
Grøntsagsmonopolet med Louise Køster, Claus Meyer og Marie Holm
Ved du heller ikke hvad man gør med slatne gulerødder eller alt for mange kartofler? Så kom og bliv inspireret!
Velkommen i skovbunden til Grøntsagsmonopolet!
Med Louise Køster fra Rabarbergaarden som moderator, og Claus Meyer og Marie Holm i det skarpe grøntsagspanel tager vi jeres grøntsagsspørgsmål under kærlig behandling.
"Hvad gør jeg med mine slatne gulerødder?"
"Jeg har købt for mange kartofler og ved ikke hvad jeg kan bruge dem til?"
"Mine børn vil ikke røre grønne grøntsager - Kan I hjælpe?"
Det er nogen af de spørgsmål grøntsagsmonopolet tidligere har haft under luppen. Der vil være mulighed for at stille sit spørgsmål på pladsen på selve dagen. Der vil også være plads til Claus' og Maries anekdoter fra deres eget madliv.
Vi ses i Skovbunden.
Dato:
Torsdag den 17. juli 16.00-17.30