Lun linsegryde med bacon og syltede løg

Lun linsegryde med bacon og syltede løg

Sådan gør du

Skyl linserne i koldt vand, og dryp dem af i en sigte. Skær bacon i tynde strimler, og kom dem i en gryde sammen med det hele fed hvidløg og rosmarinkvistene. Sauter baconen på lav varme i 4-5 minutter, til det begynder at blive sprødt. Tilsæt linserne, hæld vand på, så det dækker, og krydr med salt og peber. Bring gryden i kog, sku ned på lavt blus, og kog linserne i 30-35 minutter, til de er møre, men stadig har lidt bid.

Sylt rødløgene, mens linserne koger: Halver rødløgene, skær dem i tynde skiver, og kom dem i en lille skål. Mariner rødløgene med lidt salt, rørsukker og rødvinseddike, og lad dem trække i 15-20 minutter, så de falder lidt sammen, men stadig er helt sprøde.

Tag linserne af varmen, når de er kogt færdige, og smag til med olivenolie, salt og peber. Vend linserne med de syltede rødløg og masser af hakket persille. Spis linserne lune som en selvstændig ret eller som tilbehør til stegt fisk, fjerkræ eller kød.

Almanak

Almanak er Claus Meyers drøm om det fuldendte madår.

Med udgangspunkt i årets gang og sæsonernes skiftende råvarer tilbyder bogen mere end 1.000 opskrifter på aftensmad, småretter og desserter, men også syltesager, pålæg, drikkelse, brød og kager. Det hele fordelt ud over samtlige af årets 365 dage.

I Meyers Almanak er de væsentligste retter fra de seneste 300 års danske madhistorie opdateret, og de præsenteres side om side med opskrifterne på familiens yndlingsretter fra de fremmede køkkener. Bogens tyngde er imidlertid den næsten endeløse række af ideer til, hvordan vi uge for uge kan omsætte de muligheder, naturen giver os, til skønne, enkle måltider, der er inden for rækkevidde for os alle.

Relaterede opskrifter

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Dessert

Glutenfri mad

Hindbær- og jordbærtærten er indbegrebet af sommer i Danmark. At byde på en hjemmelavet udgave frem for den fra konditoren er temmelig overskudsagtigt og et dejligt lille projekt til en sommerdag. Lav den, når du kan få danske jordbær eller hindbær med masser af smag.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.