Avokadosalat med gulerødder, mynte og bergamot

Denne helt enkle avokadosalat får en citrusagtig og let parfumeret aroma fra bergamotolie, der er et udtræk af bergamotfrugtens skal. Du kender sikkert smagen fra altheabolsjer og earl grey-­te. Olien er meget kraftig, så brug kun ganske lidt. Hvis du ikke lige har bergamotolie ved hånden, kan du give den lidt mere citronskal. Eller gå i en helt anden retning med et pift stærk chilisauce og frisk koriander.

Avokadosalat med gulerødder, mynte og bergamot

Sådan gør du

Rør citronsaft, appelsinskal, olivenolie, bergamotolie, honning og finthakket hvidløg sammen. Smag til med salt og peber.

Skær avokadoen i to, og fjern stenen – den bedste måde er med et enkelt hug i stenen med en skarp og tung kniv, hvorefter du kan løfte stenen ud. Pil skallen af. Skær avokadoen i skiver, og læg dem på et fad. Pensl med lidt af dressingen på hver side af avokadoskiverne, så holder de farven, mens du gør resten klar.

Skræl gulerødderne, og skær dem i helt tynde skiver på et mandolinjern. Læg dem i koldt vand sammen med mynte, kørvel, citronmelisse og spinat i 10­15 minutter. Slyng dem tørre i en salatslynge eller et viskestykke

Vend gulerødderne og evt. blomster med resten af dressingen, og anret dem sammen med avokadoen. Krydr med salt og peber.

Meyers salater året rundt

Salatskålen er et sted, hvor du kan tillade dig lidt af hvert, og den er samtidig en oplagt mulighed for at bringe grøntsagerne ind som omdrejningspunkt for dit måltid. Slå op og find inspiration, når du skal finde måden at bruge sæsonens aktuelle grøntsager på.

'Meyers salater året rundt' er propfuld af grønne opskrifter på sprøde, saftige og friske salater, der med garanti vil overbevise dig om at spise flere – og flere forskellige – grøntsager. Opskrifterne er nemme at gå til, og giver dig også tips og tricks til de simple teknikker, der løfter dine salater til nye højder.

Få et smugkig her

Politiken anmeldte 'Meyers salater året rundt' to gange. Se anmeldelse af Annette Nyvang her og anmeldelse af Henrik Palle her.


Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Morgenmad

Vegetarisk

Baked beans på brød er britisk hyggemad, når den er enklest. Her løftet med lidt yoghurt og urter. Hjemmelavede baked beans kan være et grundstof i dit bælgfrugtarsenal, der vil fungere lige så godt til morgenmad som til en hurtig frokost eller aftensmad.

Dessert

Glutenfri mad

Hindbær- og jordbærtærten er indbegrebet af sommer i Danmark. At byde på en hjemmelavet udgave frem for den fra konditoren er temmelig overskudsagtigt og et dejligt lille projekt til en sommerdag. Lav den, når du kan få danske jordbær eller hindbær med masser af smag.

Vegetarisk

Sprøde, saftige og spændstige kroketter med en intens og let spicy dip. Hvis du laver både kroketterne og dippen, så bag aubergine og peberfrugter sammen.

Aftensmad

Glutenfri mad

Vegetarisk

Vegansk

Her får du opskriften på vores økologiske linsedaal, som kan købes i Coops butikker landet over. Det er Claus Meyers livret, og det er ham som har givet input til denne opskrift. Den er lavet på Mung Dahl også kaldet gule linser, det er halve afskallede mungbønner, som er let sødlig. Linserne koger nemt ud og gør retten cremet. Denne udgave er lidt mere læskende og ikke så tæt i det. Der er fedme fra kokosmælk, syre fra æblecidereddike, varme og parfume fra garam masala, gurkemeje og ingefær.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.