Stenbiderrogn med kartoffelrøsti og dressing

Frisk og let anretning med stenbiderrogn, kartoffelrøsti og tykmælksdressing. Fin forret velegnet til at imponere selskabet.

Stenbiderrogn med kartoffelrøsti og dressing

Sådan gør du

Smag på rognen – måske behøver den salt, måske har den allerede fået. Sæt rognen i køleskabet indtil servering.

Skræl kartoflerne, og riv dem på den grove side af rivejernet. Pres al væden ud af kar­toflerne, og kom dem herefter i en skål. Krydr kartoflerne godt med salt, peber, hakket hvidløg og timian.

Varm en lille pande op (på ca. 15-­18 cm i diameter, og her er det vigtigt at bruge en slip­let­pande, så du er sikker på, at røstien slipper). Kom olien på panden, og herefter den revne kartoffel, og pres det godt sammen til en kartoffelpandekage. Steg røstien i ca. 5 minutter på den ene side over medium varme, så den bliver gylden og sprød, vend den så rundt ved hjælp af en tallerken eller et grydelåg, og steg den i 5 minutter på den anden side.

Sæt røstien i ovnen ved 200°, og steg den videre der i 10-­15 minutter, så den bliver helt gennembagt. Tag røstien ud, og skær den i 4 pæne stykker.

Rør tykmælken med eddike, sukker, salt og peber til en frisk dressing, og vend masser af klippet karse ned i den. Anret den lune kartoffelrøsti på 4 tallerkener, og kom rogn på toppen. Spis med tykmælksdressing til at dryppe over.

Almanak

Almanak er Claus Meyers drøm om det fuldendte madår.

Med udgangspunkt i årets gang og sæsonernes skiftende råvarer tilbyder bogen mere end 1.000 opskrifter på aftensmad, småretter og desserter, men også syltesager, pålæg, drikkelse, brød og kager. Det hele fordelt ud over samtlige af årets 365 dage.

I Meyers Almanak er de væsentligste retter fra de seneste 300 års danske madhistorie opdateret, og de præsenteres side om side med opskrifterne på familiens yndlingsretter fra de fremmede køkkener. Bogens tyngde er imidlertid den næsten endeløse række af ideer til, hvordan vi uge for uge kan omsætte de muligheder, naturen giver os, til skønne, enkle måltider, der er inden for rækkevidde for os alle.

Relaterede opskrifter

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Dansk mad

Frokost

En hjemmelavet, klassisk grisesylte, er nem at lave og smager fantastisk sammen med rødbeder, salat samt godt rugbrød og grov sennep. Sylten passer perfekt til julefrokosten og vil med garanti sprede glæde hos dine gæster.

Dessert

Glutenfri mad

Hindbær- og jordbærtærten er indbegrebet af sommer i Danmark. At byde på en hjemmelavet udgave frem for den fra konditoren er temmelig overskudsagtigt og et dejligt lille projekt til en sommerdag. Lav den, når du kan få danske jordbær eller hindbær med masser af smag.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.