Privat Erhverv
{{suggestion.EmphasizedTitle}}{{suggestion.Title}} | {{suggestion.Category}} {{autoCompleteModel.TrumpetText}}

{{autoCompleteModel.NoResultMessage}}

{{autoCompleteModel.NoResultHeadline}}

{{suggestion.EmphasizedTitle}}{{suggestion.Title}} | {{suggestion.Category}}
{{suggestion.EmphasizedTitle}}{{suggestion.Title}} | {{suggestion.Category}} {{autoCompleteModel.TrumpetText}}

{{autoCompleteModel.NoResultMessage}}

{{autoCompleteModel.NoResultHeadline}}

{{suggestion.EmphasizedTitle}}{{suggestion.Title}} | {{suggestion.Category}}
{{suggestion.EmphasizedTitle}}{{suggestion.Title}} | {{suggestion.Category}} {{autoCompleteModel.TrumpetText}}

{{autoCompleteModel.NoResultMessage}}

{{autoCompleteModel.NoResultHeadline}}

{{suggestion.EmphasizedTitle}}{{suggestion.Title}} | {{suggestion.Category}}
Tilbage

De formidable bælgfrugter

Hvis vi skal spise mere grønt og mindre kød – og det stadig skal være en fornøjelse – så skal vi blive mere fortrolige med en lang række grønne råvarer, som i dag spiller en ubetydelig rolle i vores madkultur. Det gælder især bælgfrugterne. Bønner, linser, ærter og kikærter bidrager med proteiner og andre gode næringsstoffer til vores kost, og de giver fylde og umami i vores måltider. Og så tilfører de endda gødning naturligt til de marker, hvor de gror. Bælgfrugterne har brug for nogle forkæmpere i Norden – ifølge DTU Fødevareinstituttet spiser vi i Danmark kun omtrent 5 g om dagen i gennemsnit. På siden her har vi samlet al vores viden om bælgfrugterne.

Flere bælgfrugter på tallerkenen

Ud over, at flere bælgfrugter på tallerkenen klimamæssigt giver virkelig god mening, så vil de kunne berige vores madkultur. I Meyers arbejder vi for flere bælgfrugter i maden på en række fronter. Efter i 2017 at have udgivet Grøn Mad, kom vi i 2020 med kogebogen Grønne Proteiner, der over 400 sider udforsker de uanede muligheder i køkkenet, som bælgfrugter og andre proteinrige grønne råvarer giver os.

Et samarbejde med økologiske landmænd på Bornholm og Bornholms Valsemølle giver os adgang til bl.a. bornholmske linser dyrket ved Svaneke og Tejn allerede efter høsten i efteråret 2021. Det er skridt på vejen til at kunne udskifte en væsentlig andel af de bælgfrugter, vi bruger i Meyers – i dag omtrent 75 tons – med danske, økologisk dyrkede af slagsen.

 

  • De gode, grønne proteiner

    Tæt på bælgfrugterne

    Linser, ærter og bønner

    Der findes en rigdom af interessante sorter i den danske og nordiske landbrugshistorie. De fleste af dem er næsten glemt, kun bevaret af Frøsamlerne og andre dedikerede planteforkæmpere. Vi har indgået et samarbejde med lollandske producenter og landmænd om at bringe nogle af de mest interessante sorter tilbage i jorden – i hjertet af, hvad der for 150 år siden var kendt som Europas ærtebælte. Det er en langsigtet proces med at teste, udvælge og opskalere produktionen af gamle nordiske bælgfrugtsorter, med navne som lollandske rosiner eller Gyrithes ært, da flere af dem kun er bevaret i ganske små mængder.

    Vores drøm er, at vi kan være med til at skabe noget på lige fod med genrejsningen af ølandshveden og de andre gamle kornsorter i Danmark og Norden. Bælgfrugter har et unikt forædlingspotentiale. Vi har gennem en årrække arbejdet med fermentering af bælgfrugter ud fra asiatisk forbillede.

Ifølge klima-kostrådene, lanceret af Fødevarestyrelsen, anbefales det, at vi skal spise minimum 100 gram bælgfrugter om dagen. Men realiteten er, at vi danskere kun spiser omkring 3 gram i gennemsnit om dagen. Mange af os mangler inspiration og slet og ret et større kartotek af opskrifter at gribe i, når der skal bælgfrugter på middagsbordet.

