Velkommen i Meyers Madhus

I Meyers Madhus kan du som privatperson komme på madkursus med nogle af landets bedste kokke eller lære at bage brød, som vi gør det i Meyers Bagerier. Du kan udforske helt nye gastronomiske territorier eller få frisk inspiration til alt fra grønnere hverdagsmad til avancerede teknikker, som du kan imponere dine gæster med. Det giver madoplevelser for livet, uanset om du er nybegynder eller passioneret amatørkok.

Vi bobler om kap med vores surdej over igen at kunne byde dig velkommen i Madhuset!

MEYERS MADHUS

 DEN SØDE JULETID NÆRMER SIG...

På ”Meyers jul” tager vi dig igennem den traditionelle julemiddag og deler tips og tricks til planlægning og tilberedning, så du kan slappe af og nyde juledagene med ro i sindet. Du lærer at lave en smagfuld sovs på stegesky og fond, brunede kartofler, en krydret, lun rødkål og en saftig confiteret juleand, der tager julemiddagen til nye højder. 

Og så inviterer vi juleglade børn og voksne til at deltage på kurset ”To generationer: Julegodter”, hvor vi bager en særlig juleudgave af klassiske kanelsnurrer og sprøde julesmåkager. Vi pynter småkagerne efter alle julens forskrifter, så der spreder sig julestemning i hele Madhuset. Det, I ikke spiser, kan I tage med hjem til familien – eller måske til en hemmelig nisseven!

  • Oplev smagen af Punjab på

    Rubinas indiske køkken

    Mød Rubina, bedre kendt som Mama. Hun stammer fra Punjab-regionen, et område beriget med en enestående madkultur præget af frugtbare landskaber og en rig kulturel arv. Her forvandles friske råvarer og enkle ingredienser til smagfulde måltider baseret på generationers nedarvede opskrifter.

    Daal er hjertet i Mamas køkken - rustikt og fuld af smag med en fyldig, cremet karakter. Hjemme i Mamas eget køkken finder du en karrusel med hele 18 glaskrukker fyldt med forskellige typer daal i alverdens farver og former. Mama har mestret kunsten at sammensætte dem, så der opstår uendelige muligheder – især når man også bruger grøntsager. Krydderier som spidskommen, chili, gurkemeje, koriander og garam masala er faste elementer i mange af Mamas retter, altid friske, ofte hjemmeristede og hjemmekværnede også.

    I Punjab laves måltider ofte i store portioner, som deles med familie og venner som en fejring af livet og fællesskabet. Chutneys og de traditionelle brød Roti og Paratha er uundgåelige tilbehør, der fuldender måltidet. Det er en naturlig del af kulturen at byde gæster velkommen med åbne arme, og Mama elsker at have gæster. Derfor har hun, datteren Uswa og svigersønnen Elias lavet home dining-konceptet "Mamas daal", og nu kan du også komme på kursus med trioen her i Madhuset.

    De glæder sig til at byde dig velkommen på ”Rubinas indiske køkken”!

    Læs mere her
  • Kontakt os

    Har du spørgsmål til et af vores madkurser?

    E-mail: madhus@meyers.dk
    Telefon: 35 36 38 37

    Mandag - torsdag kl. 10.00-15.00
    Fredag kl. 10.00-14.30

    Kontoret i Meyers Madhus holder lukket fra lørdag d. 21. december 2024 til og med onsdag d. 1. januar 2025. Henvendelser besvares hurtigst muligt herefter.

  • GASTRONOMISK TEAMBUILDING

    Er du på udkig efter et teambuilding arrangement?
    Inviter dine kollegaer til en gastronomisk oplevelse i Meyers Madhus

    Læs mere her

Madlavningskurser i København

Madlavningskurser, madkurser, kært barn har mange navne. Kom med på madlavningskursus i København og lær at lave mad. Vi har madkurser til alle, både øvede, nybegyndere, par, mænd og kvinder – alle er velkomne. Vi har også separate madlavningskurser for børn, både som fritidsaktivitet og som sommeraktivitet. Vi har mange forskellige kurser fra forskellige verdenskøkkener. Har du måske lyst til at lære mere om det italienske køkken? Så kom med på madlavningskurset om Italien, hvor vi kokkererer som var vi i Italien. Læs mere her.