Toppet brownie

En klassisk brownie med ekstra pynt. Du kan også bage brownien i små individuelle forme.

Toppet brownie

Sådan gør du

Kage

Hak chokoladen fint.

Smelt smørret i en gryde. Tag gryden af varmen, og pisk chokoladen i smørret med et piskeris, til chokoladen er smeltet.

Pisk æg og sukker let sammen i en stor skål. Hæld chokolade-smør-blandingen i æggemassen, og rør roligt rundt med en dejskraber.

Hæld hvedemel, bagepulver og salt gennem en sigte over skålen med dejen, og vend det forsigtigt rund med dejskraberen.

Find en springform på 20 cm i diameter, og pres et ark bagepapir ned i den. Hæld dejen ned i formen – brug dejskraberen til at få det hele med. Du kan evt. klippe bagepapiret lidt til, så det ikke flagrer for meget i ovnen.

Bag kagen ved 180˚ varmluft i 15-20 minutter. Kagen skal være næsten fast, men må gerne blævre en lille smule, når du tager den ud af ovnen. Hvis du prikker i kagen med en urtekniv, skal der stadig sidde lidt dej fast på knivsbladet. Lad kagen køle helt af, inden du pynter den.

Pynt

Kom de frosne hindbær i en gryde sammen med 2 tsk. sukker. Varm det igennem, så sukkeret smelter.

Pisk fløden til en let og luftig flødeskum. Pynt kagen med flødeskum, knækkede rutebiler, flødeboller brækket i stykker og til sidst hindbær.

Meyers bageskole for børn

'Meyers bageskole for børn' sprudler af bageglæde og energi. Alle kan være med, også selvom om man endnu ikke er en rutineret læser.

Opskrifterne er udviklet og afprøvet sammen med bageglade børn, der på mere end 300 trin-for trin-billeder viser, hvordan bagværket skal lave.

I ‘Meyers Bageskole’ handler det om at have det sjovt og kaste sig ud i at bage uden støttehjul. Du får de bedste tips og tricks, så du hurtigt bliver en dygtig bager.

Få et smugkig i bogen her
Køb bogen her

Relaterede opskrifter

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Dessert

Glutenfri mad

Hindbær- og jordbærtærten er indbegrebet af sommer i Danmark. At byde på en hjemmelavet udgave frem for den fra konditoren er temmelig overskudsagtigt og et dejligt lille projekt til en sommerdag. Lav den, når du kan få danske jordbær eller hindbær med masser af smag.

Dessert

Dansk mad

En simpel æblekage, der også kan bages med pærer, rabarber eller ferskener.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

Inspiration til denne kage kommer fra engelske The River Cafés legendariske citronpolentakage. Du får en lige så interessant konsistens, når du erstatter polenta med flager af byg, havre eller rug – og oven i hatten det enkelte korns særegne smag. I stedet for citronsirup har jeg kogt en ribssirup, der møges over den varme, friskbagte kage og giver den et smukt, syrligt og saftigt svup.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.