Salat af knuste kartofler med brændenældesalsa, sprødt kyllingeskind og rucola

Når brændenælder er helt spæde i marts og april, er de virkelig delikate. Topskuddene kan plukkes længere ind i sæsonen, men undgå de grove blade og stilke – og brug handsker. Her er de basis for en fyldig salsa til de let knuste kartofler. Server den til frokost med godt brød.

Salat af knuste kartofler med brændenældesalsa, sprødt kyllingeskind og rucola

Sådan gør du

Kartofler

Skrub kartoflerne med en stiv børste. Kom dem i en gryde, dæk med vand, og kom et godt drys salt i. Bring vandet i kog, og kog kartoflerne i 16­18 minutter. Skum urenheder af undervejs. Hæld vandet fra, og knus kartoflerne let med en gaffel eller et piskeris.

Pil skalotteløgene, skær dem i fine ringe, og vend dem med kartoflerne sammen med olie og citronsaft. Smag til med salt og peber.

Brændenældesalsa

Blancher brændenælderne i rigeligt kogende vand i 30 sekunder. Kom dem direkte i koldt vand. Pluk de groveste stilke fra persillen, og skyl den grundigt. Slyng nælder og persille tørre i en salatslynge eller et viskestykke. Pil hvidløget, og hak det groft.

Kom nælder og persille i en foodprocessor sammen med nødder, vesterhavsost, hvidløg, citronsaft og fintrevet citronskal. Kør foodprocessoren, indtil ingredienserne er godt blandet. Tilsæt olien, og kør, indtil du har en sammenhængende salsa – men ikke for længe, den skal være grov i konsistensen. Smag til med salt, peber og evt. lidt citronsaft.

Fordel kartoflerne på et fad sammen med klatter af brændenældesalsa, grove stykker sprødt kyllingeskind, persille og rucola.

Meyers salater året rundt

Salatskålen er et sted, hvor du kan tillade dig lidt af hvert, og den er samtidig en oplagt mulighed for at bringe grøntsagerne ind som omdrejningspunkt for dit måltid. Slå op og find inspiration, når du skal finde måden at bruge sæsonens aktuelle grøntsager på.

'Meyers salater året rundt' er propfuld af grønne opskrifter på sprøde, saftige og friske salater, der med garanti vil overbevise dig om at spise flere – og flere forskellige – grøntsager. Opskrifterne er nemme at gå til, og giver dig også tips og tricks til de simple teknikker, der løfter dine salater til nye højder.

Få et smugkig her

Politiken anmeldte 'Meyers salater året rundt' to gange. Se anmeldelse af Annette Nyvang her og anmeldelse af Henrik Palle her.


Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Dansk mad

Frokost

En hjemmelavet, klassisk grisesylte, er nem at lave og smager fantastisk sammen med rødbeder, salat samt godt rugbrød og grov sennep. Sylten passer perfekt til julefrokosten og vil med garanti sprede glæde hos dine gæster.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.