Grillede hvide asparges med havesyre

Hvide asparges havner oftest i gryden, men de er også gode på grillen. Og hvis du virkelig vil nyde dem i sæsonen, så er der god grund til at prøve forskellige tilberedningsmåder af. Den cremede havesyredressing giver noget af den velafstemte fylde, der kendes fra den klassiske kombination af hvide asparges og mousselinesauce. Mousseline ville i øvrigt også fungere godt her.

Grillede hvide asparges med havesyre

Sådan gør du

Aspargesene

Skræl aspargesene med en kartoffelskræller fra lige under hovedet: Det gør du nemmest ved at lægge aspargesen fladt ned på et skærebræt. Vær grundig så alt det hårde, trevlede ydre kommer af. Skær de nederste par cm af.

Vend 10 af aspargesene med ganske lidt olie og lidt salt, og grill dem ved hård varme i 3-4 minutter på hver side, så de får en flot grillet overflade; hvis du ikke har gang i grillen, så brug en grillpande eller en almindelig pande. Skær de sidste 2 asparges i helt tynde stimler på langs på et mandolinjern. Læg dem i koldt vand.

Havesyredressing

Kog ægget i 4 minutter. Pil ægget, og lad det køle af. Kom det i en blender sammen med citronsaft, havesyre og salt. Blend, til det er godt blandet, og tilsæt så olien lidt ad gangen, mens blenderen kører, til du har en tyk, ensartet dressing. Smag til med salt og peber og evt. mere citronsaft.

Salaten

Pluk og skyl syren i koldt vand. Slyng den tør i en salatslynge eller et viskestykke sammen med de rå aspargesstrimler. Vend syre og rå asparges med citronsaft og olivenolie, og smag til med salt og peber.

Fordel havesyredressing i bunden af et fad eller en skål, og anret de grillede asparges oven på. Top med syre og aspargesstrimler og evt. blomster, og slut af med et drys salt og peber.

Meyers salater året rundt

Salatskålen er et sted, hvor du kan tillade dig lidt af hvert, og den er samtidig en oplagt mulighed for at bringe grøntsagerne ind som omdrejningspunkt for dit måltid. Slå op og find inspiration, når du skal finde måden at bruge sæsonens aktuelle grøntsager på.

'Meyers salater året rundt' er propfuld af grønne opskrifter på sprøde, saftige og friske salater, der med garanti vil overbevise dig om at spise flere – og flere forskellige – grøntsager. Opskrifterne er nemme at gå til, og giver dig også tips og tricks til de simple teknikker, der løfter dine salater til nye højder.

Få et smugkig her

Politiken anmeldte 'Meyers salater året rundt' to gange. Se anmeldelse af Annette Nyvang her og anmeldelse af Henrik Palle her.


Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Morgenmad

Vegetarisk

Baked beans på brød er britisk hyggemad, når den er enklest. Her løftet med lidt yoghurt og urter. Hjemmelavede baked beans kan være et grundstof i dit bælgfrugtarsenal, der vil fungere lige så godt til morgenmad som til en hurtig frokost eller aftensmad.

Vegetarisk

Sprøde, saftige og spændstige kroketter med en intens og let spicy dip. Hvis du laver både kroketterne og dippen, så bag aubergine og peberfrugter sammen.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.