkes længere ind i sæsonen, men undgå de grove blade og stilke – og brug handsker. Her er de basis for en fyldig salsa til de let knuste kartofler. Server den til frokost med godt brød.
Dessert
Morgenmad
Glutenfri mad
Se at få fundet det vaffeljern, du engang købte, men aldrig får brugt, frem. De her luftige vafler er skønne med syltetøj og flødeskum eller vaniljeis. Eller hjemmelavet rabarberkompot med vanilje. Kærnemælken giver dem en let syrlighed.
Aftensmad
Dansk mad
Vintermad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Den hele, langtidsstegte and med det gyldenbrune skind er et af de mest klare billeder på dansk julemad. Her er grundopskriften på en god, mør og saftig and til juleaften. Brug skyen til at lave saucen og servér fuglen med klassisk tilbehør som hvide og brune kartofler, rødkål og ribsgelé.
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegetarisk
Vegansk
Karamelliser sæsonens sprøde gulerødder med brun farin og server dem med syrlige, friske havtorn. Spis gulerødderne tempererede som tilbehør til grillet eller stegt fisk eller fjerkræ.
Dessert
Glutenfri mad
Citronmånen ville vi nødigt undvære. Her er vi milevidt fra den plastikindpakkede og skriggule tankstationsudgave. Vi har tilføjet birkes inspireret af den britiske citron-birkeskage. Det giver en ekstra smagsnuance og et flot snit.
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegetarisk
Skønne, luftige glutenfrie lagkagebunde der kun venter på at blive fyldt med det lækreste fyld. Opskriften giver 3 lagkagebunde, når du skærer lagkagebunden igennem på langs. Brug en 26 cm springform til at bage bundene i.
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegetarisk
Denne helt enkle avokadosalat får en citrusagtig og let parfumeret aroma fra bergamotolie, der er et udtræk af bergamotfrugtens skal. Du kender sikkert smagen fra altheabolsjer og earl grey-te. Olien er meget kraftig, så brug kun ganske lidt. Hvis du ikke lige har bergamotolie ved hånden, kan du give den lidt mere citronskal. Eller gå i en helt anden retning med et pift stærk chilisauce og frisk koriander.
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Citronerne er gode og billige i januar og februar, så det er gode måneder at sylte dem i. Brug dem som krydderi og smagsgiver til stegt fjerkræ, fiskeretter, sammenkogte retter, supper og salater.
Efterårsmad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Dansk mad
Denne kompot er fortrinlig til grillet eller stegt fjerkræ, kalvekød og fisk.
Morgenmad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
En skøn opskrift på en helt klassisk brombærsyltetøj. Tilsæt citronverbena, citronmelisse eller mynte, når du tager gryden af, for at give den ekstra smag. Skal dit syltetøj bruges til dessert, kan du smage den til med eau-de-vie, gin eller en god rom.
Aftensmad
Glutenfri mad
En saftig og aromatisk foccacia går ubesværet ind i de fleste måltider, der har lidt inspiration fra middelhavskøkkenerne. Og den kan næsten være et lille måltid i sig selv med noget god dyppelse i form af hummus, baba ganoush eller ærtepure.
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegansk
Hjemmelavet rasp er en værdig endestation for det gode brød. Det er rasende nemt at lave og smager utrolig meget bedre end de kemibehandlede, langtidsholdbare krummer, du kan købe i butikkerne.
Dessert
Glutenfri mad
I mange moderne opskrifter på ostekage – eller cheese cake for de anglofile – støbes friskostcremen med husblas næsten som en fromage. Her læner vi os i stedet op ad den klassiske ’New York cheese cake’, hvor både bund og friskost bages. Det giver en lidt tættere kage og en, synes vi, bedre bagt smag
Aftensmad
Glutenfri mad
Dosa er fermenterede linse- og rispandekager. I sydindien spises de typisk som street food med et enkelt fyld af f.eks. kartofler og chili. De er også fænomenale til curry som alternativ til naan eller roti. De er nemme at lave, men kræver noget forberedelse i form af tre korte steps over tre dage.
Aftensmad
Glutenfri mad
Dansk mad
En skøn salat med grillede svinekoteletter, vilde urter og en mild og syrlig kærmælksdressing. En skål med rabarberkompot eller rabarberchutney og evt. lidt sprødt rugbrød kan også fint ledsage salaten. Retten kan spises som en dejlig frokost eller en let aftensmad.
