Stegt makrel med persille og blommetomater

Makrel er en ægte sommerfisk, som virkelig fortjener en tur på grillen eller i panden sammen med andre dejlige råvarer fra den varme tid. Tomat er en velkendt makker til makrellen, da begge er umamibomber, der supplerer hinanden godt. Med friske urter som topnote er det her sommermad med højt til loftet.

Stegt makrel med persille og blommetomater

Sådan gør du

Kartofler

Skær skrubbede men ikke skrællede kartofler i grove stykker, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Vend dem med grofthakket rosmarin og olivenolie, og krydr med salt og peber. Bag dem gyldne og sprøde i ovnen ved 220° – det tager ca. 30 minutter.

Makrel

Knus hakket persille, hvidløg og citronskal, og bland det med 1 tsk. salt – brug en morter, en minihakker eller en stor kniv

Skær et lille snit i skindet midt på fisken på den korte side, så den nemmere kan foldes på midten. Skær et par ekstra små snit på tværs af skindet. Smør 2/3 af urteblandingen på kødsiden af fileterne – gem resten til tomaterne – og fold fileterne på midten.

Steg makrelfileterne i olie ved god varme, til de er gyldne og akkurat gennemtilberedte – ca. 2 minutter på hver side. Tag fisken af panden, skru ned for varmen og steg tomaterne, til de begynder at briste – ca. 4-5 minutter. Tag panden af blusset, og brug en gaffel til at punktere tomaterne let på panden, og vend dem med eddike, den sidste persilleblanding, og krydr med salt og peber.

Yoghurtdip

Rør yoghurt med lidt citronsaft og salt, og servér til makrel, tomater og kartofler.

Meyers Hverdag

Vores kogebog 'Meyers Hverdag' er til alle, der gerne selv vil lave mad til daglig – også når tiden er knap – og leder efter ny inspiration til aftensmaden derhjemme.

Spis godt, sundt og klimavenligt uden at gå på kompromis med velsmag. I Meyers Hverdag får du 100 opskrifter på enkle og velsmagende hverdagsretter, der passer til et travlt liv. Korte ingredienslister og enkle tilberedningsmetoder sikrer, at aftensmåltidet ikke bliver et projekt, der skal planlægges lang tid i forvejen.

Få et smugkig i bogen her

Køb bogen her


Relaterede opskrifter

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Aftensmad

En vidunderlig muslingesuppe, hvor de friske majs giver en sød og aromatisk smag, og hvidvinen giver dybde og nuancer. Drys med majskerner stegt på panden for at få en knasende sprød topping.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.