  • Linser, bønner og ærter

    Proteiner i jorden

    Danske bælgfrugter

    I dag har vi et samarbejde med virksomheden Foodture, der har specialiseret sig i at fremstille tempeh, der er et indonesisk svar på tofu, baseret på hele fermenterede soyabønner – men i denne danske version fremstillet med danske lupinbønner, dyrket på Lolland. Helt generelt vil vi øge anvendelse af proteinrige afgrøder fra planteriget for at kunne skrue ned for de animalske proteiner i vores køkkener. Vi formidler brugen af de grønne proteiner til kursisterne på vores madkurser, og de er et omdrejningspunkt, når vi rådgiver mere end tusinde offentlige køkkener i at lave mere klimavenlig mad.

    Gennem formidlingsaktiviteter og bidrag til forskningsprojekter arbejder vi for det langsigtede mål at (gen)etablere bælgfrugternes position i det nordiske madlandskab, så fremtidens bæredygtige madkultur også kan trække på et biodiverst og velsmagende nordisk råvaregrundlag. På den måde er det vores håb både at påvirke, hvad der kommer til at være tilgængeligt, og i hvilken grad det vil blive efterspurgt.

Kend dine bælgfrugter

Bliv klog på bælgfrugter

Første høst i hus på Bornholm

Hvordan vi vil (gen)etablere bælgfrugternes position i det danske madlandskab.

Ny kogebog: Grønne proteiner

Nyt, gratis opskriftshæfte med grønne livretter

Bælgfrugternes dag

10. februar markerer den internationale bælgfrugtsdag. Dagen er en hyldest til bælgfrugterne og markeres over hele verden.

  • Bønner, linser og ærter

    Lollandske rosiner

    Bevaringsværdige bælgfrugter

    Lollandske rosiner er en gammel sort af gråært, der som afgrøde har spillet en vigtig økonomisk rolle i det 19. århundrede. Den er især blevet dyrket på Lolland-Falster og Møn, der er i århundreder har været kendt som Europas ærtebælte.

    Gennem formidlingsaktiviteter, bidrag til forskningsprojekter m.m. arbejder vi for det langsigtede mål at (gen)etablere bælgfrugternes position i det nordiske madlandskab, så fremtidens bæredygtige madkultur også kan trække på et saftigt, biodiverst og velsmagende nordisk råvaregrundlag.

    Lollandske rosiner og dens kusine fra Lolland, Nakskov Brunært, er som de første to sorter nogensinde blevet registeret som bevaringsværdige sorter af Plantenyhedsnævnet, et bevarings- og registreringsarbejde drevet af Foreningen Frøsamlerne.

Bælgfrugter

Sortøjebønner

Flækærter

Høstærter

Vidste du, at bælgfrugter indeholder 2-3 gange så meget protein som korn og har et protein-indhold på linje med kød?

  • Grønne proteiner

    Bælgfrugter i hverdagskøkkenet

    Livretter med bønner, linser og ærter

    Selvom det kan virke fremmedartet for nogle, er bælgfrugter ikke en ny ingrediens i dansk madlavning. Rent faktisk har bælgfrugter stået på menuen i forskellige former lige siden bronzealderen!

    Mange forskellige typer bælgfrugter trives i det danske klima, og før køleskabenes indtog, var de tørrede bælgfrugter højt skattede for deres lange holdbarhed og høje proteinindhold.
    Bælgfrugter indeholder 2-3 gange så meget protein som korn og har et protein-indhold på linje med kød. Se bare på figuren ovenfor.

    Efterhånden gik de næsten i glemmebogen, og bælgfrugter fik et ry for at være lidt besværlige at tilberede. Og det er en skam! Er du først blevet bekendt med de basale værktøjer og køkkenfif, kan bønner, linser og ærter nemt indgå i selv travle familiers madplaner - til glæde for både pengepungen, klimaet og velsmagen.

    Find opskrifter

  • Forædlede soyabønner

    Tempeh - den lille umamibombe

    Grønne proteiner

    Når vi gerne vil lette kødet lidt fra tallerkenen, skal vi fylde pladsen ud med en anden kilde til protein, der kan give måltidet fylde, mæthed og velsmag. Bælgfrugter i sig selv er gode til formålet, men du kan også bruge mere forarbejdede bønner eller linser som eksempelvis tofu eller tempeh.

    Tempeh er det indonesiske bud på et forædlet soyabønneprodukt med mange af de samme anvendelsesmuligheder som tofu. Tempeh laves traditionelt også på soya, men på hele, kogte bønner, der overgår en fermenteringsproces. Det gør tempeh til en hel lille umami-bombe, der sørger for velsmag og smagsfylde til de vegetariske måltider.

    Tempeh kan bruges på et væld af forskellige måder - som bøf i en burger, i salater, som alternativ til bacon på omelet eller i gryderetter - ja faktisk i alle retter, der rimer på stegt kød, kylling eller fisk. Du kan købe tempeh i flere forskellige afskygninger – blandt andet røget.