Grøntsagsfad med ristede kantareller

Læg de tyndt skårne grøntsager lag på lag som en lasagne i denne grøntsagsret, som samles af en fyldig sellerisovs, der giver retten dét ekstra. De mange forskellige smage, sødlige selleri, bitre kål og friske squash, gør retten meget delikat. En rest er perfekt som tilbehør dagen efter til både kød og fisk.

Grøntsagsfad med ristede kantareller

Sådan gør du

Sellerisovs og samling

Tænd først oven på 150 grader og klargør alle grøntsagerne.

Skær sellerien i grove terninger, og kog dem i mælk i ca. 20 minutter til de er helt møre. Blend selleri og mælk med halvdelen af osten og revet muskatnød efter smag, og krydr med salt og peber.

Skræl og skyl alle grøntsagerne. Skær kartofler, squash og knoldselleri i helt tynde skiver, og pluk bladene af savoykålen. Snit løgene og hvidløgsfeddene fint, og steg så hvidløg og løg i rapsolie ved middel varme. Tilsæt spinaten, og lad det simre i 2 minutter. Smag til med eddike, salt og peber.

Smør et ildfast fad i passende størrelse. Læg først et lag kartofler i faget, dernæst sellerisovs, squash, kål og et lag af den sauterede spinat. Start forfra, og bliv ved til det hele er brugt. Riv resten af osten på toppen og bag fadet i 1,5 time ved 150 grader.

På toppen

Børst jord af svampene og nip det nederste af stokken af. Rist svampene gyldne på en meget varm pande i rapsolie. Skyl brøndkarsen og pluk det groveste af stilkene fra.

Spisetid

Vend brøndkarsen sammen med svampene, og server dem på toppen af fadet. Spis brød til. Er der en rest tilbage, kan den spises dagen efter.

Smagen af Danmark

Claus Meyer har rejst Danmark rundt og besøgt nogle af de smukkeste egne i landet.

Her har han mødt lokale bønder og producenter, der fremstiller nogle af tidens bedste danske madvarer, og han har lavet god mad af de unikke danske råvarer, han er blevet præsenteret for på sin vej.

'Smagen af Danmark' indeholder mere end 75 spændende opskrifter. Gennem opskrifterne fortæller Claus Meyer den danske mad- og kulturhistorie, og han beskriver det moderne nordiske køkkens helt særlige potentiale og kvaliteter.

Relaterede opskrifter

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Dansk mad

Frokost

En hjemmelavet, klassisk grisesylte, er nem at lave og smager fantastisk sammen med rødbeder, salat samt godt rugbrød og grov sennep. Sylten passer perfekt til julefrokosten og vil med garanti sprede glæde hos dine gæster.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.