Smørbønnegryde med chili og lime

En variation over chili sin carne med en alternativ bønnetype og sprøde grønne bønner. Den koges med tørrede bønner, så kog-ningen tager noget tid – men kan ske uden opsyn, mens du laver noget andet. Den bliver også kun bedre af genopvarmning, så lav gerne en stor portion, når du er i gang. Spis ris eller fladbrød til og også gerne cremefraiche og frisk koriander.

Smørbønnegryde med chili og lime

Sådan gør du

Hak løget groft og hvidløget fint, og steg begge dele glasklare i smørret i en mellemstor gryde i 2-3 minutter. Tilsæt chilipulver, allehånde, oregano, spidskommen, flåede tomater, drænede bønner og bouillon. Lad det simrekoge under låg. Den fulde kogetid vil være 75-80 minutter, men tjek, at bønnerne er helt møre, ved at smage på en.

Når du har sat bønnerne over, så flæk peberfrugterne, og fjern stilk og kerner. Rist 1/3 af peberfrugterne i lidt olie på en pande ved høj varme, så de får godt med farve. Kom både ristede og rå peberfrugter i gryden. Nip enderne af de grønne bønner, og skær dem i halve. Rist også de grønne bønner i et par minutter, men ved mellem varme og uden de får farve, og sæt dem til side.

Når der er ca. 40 minutter tilbage af kogetiden, så tag låget af, og lad retten simre videre, til bønnerne er helt møre, og væsken er blevet tæt. Tilsæt evt. lidt vand undervejs, hvis saucen er ved at blive for kompakt. Kom til sidst de grønne bønner i, tilsæt limesaften, smag til med salt, og servér.

Meyers Hverdagsbønner

Dine bønner er blevet hørt! Vores nye kogebog, ‘Meyers Hverdagsbønner’, er spækket med en masse smagfulde grønne opskrifter til hele året. Bogen introducerer til, hvordan man arbejder med og tilbereder bælgfrugter korrekt. Hvornår er det bedst at koge bønnerne selv, og hvornår opnår du det bedste resultat med bønner fra glas eller dåse?

Spiselige bælgfrugter fås i mange afskygninger - røde, sorte og violette, afskallede, flækkede og hele – bittesmå og temmelig store. Ligeledes er deres egenskaber i køkkenet forskellige. Nogle koger let ud og bliver cremede, nogle skal simre længe for at blive dejligt møre, og andre kan ristes sprøde og knasende i ovnen. Bogen giver dig et overblik over nogle af de mest almindelige og tilgængelige bælgfrugter, som vil give dig flere strenge at spille på, når der skal bønner, linser og ærter på bordet.

Få et smugkig i bogen her

Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Morgenmad

Vegetarisk

Baked beans på brød er britisk hyggemad, når den er enklest. Her løftet med lidt yoghurt og urter. Hjemmelavede baked beans kan være et grundstof i dit bælgfrugtarsenal, der vil fungere lige så godt til morgenmad som til en hurtig frokost eller aftensmad.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.