Rødbede falafel med hummus, hvidløgs dressing, fladbrød og sprøde grøntsager

Farverige falafler med rødbede fanger øjet med det samme og de smager fantastisk sammen med hjemmelavet hummus og hvidløgsdressing i kombination med et lunt hjemmebagt fladbrød. De sprøde grøntsager tilføjer den sidste friskhed, hvilket fuldender den sunde og lækre hverdagsret, som også sagtens kan serveres til festlige anledninger.

Rødbede falafel med hummus, hvidløgs dressing, fladbrød og sprøde grøntsager

Sådan gør du

Rødbede falafel

Skræl rødbeden og riv den på den fine side af et rivejern og kom den op i en foodprocessor.

Kom alle de øvrige ingredienser i en foodprocessor og blend det til en ensartet grov masse.

Tilsæt evt. et par spiseske vand så massen bliver lidt nemmere at forme.

Hvis du har tid så lad massen trække 20-30 minutter på køl så den bliver nemmere at arbejde med.

Form massen til falafler på størrelse med store valnødder.

Fritér falaflerne til de er sprøde og gylden hele vejen rundt.

Fladbrød

Tænd ovnen på 250 grader

Kom alle ingredienserne op i en røreskål til en røremaskine.

Kør dejen i 3 minutter ved mellem-høj hastighed.

Drys mel på bordet og vend dejen ud på bordet. Dejen må gerne være klistret.

Drys dejen med lidt mel på toppen af dejen og hak den ud til nogle mindre stykker.

Form tyndefladbrød af dejen. Brug hænderne eller en kagerulle.

Læg fladbrødene over på en bageplade beklædt med bagepapir og sæt dem til side indtil vi skal bage dem senere. Du kan evt. pensle brødene med lidt olivenolie og drysse med nogle tørrede krydderier hvis du ønsker.

Bag brødene i ovnen 10-15 minutter lige før servering.

Hvidløgsdressing

Riv hvidløget på den fine side af et rivejern og pres saften fra citronen. Kom begge dele op i en skål

Vej alle de andre ingredienser op i den samme skål og pisk det rigtig grundigt sammen.

Smag til med salt og peber og sæt skålen i køleskabet indtil servering.

Hummus

Kog kikærtene i en gryde med vand til de er helt mosede. Det tager cirka 2 timer.

Kom derefter alle af ingredienserne i en foodprocessor og blend til det sammen til en ensartet creme.

Tilsæt evt. en smule vand, hvis du synes at den mangler lidt væske.

Kom hummus’en i skål og smag den grundigt til med salt og peber

Sprøde grøntsager

Snit spidskålen i fine tynde strimler og kom det op i en skål.

Pluk koriander og persille i blade og kom dem op i skålen med spidskål.

Riv skallen af citronen og pres også saften ned i skålen med spidskål og krydderurterne. Vend det hele sammen med en smule olivenolie og sæt det til side indtil servering.

Skær tomaterne og agurkerne i tern og kom dem i en anden skål og krydr med salt og peber.

Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Morgenmad

Vegetarisk

Baked beans på brød er britisk hyggemad, når den er enklest. Her løftet med lidt yoghurt og urter. Hjemmelavede baked beans kan være et grundstof i dit bælgfrugtarsenal, der vil fungere lige så godt til morgenmad som til en hurtig frokost eller aftensmad.

Vegetarisk

Sprøde, saftige og spændstige kroketter med en intens og let spicy dip. Hvis du laver både kroketterne og dippen, så bag aubergine og peberfrugter sammen.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.