Rød bradepandepizza med brødkrummer, stracciatella og basilikum

En flot rød og hvid pizza med masser af smag og lidt ekstra bid fra de sprøde brødkrummer.

Rød bradepandepizza med brødkrummer,  stracciatella og basilikum

Sådan gør du

Pizzadej

Rør gær og vand godt sammen.

Tilsæt durum- og hvedemel samt salt, og ælt det sammen, indtil dejen virker ensartet og ikke længere klistrer til skålens sider eller køkkenbordets overflade. Lad dejen hvile i 20-30 minutter.

Har du en røremaskine, så ælt ved mellem- til høj hastighed, indtil dejen slipper skålens sider. Fortsæt æltningen i hånden endnu 7-8 minutter, eller indtil dejen virker elastisk og sammenhængende. Smør en passende beholder med lidt olie, og hæld dejen heri. Lad dejen hvile i beholderen 1 time, og stil den da på køl, indtil den skal bruges.

Fyld

Riv mozzarellaen i små stykker, og rør dem sammen med fløden. Lad blandingen, som nu kan kaldes stracciatella, trække i køleskabet i 20 minutter.

Smag til med revet citronskal og salt og peber.

Bagning

Tag dejen ud af køleskabet. Beklæd en bradepande med et ark bagepapir, og fordel en god sjat olivenolie på overfladen med de bare hænder. Overfør med olierede hænder dejen til bradepanden. Brug fingrene til at fordele dejen ud til bradepandens kanter, og lad dejen hvile i ca. 15 minutter på køkkenbordet. Brug fingrene til at lave små fordybninger i dejens overflade.

Bag den endnu ikke fyldte dej ved 220° i 12-14 minutter.

Fordel nu tomatsaucen ud over den let bagte dej. Blend brødkrummer og ost i en foodprocessor, og fordel blandingen ud over tomatsaucen.

Sæt pizzaen tilbage i ovnen, og bag i yderligere 8-10 minutter – eller indtil pizzaen har en kernetemperatur på 98°.

Servering

Fordel stracciatella og frisk basilikum på pizzaen, drys evt. med lidt chiliflager, og servér straks.

Meyers Hverdag

Vores kogebog 'Meyers Hverdag' er til alle, der gerne selv vil lave mad til daglig – også når tiden er knap – og leder efter ny inspiration til aftensmaden derhjemme.

Spis godt, sundt og klimavenligt uden at gå på kompromis med velsmag. I Meyers Hverdag får du 100 opskrifter på enkle og velsmagende hverdagsretter, der passer til et travlt liv. Korte ingredienslister og enkle tilberedningsmetoder sikrer, at aftensmåltidet ikke bliver et projekt, der skal planlægges lang tid i forvejen.

Få et smugkig i bogen her

Køb bogen her


Relaterede opskrifter

Frokost

Disse supersaftige snegle baseret på vores ølandshvededej er uhyre lækre, ungerne elsker dem og hvis jeg ikke har tid til en ordentlig frokost, snupper jeg en ølandssnegl og jeg gør det med glæde. Her er sneglene rullet med rå tomatsauce og comté, men du kan selvfølgelig variere fyldet.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Morgenmad

Frokost

En nem og mættende comfort food-klassiker i vegetarisk version.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.