Glutenfri mad
Dansk mad
Sommermad
Hvis du i løbet af sommeren og efteråret finder rigtig mange kantareller eller andre svampe, vel at mærke flere, end du og din familie kan nå at spise, er det en rigtig god ide at tørre dem. Svampene kan udblødes og bruges til risotto, sovser, suppe og som krymmel. Eller du kan komme de tørre svampe i en krydderikværn sammen med groft salt, og derved få kantarelsalt ud af det – det er fantastisk på et blødkogt æg eller på røræg.
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Sommermad
Grillfestens og burgerens uundgåelige makker. Det er nemt at lave sin egen tomatketchup, som rent faktisk smager af tomat, og så er denne her opskrift utrolig velsmagende.
Glutenfri mad
Chia, hør, mandler og hampefrø gør de her knækbrød ekstra aromatiske. Du kan skifte frø og kerner ud, alt efter hvad du har i skuffen, og bruge den her som en grundopskrift på knækbrød.
Glutenfri mad
Dansk mad
Vegetarisk
Aftensmad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Fransk mad
Oksenyretapper er det, der på fransk hedder 'onglet', spidsen af mørbraden, som sidder lige over nyrerne. Du kan bestille oksenyretapperne hos slagteren, og ellers kan du erstatte med flanksteak. Server retten som en selvstændig ret med sprød frisée salat. Du kan også servere den som en forret - opskriften rækker til 6 personer.
Dansk mad
Forårsmad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Er du også vild med ramsløg? Denne ramsløgsmayo kan du bruge som dip til grøntsagsstænger, i sandwiches – ja alt, du får lyst til at spise mayonnaise til.
Glutenfri mad
Vegetarisk
Mellemøstlig mad
Der er ingen grund til kun at spise falafel ude! Hjemmelavet falafel smager skønt og giver andre muligheder for at præge smag, form og farve. Det kræver, at du sætter tørrede kikærter i blød aftenen før – dåsekikærter duer ikke her, da du skal bruge dem rå. Vi serverer falaflerne med en masse forskelligt tilbehør, som du selvfølgelig kan skrue op eller ned for.
Dessert
Glutenfri mad
Vegetarisk
Dansk mad
Vintermad
Kan du temperere mørk chokolade, kan du også temperere lys – temperaturerne er blot lidt lavere. Den lyse chokolade smelter i munden omkring den let saltede og virkelig smagsfyldte citronpraliné.
Frokost
Glutenfri mad
"Glem" de hele grøntsager i ovnen, til de er møre og gyldne, og spis dem med en eller flere af de smagsbomber af dips, du får opskriften på her. At lave alle dips er omfattende, og mindre kan sagtens gøre det.
Morgenmad
Glutenfri mad
Chiafrø har en helt utrolig evne til at optage væske. Et par skefulde frø kan på kort tid blive til en let og cremet grød, der er rig på fibre og en masse gode næringsstoffer. Chiafrø smager ikke af så meget i sig selv, men du kan toppe grøden med alt mulig godt. Det her er kun et forslag – alle frugter, bær og nødder fungerer godt.
Morgenmad
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Der er ikke gluten i havre, men der kan være glutenrester fra andre kornarter i en pakke havremel eller havregryn. Så hvis du skal bage til en person med glutenintolerance (cøliaki), er det vigtigt, at du køber det der hedder glutenfrit havremel eller havregryn. Her får du en guide til, hvordan du laver en glutenfri surdej, opfrisker den inden du skal bage og opbevarer den korrekt..
Dessert
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegansk
Forårsmad
Sommermad
En dejlig rabarberkompot, der er velegnet til både desserter, morgenyoghurten eller som tilbehør til fjerkræ og fisk.
Glutenfri mad
Mexicansk mad
Majstortillas er en af grundstenene i det mexicanske køkken og figurerer i alt fra morgenmad til street food og festmiddage. At lave dem selv kræver et par specialremedier og ingredienser i form af en tortillapresse og det særlige tortillamel, kaldet ’masa harina’, som fremstilles af tørret majs, der udblødes i kalkvand. At lave majstortillas selv er vanedannende, når du først kommer i gang. Fyld dem med salsa, bønner, koriander, eller hvad du har lyst til.
Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.