Tilbage til opskrifter

Limonade med citronmelisse

  • Limonade med citronmelisse

Man kan lave limonade på flere måder. Her får citronsaften et hurtigt opkog med citronskal og citronmelisse. Det giver en mere rund og kompleks citronsmag.

Få maden leveret til påskefrokosten. Menuen er hjemmelavet fra top til bund og klar til servering hjemme hos dig.

Se årets påskemenu her

Sådan gør du

Brug en kartoffelskræller til at få den gule yderskal af halvdelen af citronerne – undgå det inderste hvide lag, som er bittert. Pres saften af alle citronerne i en gryde, og kom også citronskallen, sukkeret, vand og citronmelisse i (gem et par kviste til servering).

Sæt gryden på blusset på høj varme, og når det lige koger, så tag den af blusset. Lad limonaden trække i 30 minutter, og hæld den så gennem en sigte. Hæld limonaden på en kande, og smag på den. Er den for sur, så rør lidt mere sukker i; for sød, pres mere citron i.

Sæt limonaden i køleskabet, til du skal bruge den, og server i glas med isterninger og citronmelisse.

Tip

Du kan sagtens lave limonaden uden urterne.

Ingredienser

10 usprøjtede citroner
150 g sukker
1 l vand
1 håndfuld citronmelisse

Find opskriften i Meyers når du flytter hjemmefra

Find bogen her