Juli er højsommer i Danmark

En klassiker uden lige. I vores version er der godt med grøntsager i saucen, og du kan også gå længere endnu og vende fintsnittet hvidkål eller flere revne rodfrugter i. Du kan også nemt erstatte grøntsagerne med andre, du har liggende i køleskabet – for eksempel en squash, der trænger til at blive brugt. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Det er ikke mængden af kød, der gør forskellen for en god bolognese.

En tagine er både et arabisk lertøjsfad med tragtformet låg og betegnelsen for de retter, som man traditionelt laver deri, især i Nordafrika. Kyllingeretten her kalder på flere af de traditionelle nordafrikanske krydderier som gurkemeje, ingefær, chili og safran tillige med saltsyltet citron, som er en sanseåbner med sin syre, bitterhed og tydeligt salte præg.

Denne cremet indisk-inspireret dahl er med røde linser og kokosmælk, som både er nærende og fyldt med smag. Røde linser koges sammen med løg, hvidløg, og varme krydderier. Kokosmælk tilføjer en lækker fyldighed og afrunder smagen.

De fleste forbinder daal med linser, men i Indien og Pakistan laves retten også med andre bælgfrugter som ærter, kikærter og bønner. Her er det en af de nordiske – og hurtigt kogte – bælgfrugter, der bruges, i en mildt krydret udgave med kål på toppen. Kog gerne flækærterne på forhånd, så sparer du ekstra tid på dagen. Spis ristet fladbrød og evt. chutney til.

Linsebaseret bolognese er ved at blive en nyklassiker. Det er der også god grund til - linserne har mange af de kvaliteter, man sætter pris på i en gammeldags kødsauce, og med alle de andre smagsgivere og umami fra tomaterne vil de færreste savne kødet i en god linsebolo. Belugalinser er skønne, men alle faste linser er fine - de røde duer dog ikke her, da de koger helt ud til mos.

Asparges er en forårsråvare, men det er netop smagen af syltede asparges – købte eller hjemmesyltede – der giver den helt rigtige smag fra mormorkøkkenet. Tarteletter passer smukt ind i den lune del af en julefrokost eller påskefrokost, måske med frisk trøffel som overdådigt indslag. Trøffel kan selvfølgelig undværes.

Denne hjemmelavede tomatsovs er fyldt med friske tomater, løg og krydderurter og er det perfekte grundlag til både pizza og pastaretter. Tomatsovsen kan gemmes på glas i køleskabet eller i fryseren, så du kan med fordel lave en stor portion.

Læg de tyndt skårne grøntsager lag på lag som en lasagne i denne grøntsagsret, som samles af en fyldig sellerisovs, der giver retten dét ekstra. De mange forskellige smage, sødlige selleri, bitre kål og friske squash, gør retten meget delikat. En rest er perfekt som tilbehør dagen efter til både kød og fisk.

Sprængt tunge og hvid sovs er god dansk kost. Dog er tunge desværre røget af menuen i de fleste hjem, og den opbagte hvide sovs har fået mange konkurrenter. Her slår jeg et slag for begge dele – og sprængt, mør tunge er og bliver et formidabelt stykke kød.

Gnocchi er små spændstige puder af pasta lavet på kartoffelmos. De er nemme at lykkes med, og kartoffelstivelsen giver dem en helt særlig konsistens. Gnocchi er italiensk, men de findes i lokale varianter i mange europæiske lande fra Polen til Kroatien. Her bliver de serveret i en fyldig og intens sort bønnesauce. Sammen med de sorte trompetsvampe giver det retten er flot sortviolet farve.

Dahl er en perfekt efterårsret, som kan laves i flere varianter og med forskelligt topping. I denne udgave serveres dahlen med bagt græskar, som giver en dejlig sødme og fylde sammen med de røde linser.

Sprængt oksebryst er en fornem dansk klassiker, bestående af kogt, mørt kød i fyldig, sursød sovs med varme og skarphed fra peberrod. Jeg har blot tilføjet nogle aromatiske grønsager af den suppeurtede slags – urter, man traditionelt ville nøjes med at koge sammen med brystet, men som jeg synes, klæder den lyse sovs som grønt bid.

Persisk husmandskost, hvor de hjemlige gule ærter møder helt nye ingredienser og sammensætninger. Der er mange aromatiske ingredienser her, der sammen giver en virkelig særlig smagsoplevelse. Hvis du kan finde de hele gule ærter, så brug dem, ellers er flækærter fine.

Et ægte vintermåltid, hvor alt er i én gryde med møre bønner, milde anistoner, pæresødme og stærk sort peber. Den ristede tempeh giver en god stegt og let bitter smag og ekstra fylde til retten. Du har ikke brug for mere her, men en skefuld cremefraiche eller yoghurt og en skive groft brød er ikke af vejen.

At ”confitere” betyder ”at tilberede i eget fedt”, og det lyder måske makabert, men forsaltede andelår, simret sagte i andefedt er en udødelig kødklassiker – for mage til mørhed og smag skal man lede længe efter. Den kræver persille, hvidløg og masser af sprødstegte kartofler!

Auberginerne får en næsten kødagtig fylde og konsistens i denne daal, der kan spises som et måltid i sig selv med brød til – f.eks. fladbrød eller bare et groft hvedebrød. Du kan også supplere med kogte ris.

Høns i asparges fyldt i tarteletter – klassisk og altid godt! Det er en sand vinder på påskebordet og til julefrokosten, men tarteletter er også perfekt som en enkel og traditionel aftensmad. Tarteletter er også oplagt som restemad, efter man har tilberedt en hel kylling eller suppehøne. Fyldet kan tilberedes dagen i forvejen og lunes inden servering.

Simremad er en særlig køkkendisciplin, hvor man kan dyrke forventningsglæden, mens den gode duft spreder sig. Det er mad, der tager tid – men som ikke nødvendigvis kræver konstant opmærksomhed. Du kan lave retten med andre kødudskæringer, f.eks. lamme- eller kalveskank, svinekæber eller oksetykkam.

Her er vi i krydsfeltet mellem en suppe og en sammenkogt ret – for så vidt en lidt mindre tung version af gule ærter. Med brændenælder og ramsløg fra nærmeste skovbryn og kartofler i stedet for tørrede ærter.

Konsistensen på pulled eller trukket kød er meget behagelig, saftigheden er i top, og så har du langt bedre mulighed for at give kødet smag, end hvis du tilbereder det traditionelt. Serveres her med brækket spidskål, en saltmasseret kål, som er både saftig og med sin rå sprødhed i behold.

Nordens svar på risotto, en kornotto – her på byg, lammebov og masser af forårsurter. En ret, hvor du har mulighed for at skyde hele arsenalet af vilde urter af. Urter og skud er suppleret med spidskål for at give retten et knasende bid.

Mexico møder Marokko. De nordafrikanske merguezpølser fås efterhånden i mange supermarkeder – og i gode, frisklavede, billige og ofte temmelig spicy udgaver hos mange halalslagtere. Spis et stykke brød til, måske fladbrødene side 214, eller suppler med ris eller en god kartoffelmos. Yoghurt eller creme fraiche på toppen er også godt.