Bagte pastinakker med salsa af sveskeblommer og havreknas

Bagning ved lav temperatur i lang tid får en delikat sødme frem i de fleste rodfrugter og giver en på en gang blød og sej konsistens. Her er det pastinakker, men det fungerer lige så godt med knoldselleri, jordskokker eller persillerødder. Den søde smag bliver fremhævet af sveskeblommerne og balanceret af blommeeddike og chilivarme. Server salaten lun som tilbehør til stegt oksekød, lam eller gris, eller en dejlig puré og godt brød.

Bagte pastinakker med salsa af sveskeblommer og havreknas

Sådan gør du

Skrub pastinakkerne grundigt under rindende vand, og fjern det meste af toppen. Vend dem med halvdelen af blommeeddiken, halvdelen af olivenolien, timiankviste og godt med salt i et ovnfast fad med bagepapir. Bag pastinakkerne ved 135° i 2-2½ time, til de er godt møre, og skindet begynder at skrumpe lidt ind.

Gnub havregrynene med 1 tsk. olivenolie, 1 tsk. honning og lidt salt, og spred dem ud i et ovnfast fad. Sæt dem i ovnen sammen med pastinakkerne, til de er let gyldne og sprøde – det tager 1-1½ time.

Skær blommerne i halve, og befri dem for sten. Skær blommerne i små tern. Hak skalotteløget fint. Rør blommetern og løg sammen med blommeeddike, 2 spsk. olivenolie, chili og honning. Smag til med salt og peber, og juster evt. med lidt mere eddike eller honning.

Skær de friskbagte pastinakker i grove stykker, men lad dem gerne ligge sammen, så de forekommer hele. Vend dem forsigtigt med salsaen, og smag til med salt og peber. Drys med de sprøde havregryn, og server salaten, mens pastinakkerne stadig er lune.

Meyers salater året rundt

Salatskålen er et sted, hvor du kan tillade dig lidt af hvert, og den er samtidig en oplagt mulighed for at bringe grøntsagerne ind som omdrejningspunkt for dit måltid. Slå op og find inspiration, når du skal finde måden at bruge sæsonens aktuelle grøntsager på.

'Meyers salater året rundt' er propfuld af grønne opskrifter på sprøde, saftige og friske salater, der med garanti vil overbevise dig om at spise flere – og flere forskellige – grøntsager. Opskrifterne er nemme at gå til, og giver dig også tips og tricks til de simple teknikker, der løfter dine salater til nye højder.

Få et smugkig her

Politiken anmeldte 'Meyers salater året rundt' to gange. Se anmeldelse af Annette Nyvang her og anmeldelse af Henrik Palle her.


Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Morgenmad

Vegetarisk

Baked beans på brød er britisk hyggemad, når den er enklest. Her løftet med lidt yoghurt og urter. Hjemmelavede baked beans kan være et grundstof i dit bælgfrugtarsenal, der vil fungere lige så godt til morgenmad som til en hurtig frokost eller aftensmad.

Vegetarisk

Sprøde, saftige og spændstige kroketter med en intens og let spicy dip. Hvis du laver både kroketterne og dippen, så bag aubergine og peberfrugter sammen.

Aftensmad

Glutenfri mad

Vegetarisk

Vegansk

Her får du opskriften på vores økologiske linsedaal, som kan købes i Coops butikker landet over. Det er Claus Meyers livret, og det er ham som har givet input til denne opskrift. Den er lavet på Mung Dahl også kaldet gule linser, det er halve afskallede mungbønner, som er let sødlig. Linserne koger nemt ud og gør retten cremet. Denne udgave er lidt mere læskende og ikke så tæt i det. Der er fedme fra kokosmælk, syre fra æblecidereddike, varme og parfume fra garam masala, gurkemeje og ingefær.

Frokost

Morgenmad

Glutenfri mad

Vegetarisk

Sommermad

Efterårsmad

Vintermad

Denne ret egner sig godt til en god start på dagen. Server æggene, mens de er lune, som en rigtig god brunchret eller til en lidt anderledes frokostservering.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.